Spring til indhold

Oberösterreich

Koordinater: 48°12′N 14°00′Ø / 48.2°N 14°Ø / 48.2; 14
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Oberösterreich
Geografisk placering

Delstat i Østrig

Hovedstad Linz
Areal 11.987 km²
Indbyggertal (2011)

 - Befolkningstæthed

1.412.640

118 / km²

Officielle sprog Tysk
Landeshauptmann Josef Pühringer (ÖVP)
Websted www.land-oberoesterreich.gv.at
Flag Våben
Flag Våben

Oberösterreich er en delstat i Østrig. Mod nord grænser den til Bayern i Tyskland og Sydbøhmen i Tjekkiet, mod øst til Niederösterreich, mod syd til Steiermark og mod vest til Salzburg. Arealmæssigt er Oberösterreich Østrigs fjerdestørste delstat, og med en befolkning på 1,4 mio. er den landets tredjestørste.

Topografisk er Oberösterreich mod nord præget af granit- og gnejsplateau med bjerghøjder op til 1.000 m., mens den sydlige del består af bjergkæder i de nordlige kalkalper med bjerghøjder op til 3.000 m. Knap 40% af delstaten er dækket skov.

To af Østrigs største søer Attersee og Traunsee er beliggende i Oberösterreich, og delstatens største floder er Donau, Inn, Salzach, Enns og Traun.

Landdagens to største partier er ÖVP og SPÖ med hhv. 28 og 14 mandater.

Navnet Oberösterreich betyder på dansk Øvre Østrig, modsat Niederösterreich, der betyder Nedre Østrig. I middelalderen var Bayern den dominerende magt i området, og set fra Bayern omtaltes området vest for ("oven for") floden Enns som Oberösterreich. Oberösterreichs oprindelige navn er Erzherzogtum Österreich ob der Enns. Enns er i dag grænseflod mellem Ober- og Niederösterreich.[1]

Oberösterreich er med et areal på 11.987 km² Østrigs fjerdestørste delstat. 39,3% er dækket af skov, 0,3% er bjergområde og 46,8% anvendes til landbrugsformål. Oberösterreich har den tredjestørste andel landbrugsareal af de 9 delstater efter Niederösterreich og Burgenland.[2] Længden af statsgrænsen mod Tyskland er 189 km og mod Tjekkiet 130 km.[3] Floderne Donau og Enns udgør en del af grænsen til Tyskland.

Geografisk er Oberösterreich af historiske årsager inddelt i fire regioner: Hausruckviertel, Innviertel, Mühlviertel og Traunviertel. Den regionale inddeling har ingen administrativ eller politisk betydning.

Delstaten falder landskabsmæssigt i 3 områder:

  • Den nordlige del af delstaten mod Passau i Tyskland og nord for Donau, der er formet af et granit- og gnejsplateau med maksimale bjerghøjder omkring 1.300 m.o.h., som mod nord fortsætter i Böhmerwald.
  • Området syd for Donau består af alpeforland tildels med fladt landbrugsland og bakket landskab. Mod vest ligger den lave bjergryg Hausruck.
  • Det sydlige område langs grænsen til Salzburg og Steiermark med de nordlige kalkalper med bjerghøjder op til knap 3.000 m.[4]
Hoher Dachstein, 2.995 m

Oberösterreich har sammen med Salzburg og Steiermark andel i Dachstein, der er på UNESCOs Verdensarvsliste. Selve bjerget Hoher Dachstein i delstatens sydvestlige hjørne med en højde på 2.995 m er Oberösterreichs højeste. Mod øst går Dachstein over i Totes Gebirge med bl.a. bjergene Großer Priel og Spitzmauer, der begge har en højde omkring 2.500 m. Disse bjergkæder udgør Oberösterreichs sydgrænse mod Steiermark.

Nord for disse bjerge mod delstatens sydøstlige grænse mod Niederösterreich ligger Oberösterreichische Voralpen med bl.a. bjergmassiverne Reichraminger Hintergebirge og Sengsengebirge. I Sengsengebirge ligger Hoher Nock, der med en højde på 1.964 m. er det højeste i Oberösterreichische Voralpen.

Ved Oberösterreichs nordvestgrænse til Tyskland og Tjekkiet har delstaten andel i Böhmerwald med det 1.378 m. høje Plöckenstein.

Flere af Østrigs største søer ligger i Oberösterreich, og de fleste er beliggende i Salzkammergut i delstatens sydvestlige del. Den største sø er Attersee, der med en størrelse på 45,9 km² samtidig er Østrigs største sø (når der bortses fra Bodensøen og Neusiedler See, som kun ligger delvist i Østrig). Næststørste sø i såvel Oberösterreich og Østrig er Traunsee (24,5 km²), der med en dybde på 191 m. også er Østrigs dybeste sø. Dernæst følger i størrelsesorden Mondsee og Hallstätter See.[5]

Enns-floden i Steyr

De st�rste floder i Ober�sterreich er (med l�ngde gennem Ober�sterreich) Donau (111 km), Inn (68 km), Salzach (40 km), Enns (90 km), Traun (132 km) og Steyr (67 km).[5]

Donau og Enns danner gr�nse til Nieder�sterreich. Fra gr�nsen til Tyskland flyder Donau mod �st, hvor den deler Ober�sterreich i to dele. I Mauthausen, hvor Enns munder ud i Donau, udg�r Donau Ober�sterreichs sydgr�nse til Nieder�sterreich. Enns-floden udg�r fra Donau mod nord til Steyr i syd en del af Ober�sterreichs �stlige gr�nse til Nieder�sterreich.

Donau udg�r den nordlige gr�nse til Tyskland, mens Inn og Salzach udg�r vestgr�nsen til Tyskland.

�vrige floder i Ober�sterreich er Ager, Alm, Aschach, Krems, Mattig, Gro�e M�hl, Kleine M�hl, Naarn, Rodl, Aist, Antiesen, og V�ckla.

Vejrm�ssigt er Ober�sterreich pr�get af de store landskabsm�ssige forskelle mellem den nordlige og sydlige del af landet. De nordlige og centrale dele af delstaten er pr�get af nordvestenvind med de laveste nedb�rsm�ngder under 1.000 mm �rligt, mens den sydlige del med h�jt bjerglandskab har langt h�jere nedb�rsm�ngder over 2.000 mm �rligt. I Dachsteinomr�det n�r nedb�rsm�ngderne omkring 3.000 mm �rligt.

Klimadata for udvalgte steder 1971 - 2000[6]
Lokalitet H�jde
moh.
�rsnedb�r
(mm)
Middeltemperatur (�C)
�r Januar Juli
Linz 263 832,4 9,4 -0,7 19,1
Freistadt 548 699,5 6,9 -3,0 16,9
Kollerschlag 725 1018,7 6,8 -2,8 16,4
Mondsee 491 1545,1 8,7 -0,5 17,8
St. Wolfgang 539 1429,2 8,3 -1,0 17,5
Krippenstein 2050 1852,8 0,9 -5,4 8,4
Weyer 428 1395,0 8,1 -1,8 17,3

Det varmeste omr�de i Ober�sterreich er b�kkenet omkring Linz, der har en �rlig gennemsnitstemperatur p� 9 �C. Bjergegnene mod nord i B�hmerwald og Alperne mod syd har en gennemsnitstemperatur mellem 1 til 6 �C. I 2.000 m h�jde ligger gennemsnitstemperaturen omkring 1 �C.[7]

Ober�sterreich havde i 2011 1.412.640 indbyggere og er befolkningsm�ssigt �strigs tredjest�rste delstat efter Wien og Nieder�sterreich. Ober�sterreich har oplevet et kontinuerligt stigende befolkningstal, men sammens�tningen af befolkningsbalancen har �ndret sig markant siden 1960'erne. I 1961 skete befolkningsv�ksten udelukkende ved et stort f�dselsoverskud men herefter har f�dselstallet v�ret kraftigt faldende, og befolkningstilv�ksten skyldes i h�jere grad tilvandring.

Befolkningsbalance[8]
1961 2002 2010
Levendef�dte 24.538 13.880 13.752
D�dsfald 12.005 12.489 12.427
F�dselsbalance 12.622 1.391 1.325
Udvandret, indland - 8.918 12.003
Udvandret, udland - 8.938 9.281
Indvandret, indland - 7.506 9.201
Indvandret, udland - 13.103 12.204
Vandringsbalance -2.024[9] 2.753 121
Befolkningsbalance
(f�dselsbalance + vandringsbalance)
10.598 4.144 1.446

Frem til 2050 forventes en befolkningstilv�kst p� 8,4%, og Ober�sterreich ligger som nr. 6 blandt de 9 delstater og under landsgennemsnittet p� 11,6%.[10]

Befolkning efter statsborgerskab, 2011[11]
Statsborgerskab Antal)
�strig 1.297.731
EU-lande (f�r 2004) 22.521
EU-lande (indtr�dt 2004) 8.760
EU-lande (indtr�dt 2007) 6.593
Schweiz/EFTA 619
Tidl. Jugoslavien ekskl. Slovenien 44.955
Tyrkiet 14.026
�vrig Europa inkl. Rusland 4.653
Afrika 2.415
Nord-, mellem- og sydamerika 1.859
Asien 6.844
Oceanien 142
Andet 1.522
I alt 1.412.640

I f�lge folket�llingen fra 2001 er 79,4% af Nieder�sterreichs befolkning tilh�ngere af den romerskkatolske kirke, 4,4% bekender sig til den protestantiske kirke, 4,0% bekender sig til islamisme og 8,8% bekender sig ikke til en trosretning.[12]

Uddybende Se ogs�: �strigs historie

Ober�sterreich regnes sammen med Nieder�sterreich som �strigs oprindelige kernelande. Det var her kejser Otto III. sk�nkede et landstykke omkring Neuhofen an der Ybbs til biskoppen af Freising i 996, hvor navnet Ostarr�chi, som senere blev til �sterreich, f�rste gang n�vnes i en skriftlig kilde.

Eksempel p� p�lehytter fra Bodens�en

De �ldste vidnesbyrd p� mennesker i Ober�sterreich er fra �ldste stenalder, hvor der er gjort fundet af stenv�rkt�j efter neandertalere i en bjerghule i Totes Gebirge i den s�kaldte Ramesch-B�renh�hle i 2.000 meteres h�jde. Fundene kan dateres til tidrummet mellem 65.000 og 30.000 f.kr.[13]

I �ldre stenalder f�rte et mildere klima til, at gletsjere smeltede, og der skabtes et tundralandskab, hvilket skabte gode muligheder for en j�gerkultur. I den yngre stenalder sker en opblomstring af landbrug, hvor mennesker dyrker jord og holder husdyr.

Mondseekulturen var en betydende kultur for Ober�sterreichs omr�de frem til omkring 1800 f.kr. med bl.a. karakteristiske p�lehytter ved s�er, floder og enge. 111 af disse er optaget op UNESCOs Verdensarvsliste, hvoraf 4 ligger i Ober�sterreich: 3 fundsteder ved Attersee og 1 ved Mondsee.

Med bronzealderen udvikles en mere specialiseret kultur, hvor landbruget udvikledes med vogne og plove, og der opst�r h�ndv�rk og handel, og minedriften udvikles.[14]

Ved overgangen til jernalderen (800 - 400 f.kr.) er det Hallstattkulturen, som har den dominerende indflydelse. Her f�r udvinding og handel med salt stor betydning, og der opst�r handel med andre kulturer. Prangende smykker og fremstilling af kunstgenstande vidner om en social struktur i kulturen.[13][15]

Det keltiske kongerige Regnum Noricum

I det 2. �rhundrede f.kr. levede kelterne i den sydlige del af Ober�sterreich. Kelterne dannede kongeriget Noricum gennem en sammenslutning af flere keltiske stammer under ledelse af norikerne, og det udgjorde den f�rste statsdannelse p� �strigsk jord. Dette indbefattede udover det nuv�rende K�rnten og Steiermark dele af Nieder�sterreich og Ober�sterreich; sandsynligvis omr�det mellem Donau og Alperne.[16]

Kelterne udviklede en avanceret forarbejdningsteknologi,[17] og det keltiske jern var h�jt v�rdsat af romerne. Kelterne blev efterh�nden fortr�ngt og omkring 15 f.kr. erobrede kejser Augustus store del af det nuv�rende �strig til Donau. Kejser Claudius dannede den romerske provins Noricum, som indbefattede Ober�sterreich til Donau. Langs Donau anlagde romerne en limes som forsvar mod nord. I den nuv�rende delstatshovedstad Linz anlagde romerne et kastel, som kaldtes Lentia. Her l� allerede en kelterby ved navn Lentos. I 191 e.kr. etablerede romerne en legionslejr i Lauriacum (nuv�rende Lorch). Denne fik i 212 sammen Ovilava (nuv�rende Wels) stadsret.[18]

Bayern i 900-tallet med Marchia Orientalis

Med Odoakers sejr over romerne i Noricum i 476 begyndte herefter en kontinuerlig bos�ttelse af bajuvarer i Noricum.[19] Efter Romerrigets endelige fald i det 6. �rhundrede, tr�ngte avarerne fra Asien ind i karpaterb�kkenet og Pannonien og fortr�ngte derfra slaverne, der bev�gede sig mod syd�st til Balkan og mod vest langs med Drau, Mur og M�rz uden at st�de p� modstand fra den keltoromanske befolkning. Slaviske befolkningsgrupper bosatte sig i den �stlige og syd�stlige del af Ober�sterreich.

Bayriske hertuger udbredte kristendommen bl.a. gennem klosterbyggerier, f.eks. Mondsee Kloster (748) og Kremsm�nster Kloster (777), der blev bygget af Bayerns sidste hertug Tassilo III.

I 788 besejrer Karl den Store Tassilo III. og indlemmer Bayern som hertugd�mme i Frankerriget, og �st for Enns (i Nieder�sterreich) etablerer han omkring �r 800 Avarermarken som gr�nsemark til beskyttelse mod Avarerne. Avarermarken havde status af markgrevskab.[20] Med traktaten i Verdun i 843 tilfaldt Bayern (og dermed det nuv�rende Ober�sterreich) sammen med Avarermarken og Karantanien �stfranken.

I 907 bliver den bayerske h�r sl�et af den ungarske i slaget ved Bratislava og ungarerne erobrer avarermarken. Enns bliver Bayerns �stgr�nse og Ober�sterreich er dermed Bayerns �stligste omr�de. Med Lechfeldslaget i 955 tilbageerobrer Otto den Store avarermarken i tysk besiddelse, og bayrerne rykkede dermed atter �st for Enns. De etablerer et markgravskab i det nuv�rende M�hlviertel i Ober�sterreich nord for Donau og Nieder�sterreich, som kaldtes Marchia Orientalis (�stlige mark).

I 976 blev Leopold 1. af Babenberg-sl�gten forlenet med denne mark. I 996 anvendes f�rste gang formelt navnet Ostarr�chi, som senere blev til �sterreich. Det skete, da Heinrich I. den 1. november 996 kundg�r, at klosteret i Freising f�r et jordstykke ved Neuhofen an der Ybbs i Nieder�sterreich: in regione vulgari vocabulo Ostarr�chi in marcha et in comitatu Heinrici comitis filii Luitpaldi marchionis. Oversat betyder det: i det omr�de, der i folkemunde hedder �strig, og som ligger i Leopolds s�n grev Heinrichs mark og grevskab.[21]

Rudolf af Habsburg

I Ober�sterreich syd for Donau opbygger greverne af Lambach-sl�gten en stor magtposition, og fra 1035 bliver sl�gten ogs� markgrever over Steiermark. I 1056 bliver Ottokar I. markgreve over Steiermark og Ober�sterreich op til Donau. S�vel Ottokarerne og Babenbergerne var underkastet det bayeriske overherred�mme, men de bayeriske hertugers indflydelse begr�nsedes, da �strig og Steiermark blev oph�jet til selvst�ndige hertugd�mmer i hhv. 1156 og 1180.

I 1192 arver Babenbergerne Ottokarernes omr�der, og Babenbergerne herskede over Ober�sterreich frem til 1246.[22]

Ottokar II.'s indflydelsesrum 1253 - 1271

Den 15. juni 1246 d�r Frederik II. i et slag mod Ungarn i Staatz, og han efterlod sig ingen arvinger til hertugd�mmet. Perioden frem til 1278 er et interregnum, hvor forskellige adelige k�mper om magten over �strig og dermed ogs� Ober�sterreich. I perioden 1251 - 1278 regerer Ottokar II. af B�hmen over omr�det, og han f�rer en h�rd linje over for adelen. Da Rudolf af Habsburg i 1273 v�lges til tysk-romersk konge, f�r han st�tte af den undertrykte adel, og Rudolf besejrer Ottokar II. ved slaget p� Moravafeltet i 1278. I 1281 inds�tter han sin s�n Albrecht som landsforvalter i �strig, og i 1282 udn�vnes han til hertug af �strig og Steiermark, hvorved �strig og dermed Ober�sterrreich kommer under Habsburgsk overherred�mme, som skulle vare helt frem til 1918.[23]

Det lykkedes Hertug Rudolf 4. af �strig at oph�je �strig til et �rkehertugd�mme gennem en r�kke forfalskede dokumenter ben�vnt Privilegium Maius. Det gav �strig rettigheder svarende til kurfyrsternes i det tysk-romerske rige.

Efter at den barnl�se �rkehertug Ladislus Postumus (der var den f�rste til at b�re titlen �rkehertug af �strig) d�de i 1457, opstod der en strid om arvefordelingen af riget. Striden endte med, at Nieder�sterreich tilfaldt hans onkel Frederik 3. (der som �rkehertug af �strig kaldtes Frederik 5.) og Ober�sterreich tilfaldt Frederik 3.'s bror Albrecht VI. Herved fik Ober�sterreich for f�rste gang en egen hertug.[24] Albrecht residerede prim�rt i Linz, som dermed ogs� bliver centrum for forvaltningen af Ober�sterreich. Med Albrechts d�d i 1463, bliver Frederik III. regent i begge Donaulandene Nieder- og Ober�sterreich. I 1490 g�r han Linz til hovedstad for �strig.[25]

Fra 1520 f�r protestantismen godt fat i Ober�sterreich, s�rligt underst�ttet af adelen.[26] Der danner sig en st�rk politisk bev�gelse blandt st�nderne, og med habsburgerne absolutiske indstilling til katolicismen f�rer det til bondeopstand i hhv. 1525, 1595 og 1626. S�rligt modreformationen i 1626 bliver voldsom og bliver det st�rste krigssammenst�d p� �strigsk jord under Tredive�rskrigen.[27]

Forvaltningsreformer

[redig�r | rediger kildetekst]
Maria Theresia

I 1740 d�r Karl VI., der er den sidste Habsburger i mandlig linje. Den Pragmatiske Sanktion af 1713 bestemte, at de Habsburgske Arvelande (og dermed ogs� Ober�sterreich) skulle g� udelt i arv, og der blev indf�rt kvindelig arvef�lge, hvilke banede vejen for, at Maria Theresia arvede de habsburgske lande. Det udl�ste imidlertid den �strigske arvef�lgekrig, idet flere europ�iske magter ikke ville anerkende Maria Theresia som tronf�lger. I 1741 tr�ngte franske og bayeriske tropper ind i Ober�sterreich, men det lykkes Maria Theresias tropper at tilbageerobre Linz som delstatshovedstad og genoprette kontrollen over Ober�sterreich.

Maria Theresia gennemf�rer en r�kke reformer i �strig, og etableringen af en st�ende h�r betyder bygning af kaserner. Endvidere indf�rte hun en reformering af skatter, s� en h�jere grad af de enkelte dellandes indt�gter tilfaldt dellandet selv. Statsforvaltningen blev ogs� reformeret, s� forvaltning og domstole adskiltes, og Ober�sterreich bliver i 1748 delt i forvaltningsm�ssige distrikter, der f�r en r�kke ud�vende bef�jelser.[28]

Maria Theresias s�n Josef II. forsatte fra 1780 reformerne under p�virkning af oplyst enev�lde. St�ndernes repr�sentation i den lokale forvaltning begr�nses, og der inds�ttes en lokal regering, der var underlagt hofkancelliet.[29]

Under Napoleonskrigene var Ober�sterreich besat af franske tropper i hhv. 1800, 1805 og 1809 og m�tte afst� den vestlige og nordvestlige del til Bayern. Ved Wienerkongressen f�r Ober�sterreich de afst�ede omr�der tilbage, og Salzburg tilfalder �strig og forvaltes af Ober�sterreich som den femte kreds under navnet Salzburgerkreis.[30] I 1849 udskilles Salzburg som selvst�ndigt kronland.

Nationale mods�tninger og hungersn�d efter en d�rlig h�st medf�rer en revolution i marts 1848 i Wien og dens forst�der. Kejser Ferdinand I. gav hurtigt demonstranterne en r�kke indr�mmelser, og gav pressefrihed og stillede en ny forfatning i udsigt. Ober�sterreich bliver til kronlandet �sterreich ob der Enns, og kejser Franz Joseph I. oph�jer det til �rkehertugd�mme. Kronlandet fik en delstatsforfatning, som oprettede en Landdag med 75 medlemmer valgt ved almene og direkte valg. F�rste valg til Landdagen fandt sted i 1861.[31][32]

Med Habsburgrigets sammenbrud i 1918 blev Ober�sterreich en delstat i den F�rste �strigske republik.

Den politisk ustabile situation i �strig op til dannelsen af den austrofascistiske "Forbundsstaten �strig" i 1934 kom det til blodige opt�jer, som begyndte i Linz. Da politiet den 12. februar 1934 gennems�gte socialdemokraternes partikontor i Linz, opstod der en voldelig opstand, som siden er g�et over i historien som den �strigske borgerkrig. Opstanden bredte sig til andre byer i Ober�sterreich.[33]

Bes�ttelseszoner i �strig 1945-1955

Den 12. marts 1938 marcherede tyske tropper ind i �strig i forbindelse med �strigs Anschluss til Tyskland. Om eftermiddagen overskred Hitler gr�nsen ved Braunau, der var hans f�deby. Senere samme dag proklamerede han i Linz sammenslutningen af Tyskland og �strig. Hitler inddelte �strig i syv Reichsgaue, hvor Ober�sterreich med tilslutning af den steiriske del af Salzkammergut og de tysktalende sydb�hmiske omr�der blev til Reichsgau Oberdonau.

Hitler gik i 1900 til 1903 p� realskolen i Linz, og han gav byen en s�rstatus som "f�rerens fadderskabsby" (Patenstadt des F�hrers). Han �nskede at skabe en nationalsocialistisk m�nsterby og udbygge den til den smukkeste by langs Donau. De fleste planer blev ikke f�rt ud i livet, men opbygningen af storindustri i omr�det medf�rte en stor befolkningsv�kst.[34]

Koncentrationslejren Mauthausen-Gusen l� 20 km �st for Linz, og bestod af en helt r�kke lejre fordelt ud over Ober�sterrech. N�sten 200.000 mennesker blev deporteret til lejrene og halvdelen af disse d�de.[35]

Efter 2. verdenskrig blev Ober�sterreich delt i 2 bes�ttelseszoner. Den britiske zone syd for Donau og den sovjetiske zone nord for Donau. Med dannelsen af Den Anden �strigske Republik i 1955 tr�kker bes�ttelsesmagterne sig ud af �strig, og Ober�sterreich f�r atter status af delstat i �strig.

Ober�sterreichishe Landesmuseum i Linz er delstatens st�rste museum og er formidler af Ober�sterreichs natur, kultur- og kunsthistorie. Landesmuseum best�r af en r�kke forskellige museer fordelt over hele Ober�sterreich, bl.a. Landesgaleri samt Schlo�museum i Linz, Frilandsmuseet Sumerauerhof, skibsfartsmuseet i Grein og Anton Brucknermindet i Ansfelden.

Ars Electronica Center i Linz er et museum for elektronisk kunst med forskellige temaer om informations- og kommunikationsteknoligi, hvor interaktive modeller kan afpr�ves af publikum. Lentos Kunstmuseum Linz er et museum for avantgarde kunst, og er et af �strigs betydende museer for moderne og nutidskunst.

Kejsersommerresidensen Kaiservilla i Bad Ischl, hvor Kejser Franz Joseph i 1914 udstedte krigserkl�ringen mod Serbien, er �bent for rundvisninger. Museum Hallstatt er museum for den 7.000 �r gamle hallstattkultur. I den tidligere koncentrationslejr Mauthausen er der indrettet et museum til minde om grusomhederne og de 100.000 ofre. Med 184.000 bes�gende i 2010 h�rer det til en af Ober�sterreichs mest bes�gte udstillinger.[3]

Landestheater Linz er Ober�sterreichs st�rste teater med omkring 230.000 g�ster og mere end 700 forestillinger om �ret fordelt p� 4 huse.[3] Andre st�rre teatre er Stadttheater i Wels, Stadttheater i Steyr og Theater Ph�nix i Linz.

Komponisten Anton Bruckner er Ober�sterreichs kendteste komponist f�dt i Ansfelden, og han har lagt navn til Koncerthuset Brucknerhaus i Linz. Han har endvidere lagt navn til Anton Bruckner Universit�t, der er en h�jskole for musik, skuespil og dans i Linz.

Stadthalle Enns afholder en lang r�kke forskellige musikarrangementer inden for alle musikgenrer.

Der afholdes musik- og kulturfestivaler i Ober�sterreich, hvor de mest bes�gte er Leh�r festivalen i Bad Ischl (Leh�r boede i lange perioder i Bad Ischl, hvor han ogs� er �resborger), festspillene i Bad Hall, festugen i Gmunden med deltagelse af bl.a. teatre, musiksteder og kunstmuseer i Salzkammergut samt musikfestivalen og Schubertfestivalen i Steyr og kultursommerfestivalen i Attergau.[3]

Delstatsformand Josef P�hringer

Ober�sterreichs landdag best�r af 56 medlemmer, der v�lges for en seks�rig periode. Delstatsregeringen best�r af 9 medlemmer og sammens�ttes efter proportionalitet, dvs. at regeringen sammens�ttes efter partiernes antal af mandater i landdagen. Politisk er �VP traditionelt det st�rste parti i delstaten, og siden 1945 har delstatsformanden uafbudt v�ret fra dette parti. Ober�sterreich er den delstat, der har haft f�rrest forskellige delstatsform�nd, idet der siden 1945 kun har v�ret fire:

Ved delstatsvalget den 27. september 2009 fordelte mandaterne i landdagen sig s�ledes:

Udover delstatsformand Josef P�hringer (�VP) best�r regeringen af 4 medlemmer fra �VP, 2 medlemmer fra SP�, 1 medlem fra FP� og 1 medlem fra Die Gr�nen.

Administrativ inddeling

[redig�r | rediger kildetekst]
Hovedstaden Linz set fra luften

Ober�sterreich er inddelt i 15 distrikter og 3 statutarbyer. Der er endvidere 444 kommuner.

De 3 statutarbyer er (indbyggertal pr. 2011):

De 15 distrikter er f�lgende (indbyggertal pr. 2011):

Kilder og henvisninger

[redig�r | rediger kildetekst]
  1. ^ Nieder�sterreichs websted, Topics in English; Nieder�sterreich - Facts and Figures. (Bes�gt 02.11.2012)
  2. ^ Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 36-37.
  3. ^ a b c d "Oberösterreich. Zahlen & Fakten. Jahresausgabe 2011" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 27. januar 2013. Hentet 24. november 2012.
  4. ^ Land Oberösterreich, Naturräumliche Gliederung, Besøgt 17.11.2012
  5. ^ a b Land Oberösterreich, Gewässer, Besøgt 17.11.2012
  6. ^ Zentralanstalt für Meteorologie und Geodynamik, Klimadaten von Österreaich, Kärnten
  7. ^ Land Oberösterreich, Klima, Besøgt 18.11.2012
  8. ^ Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 77 og Statistik Austria, Wanderungen 2002-2011 nach Bundesländern og Statistik Austria, Lebendgeborene seit 2001 nach Ereignismonaten und Bundesländern og Statistik Austria, Gestorbene sait 2001 nach Ereignismonaten und Bundesländern
  9. ^ "Statistik Austria, Wanderungsbilanz Österreich und der Bundesländer seit 1961" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 14. november 2013. Hentet 14. november 2013.
  10. ^ Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 54-55
  11. ^ Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 51
  12. ^ Statistik Austria: Statistisches Jahrbuch 2012, s. 56-57
  13. ^ a b Land Oberösterreich, Ur- und Frühgeschichte, Besøgt 20.11.2012
  14. ^ Zölner, s. 19
  15. ^ Zöllner, s. 20 - 21.
  16. ^ Zöllner, s. 22
  17. ^ Vocelka, s. 28-29
  18. ^ Land Oberösterreich, Römerzeit, Besøgt 20.11.2012
  19. ^ Zöllner, s. 36-37; 40-41
  20. ^ Zöllner, s. 54
  21. ^ Vocelka, s. 48
  22. ^ Land Oberösterreich, Von den Otakaren zu den Babenbergern, Besøgt 20.11.2012
  23. ^ Zöllner, s. 111 - 116
  24. ^ Zöllner, s. 147-148
  25. ^ Land Oberösterreich, Ereignisse 10. Jh. bis 1493, Besøgt 21.11.2012
  26. ^ Zöllner, s. 191-192
  27. ^ Land Oberösterreich, Bauernaufstände, Besøgt 21.11.2012
  28. ^ Land Oberösterreich, Maria Theresia, Besøgt 21.11.2012
  29. ^ Zöllner, s. 322 - 323
  30. ^ Land Oberösterreich, Krieg mit Frankreich, Besøgt 21.11.2012
  31. ^ Land Oberösterreich, Revolution 1848, Besøgt 21.11.2012
  32. ^ Zöllner, s. 356
  33. ^ Zöllner, s. 514
  34. ^ Byen Linz, geschichte – "Patenstadt des Führers"
  35. ^ KZ-Gedenkstätte Mauthausen, Besøgt 21.11.2012
Wikimedia Commons har medier relateret til:


48°12′N 14°00′Ø / 48.2°N 14°Ø / 48.2; 14