New Jersey

New Jersey
Flag Segl
Kælenavn: The Garden State
Kort over USA med New Jersey markeret
Land	USA
Hovedstad	Trenton
Største by	Newark
Areal	Nr. 47
• Total	22.588 km2
• Bredde	110 km
• Længde	240 km
• Landareal	19.211 km²
• Vandareal	3.377 km²
• Andel vand	15,0 %
• Breddegrad	38°55'N til 41°21'23"N
• Længdegrad	73°53'39"W til 75°35'W
Befolkning	Nr. 11
• Total	9.288.994 (2020)
• Befolknings­tæthed	411 pr. km²
Topografi
• Højeste punkt	550
• Middelhøjde	75 meter
• Laveste punkt	0
Historie
• Indtrådt i unionen	18. december 1787 (som nr. 3)
Guvernør	Phil Murphy (D) (valgt 16. januar 2018)
Tidszone	Eastern: UTC -5/-4
ISO 3166-kode	US-NJ
Forkortelser	NJ

For alternative betydninger, se New Jersey (album).

New Jersey er en delstat i USA. Delstaten grænser op til delstaterne New York mod nord og nordøst, Delaware mod syd og Pennsylvania mod vest. Atlanterhavet ligger mod øst. Delstaten har omkring 9.288.994⁽²⁰²⁰⁾ indbyggere

Statens hovedstad er Trenton, mens Newark er den st�rste by. Staten er opkaldt efter den britiske kanal� Jersey, og New Jersey blev optaget som USA's tredje stat den 18. december 1787. New Jersey valgte den 4. november 2009 republikaneren Chris Christie som ny guvern�r.

Historie

New Jersey var oprindeligt beboet af oprindelige amerikanere med stammen lenni-lenape som den dominerende, da europ�erne ankom. Lenape-folket dyrkede mindre landbrug (prim�rt majs) for at st�tte deres mobile j�ger/fanger-samfund i omr�det omkring floden Delaware, den nedre Hudson River og det vestlige Long Island Sound. Lenape-samfundet var inddelt i matrilini�re klaner, der var baseret p� f�lles kvindelige aner. Klanerne var opdelt i tre adskilte grupper, som identificeredes ved deres dyresymbol: skildpadde, kalkun og ulv. De m�dte holl�nderne f�rste gang tidligt i 1600-tallet, og deres prim�re relation til europ�erne var pelshandel.

Koloniperioden

Holl�nderne gjorde krav p� meget af New Jersey, og den hollandske koloni Ny Holland bestod af dele af det nutidige New York (Ny Amsterdam) og New Jersey. Selv om det europ�iske princip med at eje land ikke blev anerkendt af lenape-stammen k�bte holl�nderne alt jord, de bosatte, og det det f�rste k�b var Peter Minuits k�b af Manhattan.

Hele regionen blev et territorium under England i 1664, da en engelsk fl�de under ledelse af Richard Nicolls sejlede ind i, hvad der i dag er New Yorks havn og overtog kolonien efter at have m�dt lille modstand.

Bos�ttelserne under de f�rste 10 �r med britisk styre fandt sted i Hudson River-omr�det og kom prim�rt fra New England. I 1673 blev havdelen af kolonien solgt til kv�kere, som bosatte sig i Delaware-dalen. I perioden mellem 1674 og 1702 blev New Jersey styret som to adskilte provinser.

Uafh�ngighedskrigen

Rutgers University, grundlagt i 1766

New Jersey var en af de 13 oprindelige kolonier, der gjorde opr�r mod det britiske styre under den amerikanske uafh�ngighedskrig. New Jerseys grundlov fra 1776 blev vedtaget den 2. juli, bare 2 dage f�r den anden kontinentalkongres udr�bte selvst�ndighed fra Storbritannien.

Under uafh�ngighedskrigen krydsede britiske og amerikanske h�re New Jersey adskillige gange, og en r�kke centrale kampe fandt sted i delstaten.

I sommeren 1783 m�dtes den kontinentale kongres p� Princeton University og Princeton blev herefter USA's hovedstad i fire m�neder. Det var her, den kontinentale kongres erfarede, at Parisaftalen, som afsluttede krigen, var blevet underskrevet.

New Jersey blev i 1787 den tredje delstat, der ratificerede USA's forfatning.

19. �rhundrede

Frihedsgudinden og Jersey City.

I 1804 blev New Jersey den sidste nordlige delstat, der afskaffede slaveri og gennemf�rte lovgivning, der langsomt udfasede eksisterende slaveri. I mods�tning til uafh�ngighedskrigen fandt der ikke nogen kampe sted i New Jersey under den amerikanske borgerkrig, men i alt 80.000 meldte sig under nordstatsh�rens faner for at nedk�mpe sydstaterne.

Under den industrielle revolution voksede og blomstrede byer som Paterson. Indtil da havde �konomien overvejende v�ret baseret p� landbrug og var s�rbar over for fejlende h�studbytter og d�rlige jorde. Dette medf�rte et skifte mod en mere industrialiseret �konomi baseret p� fremstilling af bl.a. tekstiler og silke. Opfinderen Thomas Edison blev ogs� en vigtig person under den industrielle revolution, og fik godkendt 1.093 patenter, mange af hvilke vedr�rte opfindelser han havde gjort mens han arbejde i New Jersey. Transporten blev st�rkt forbedret, da lokomotiver og dampskibe blev introduceret i delstaten. Jernminedrift var ogs� en udbredt industri fra midten til slutningen af 1800-tallet.

20. �rhundrede

New Jersey blev en velst�ende delstat i 1920'erne, men blev h�rdt ramt under Depressionen. Under begge verdenskrige var New Jersey et centrum for produktion af krigsmateriel, is�r krigsskibe.

Politik

New Jerseys parlament i Trenton

Den nuv�rende grundlov i New Jersey stammer fra 1947 og s�tter rammerne for et to-kammersystem, som best�r af et senat med 40 medlemmer og et underhus, General Assembly, med 80 medlemmer. Hver af 40 distrikter v�lger en senator og to medlemmer af underhuset. Underhusmedlemmerne v�lges for en to�rig periode i ulige �r, og senatorerne er p� valg i �r, der ender p� 1, 3 og 7 og sidder derfor i enten to eller fire �r ad gangen.

New Jersey afholder guvern�rvalg hvert fjerde �r i �ret efter pr�sidentvalget.

New Jersey var en politisk kampplads ved tidligere f�derale valg, men siden 1980'erne har Demokraterne domineret. Ved delstatsvalg er der stadig kamp om pladserne, og parlamentet var ligeligt fordelt mellem Demokraterne og republikanerne mellem 1999 og 2001. P.t. har demokraterne guvern�rposten, og har flertal i begge kamre i delstatsparlamentet (22-18 i senatet og 49-31 i underhuset). Delstatens to senatorer i USA's senat er ogs� demokrater, mens 7 ud af 13 medlemmer af Repr�sentanternes Hus er demokrater.

Ingen republikaner har vundet et flertal af stemmerne ved samlede valg i delstaten siden 1985 med undtagelse af George H.W. Bush ved pr�sidentvalget i 1988.

Demokraterne klarer sig generelt godt i de mere befolkede amter, men republikanerne st�r st�rkest i forstadsomr�derne mod nordvest og syd�st.

Geografi

Amter i New Jersey. Amter med bl�lige farver ligger i New Yorks storbyomr�de, og amter med gr�nlige farver ligger i Philadelphias storbyomr�de.

New Jersey gr�nser mod nord og nord�st til New York, mod �st til Atlanterhavet, mod syd og syd�st til Delaware og mod vest til Pennsylvania p� den anden side af floden Delaware.

New Jersey best�r af fem regioner: Gateway Region i det nord�stlige af delstaten ligger i New Yorks storbyomr�de, og nogle indbyggere pendler herfra til byen for at arbejde. Skylands i den nordvestlige del er sammenlignet med regionen i nord�st mere skovkl�dt, landlig og bjergrig. Shore ligger langs Atlanterhavet mod syd�st, og regionen i sydvest er en del af Philidelphias storbyomr�de. Den femte region, Pine Barrens, i den inderste sydlige del af delstaten, er mestendels d�kket af ege- og fyrreskov, og har en lavere befolkningst�thed end resten af staten.

High Point i Sussex County er det h�jeste punkt i New Jersey (550 m.o.h.).

Sandy Hook langs den �stlige kyst er en popul�r strand.

Klima

New Jersey har et fugtigt subtropisk klima i det meste af delstaten, mens et fugtigt fastlandsklima er fremherskende mod nordvest. New Jerseys klima p�virkes i h�j grad af Atlanterhavet.

Somrene er meget varme og fugtige med gennemsnitlige maksimumtemperaturer p� 26-30 �C og minimumtemperaturer p� 15-21 �C. Temperaturer over 32 �C indtr�ffer gennemsnitligt 18-25 dage hver sommer. Vintrene er ofte kolde, men mildere i de sydligere omr�der. For�r og efter�r er uberegnelige og varierer fra k�lige til varme temperaturer.

Den �rlige nedb�r i delstaten er ca. 1.100 mm med 6-9 nedb�rsdage om m�neden og omkring 38-78 cm sne hver vinter. Det nordlige New Jersey f�r mere sne end syden, og snefaldet indtr�ffer fra midten af november til marts.

Amter

Broad Street i Newark

New Jersey er opdelt i 21 amter, af hvilke 13 stammer fra kolonitiden. New Jersey blev i 1692 helt opdelt i amter, og de nuv�rende amter blev dannet ved at opdele de eksisterende amter. Det nyeste amt er Union County fra 1857.

St�rre byer

P� trods af indbyggertallet og befolkningst�theden har New Jersey ikke mange st�rre byer. I 2000 havde kun 4 byomr�der et indbyggertal over 100.000:

• Newark: 273.546
• Jersey City: 240.055
• Paterson: 149.222
• Elizabeth: 120.568
• Edison 97.687
• Woodbridge Township: 97.203

�konomi

Traneb�r h�stes

New Jerseys bruttodelstatsprodukt blev i 2006 ansl�et til at v�re 434 mia. USD. Den gennemsnitlige indkomst per indbygger var 41.636 USD i 2004, den andenh�jeste i USA og 26% h�jere end det nationale gennemsnit p� 33.041 USD. Median-indt�gten per husholdning p� 55.146 USD er den h�jeste i USA. Ni af New Jerseys amter ligger blandt de 100 rigeste amter i USA.

Industri

New Jerseys �konomi er centreret omkring den farmaceutiske industri, kemisk udvikling, telekommunikation, forarbejdning af f�devarer, elektronisk udstyr, trykning og udgivelse samt turisme. New Jerseys landbrugsprodukter omfatter haveplanter, heste, gr�nsager, frugter og n�dder, fiskeri og m�lkeprodukter.

New Jersey har en st�rk videnskabs�konomi. New Jersey er hjemsted for st�rre farmaceutiske virksomheder som Johnson & Johnson, Sanofi-Aventis, Novartis, Pfizer, Merck, Wyeth, Hoffmann-La Roche, Bristol Myers Squibb og Schering-Plough. New Jersey huser ogs� st�rre telekommunikationsvirksomheder som Verizon Wireless, Avaya, Alcatel-Lucent og AT&T Communications.

New Jersey huser adskillige virksomheders hovedkvarterer, inklusiv 24 virksomheder fra Fortune 500.

New Jersey kendetegnes ved soveby-samfund eftersom delstaten ligger lige ved New York City og Philadelphia. Derfor er der en stor service-�konomi i New Jersey, der betjener beboere, der arbejder i de to storbyer. Newark Liberty International Airport er den syvendemest travle lufthavn i USA og blandt de 20 mest travle lufthavne i verden.

Transportindustrien er st�rk i New Jersey p� grund af delstatens strategiske beliggenhed. Port Newark-Elizabeth Marine Terminal var verdens f�rste containerhavn og er en af de st�rste i dag.

Naturresurser

Kingda Ka i forlystelsesparken Six Flags Great Adventure er verdens h�jeste og hurtigste rutsjebane.

New Jerseys st�rste resurse er delstatens beliggenhed, som har gjort den til et handelscentrum. Andre handelsfordele omfatter delstatens udbyggede transportsystem, som g�r, at en fjerdedel af USA's indbyggere kan n�s p� �n nat. Ferieomr�der som Atlantic City g�r, at New Jersey har den femtest�rste indt�gt blandt USA's delstater fra turisme.

Selv efter 3 �rhundreder med udvikling er n�sten halvdelen af New Jersey stadig skovkl�dt. Det mest udbredte tr� mod nord er eg, og mod syd er det fyr.

New Jerseys mineralresurser er ikke store. Delstaten smelter og raffinerer dog mineraler fra andre delstater. Nogen minedrift finder dog stadig sted omkring Franklin Furnace, som i l�ngere tid var et centrum for zink-produktion.

Demografi

Befolkning

Befolkningskoncentrationen i New Jersey

If�lge United States Census Bureau var der 1. juli 2006 et ansl�et befolkningstal i New Jersey p� 8.724.560, hvilket var en stigning p� 3,7% siden 2000. 1,6 mio. indbyggere er f�dt i udlandet (19,2% af den samlede befolkning).

I 2006 havde New Jersey den elvtest�rste befolkning blandt USA's delstater, og var den t�ttestbefolkede delstat med 453 indbyggere per km�, selv om t�theden varierer. Delstaten er ogs� den andenrigeste i USA.

Ophavsgrupper

New Jersey er en af de mest multikulturelle delstater i USA, og har procentvis den andenh�jeste j�diske befolkning i USA efter New York , procentvis den andenh�jeste andel af muslimer efter Michigan, procentvis den tredjeh�jeste andel asiater og italiensk-amerikanere i USA.

De fem st�rste ophavsgrupper er italiensk-amerikanere (17,9 %), irsk-amerikanere (15,9 %), afroamerikanere (13,6 %), tysk-amerikanere (12,6 %) og polsk-amerikanere (6,9 %).

Newark og Camden er to af de mest fattige byer i USA, men New Jersey har som helhed den andenh�jeste median-indkomst blandt USA's delstater. Dette skyldes prim�rt, at s� meget af New Jersey best�r af forst�der, de fleste velst�ende, til New York City og Philadelphia. New Jersey er ogs� den t�ttestbefolkede delstat i USA, og er den eneste delstat i hvilken alle amterne er klassificeret som urbane.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til New Jersey
• Delstaten New Jerseys officielle hjemmeside (engelsk)