Rådhusstræde (København)
Rådhusstræde er en gade i Indre By i København, der forbinder Gammeltorv og Nytorv med Frederiksholms Kanal. Undervejs krydser den Kompagnistræde. Gaden omtales i 1540. Der ligger flere fredede ejendomme på gaden.
Dansk Skolemuseum lå på hjørnet af Rådhusstræde og Kompagnistræde og havde adresse Rådhusstræde nr. 6. Kulturhuset Huset-KBH ligger på Rådhusstræde 13.
Navnet
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1540 omtales Rådhusstræde, opkaldt efter de rådhuse, som lå på Gammeltorv fra omkring 1475 og frem til Københavns brand 1795.[1]
Oprindeligt hed den sydlige del af gaden Vandmøllestræde, fordi de store vandhjul tilknyttet pumpeværket til det første Christiansborg Slot lå her. Da møllegraven i Løngangstræde blev tilkastet, mistede vandhjulene tilløbet, og Vandkunsten blev i stedet benyttet som fisketorv.[2] Vandmøllestræde blev i 1858 tilsluttet Rådhusstræde.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]De ældste bebyggelsesspor er daterede til 1220'erne, da Rådhusstræde lå lige uden for den ældste fæstningslinje. Der er tale om opfyldning for at hæve terrænet og "byggemodne" det til bebyggelse.[3]
Fredede enkelthuse
[redigér | rediger kildetekst]Billede | Husnr. | Opført | Fredet | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|
1 | 1798 | 1918[4] | Ligger på hjørnet af Brolæggerstræde. Bygningen rummer i kælderetagen Posthus Teatret, opkaldt efter det tidligere postkontor i stueetagen. Christian Colbiørnsen med landboreformerne boede i huset fra 1799 til 1709. Biskop C.T. Engelstoft (1805-1889) boede her fra 1841 til 1844; historikeren Frederik Schiern kun fra 1845 til 1846. Forlæggeren F.L. Liebenberg med Ludvig Holbergs udgivelser boede i huset fra 1848 til 1851. Illustratør af Peters Jul, Herluf Jensenius, boede på kvisten fra 1934 og til sin død i 1966.[5] | |
3 | 1797 | 1939[6] | Filologen Børge Thorlacius boede i huset fra 1804 til 1821; historikeren Frederik Thaarup fra 1831 til 1832.[7] | |
5 | 1795 | 1945[8] | Den retslærde Christian Paulsen boede i huset i 1824; fra 1827 til 1829 den teologiske forfatter og præst A.G. Rudelbach og senere filologen Simon Meisling (1840) og forfatteren og præsten J.C. Hostrup (1845).[9] | |
6 | 1797 | 1964[10] | Huset ligger på hjørnet med Kompagnistræde og rummede Dansk Skolemuseum. Filologen og politikeren J.N. Madvig boede i huset 1858-1862. Politikeren J.A. Hansen boede i huset 1868-1869.[11] | |
7 | 1798 | 1918[12] | Huset ligger på hjørnet med Kompagnistræde. Der er ni fag på Rådhusstræde og et skråt hjørnefag. Filosoffen F.C. Sibbern boede i huset i 1816.[13] | |
8 | 1784 | 1945[14] | Huset ligger på hjørnet med Kompagnistræde. Der er ti fag på Rådhusstræde. Huset har ikke et skråt hjørnefag – det blev først pålagt for nybyggede huse efter Københavns brand 1795. Historikeren Frederik Sneedorff boede i huset 1789-1792, og historikeren Laurids Engelstoft boede i huset i 1807. Politikeren I.J. Unsgaard boede i huset i 1827. Solodanser ved Det Kongelige Teater Carl Dahlén boede i huset 1835-1844. Arkitekt Martin Nyrop boede i huset 1886-1887.[15] | |
9 | 1734 | 1945 [16] | ||
10 | 1750 | 1945[17] | ||
11 | 1730 | 1945[18] | ||
13 | 1890 | 1945[19] | Huset rummer Huset-KBH, der er et af landets ældste kulturhuse.[20] | |
15 | 1732 | 1945[21] | ||
17 | Omkring 1700 | 1945[22] |
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "R�dhusstr�de". indenforvoldene.dk. Hentet 22. december 2019.
- ^ Gennem det gamle og det ny K�benhavn, s. 38
- ^ Skaarup (1993), s. 26
- ^ Sag: R�dhusstr�de 1. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
- ^ "R�dhusstr�de 1 / Brol�ggerstr�de 13". indenforvoldene.dk. Hentet 22. december 2019.
- ^ Sag: R�dhusstr�de 3. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
- ^ "R�dhusstr�de 3-3a-b". indenforvoldene.dk. Hentet 22. december 2019.
- ^ Sag: R�dhusstr�de 5. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
- ^ R�dhusstr�de 5, indenforvoldene.dk, hentet 22. december 2019
- ^ Sag: R�dhusstr�de 6. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
- ^ R�dhusstr�de 6-6a-c / Kompagnistr�de 30-32-32a-c, indenforvoldene.dk, hentet 24. december 2019
- ^ Sag: R�dhusstr�de 7. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
- ^ R�dhusstr�de 7 / Kompagnistr�de 30-32-32a-c, indenforvoldene.dk, hentet 24. december 2019
- ^ Sag: R�dhusstr�de 8. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
- ^ R�dhusstr�de 8-8a / Kompagnistr�de 30-32-32a-c, indenforvoldene.dk, hentet 24. december 2019
- ^ Sag: R�dhusstr�de 9. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
- ^ Sag: R�dhusstr�de 10. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
- ^ Sag: R�dhusstr�de 11. FFB-register, SLKE
- ^ Sag: R�dhusstr�de 13. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
- ^ "Om Huset". Huset-KBH. Hentet 24. december 2019.
- ^ Sag: R�dhusstr�de 15. FFB-register, SLK. Hentet 24. december 2019
- ^ Sag: R�dhusstr�de 17. FFB-register, SLKE. Hentet 24. december 2019
Litteratur
[redig�r | rediger kildetekst]- Broby-Johansen, Rudolf (1963). Gennem det gamle og det ny K�benhavn. Gyldendal.
- Skaarup, Bi (1993). "Storbyens r�dder". Skalk. Wormianum. Nr. 6: s. 18-27. ISSN 0560-1894.