Pligt

Pligt er et religi�st, filosofisk og juridisk funderet begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udf�re, hvis man vil undg� straf eller anden form for ubehag. Forestillinger om pligt kommer bl.a. til udtryk i moralske principper som disse:

G�r mod andre, hvad du vil, at de skal g�re mod dig (egocentrisk udgangspunkt for p�bud om almen adf�rd)
Pligten f�rst (udtryk som garderer mod kritik af pligten)
Rettidig omhu (udtryk som appellerer til at levere kvalitet inden for den aftalte tidsramme)
Yd efter evne, nyd efter behov (kobling af pligt og lyst)

Pligten er et n�glebegreb i etikken, og den ligger under moralforskrifter, som tilsyneladende er meget ensartede fra samfund til samfund og fra tidsalder til tidsalder.

I tidligere opfattelser af etiske forskrifter har man modstillet pligt og lyst, hvorved man skelnede mellem gerninger, man foretog for egen vindings skyld, og gerninger, man gjorde for andre. Denne modstilling betragtes i dag som for�ldet, idet det reelt ikke er muligt at g�re en god gerning for andre, uden f�rst at v�lge det / beslutte sig for det, og dermed ogs� "have lyst til det".

Endvidere er �benlyst farligt at operere med et pligt-begreb, der ikke l�ngere er koblet til lysten, fordi den enkelte jo dermed mister sit "indre, moralske kompas" / sin integritet og s�ledes bliver mere manipulerbar. Ideen om, at man skal v�re autoritetstro og pligtskyldig, uden at have lyst til det, er med andre ord en direkte vej til en manipulerbar befolkning. Den til enhver tid etablerede magt vil s�ledes kunne p�ber�be sig retten til at definere, hvad der er borgernes pligt, uden at der kan stilles sp�rgsm�l. Hellig krig er et grusomt eksempel p�, at religi�se forestillinger om krigerens pligt b�de tvinger personer til at foretage uhyrlige gerninger og friholder dem for skyld og ansvar efterf�lgende. Personen har blot levet op til sin pligt om at dr�be. Denne form for pligt-baseret manipulation forklarer ogs� delvist, hvorfor ellers velfungerende m�nd kunne forest� uhyrlighederne i de tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.

Selvom Friedrich Nietzsche er blevet taget til indt�gt for nazisternes forbrydelser, var han en af de skarpeste kritikere mod brug af pligt-begrebet, fordi det netop �bnede for den lydighedskultur, nazismen havde brug for: "Was zerst�rt schneller als ohne innere Nothwendigkeit, ohne eine tief pers�hnliche Wahl, ohne Lust arbeiten, denken, f�hlen? Als Automat der 'Pflicht'?" (Der Antichrist, � 11). At adskille lysten fra pligten er forhindre mennesker i at tage ansvar for deres liv.

Postmoderne filosoffer har forkastet "den store fort�lling", og der er den sammenh�ng mellem de to tankes�t, at pligt kun kan s�ttes igennem som krav, n�r den har et underlag i form af et f�lles samfundssyn. Med et moderne social-humanistisk syn p� tilv�relsen, kan der kun gennem samtale og demokratiske processer opstilles almengyldige normer for borgernes pligt overfor hinanden og samfundet. Den enkelte er s�ledes n�dt til at engagere sig i samfundets velf�rd og samfundet i den enkeltes velf�rd. Denne gensidige forpligtelse kan betragtes som en ny social�kologisk forst�else baseret p� indsigt fra alle fagomr�der.

Se ogs�