Sarabande
Play ?En sarabande (fra spansk zarabanda) er en dans i tredelt takt med kraftig betoning af de to f�rste taktslag og svag betoning af det sidste. I klassisk musik er sarabanden oftest en h�jtidelig og langsom sats i 3/4-takt, normalt knyttet til en suite. Dette giver dansen en distinkt rytme i henholdsvis 4 og otte takter. Fjerdedelstakten omtales som underst�ttelse af dansens let sl�bende trin.
Historie
[redig�r | rediger kildetekst]Dansen er antagelig opst�et i Guatemala eller Mexico under indflydelse af en spansk dans med arabiske r�dder. Parrene blev formentlig opstillet i to lige r�kker og dansede, mens de anvendte kastagnetter til at angive rytmen.[1][2] En dans kaldet zarabanda er f�rste gang omtalt i 1539 i Mellemamerika i digtet Vida y tiempo de Maricasta�a, forfattet i Panama af Fernando de Guzm�n Mej�a.[3][4] Denne dans synes at have v�ret s�rligt popul�r i det 16. og 17. �rhundrede, i f�rste omgang i de spanske kolonier, hvorfra den blev bragt over Atlanten til Spanien. Det var forbudt at danse sarabande i Spanien i 1583 og �rene derefter, fordi dansen blev betragtet som anst�delig. Alligevel blev den stadig danset og ofte citeret i litteraturen fra denne periode (for eksempel i v�rker af Lope de Vega).[3]
Den bredte sig herfra til Italien i det 17. �rhundrede, og senere til Frankrig, hvor den udviklede sig til en ret langsom dans.[5]
I det 18. �rhundrede komponerede flere af barokkens komponister suiter med dansemusik, skrevet i bin�r form. Sarabanden indg�r oftest som den tredje af fire satser, der er forbundet med og efterfulgt af en jig eller gigue.[6] J. S. Bach gav i nogle tilf�lde sarabanden en privilegeret plads i sine kompositioner, ogs� uden for rammerne af dansesuiter. I s�rdeleshed fremg�r dette af temaet og den 25. variation af Goldbergvariationerne, der begge er sarabander.
Den harmoniske sekvens, som betegnes La Folia optr�der i forskellige typer orkestermusik, prim�rt dansemusik. Snesevis af komponister fra Mudarra (1546) og Corelli frem til i nutiden har anvendt formen.[7] Temaet i H�ndel's suite i D-mol (HWV 437) for cembalo, et af disse mange musikstykker, anvendes i filmen Barry Lyndon.[8]
Sarabande blev genoplivet i det 19. - og begyndelsen af 20 �rhundrede af den tyske komponist Louis Spohr (i hans Salonst�cke, Op. 135 1847), den norske komponist Edvard Grieg (i hans Holberg Suite af 1884), samt franske komponister som Debussy og Satie. I England kendes formen fra i forskellige stilarter, Vaughan Williams (Job:A Masque for Dancing), Benjamin Britten (i Simple Symphony), Herbert Howells (i Seks stykker for Orgel: Sarabander til p�skemorgen).
Sarabanden har inspireret Ingmar Bergman til at titulere sin sidste film, Saraband (2003). Filmen bruger sarabanden fra J. S. Bachs Femte Cellosuite, som Bergman ogs� anvendte i R�b og Hvisken (1971).[9]
Henvisninger
[redig�r | rediger kildetekst]- ^ The Encyclop�dia Britannica (micropaedia) (15th udgave). Chicago, Illinois: The University of Chicago. 1990. s. 445, Volume 10.
{{cite book}}:|format=kr�ver at|url=ogs� er angivet (hj�lp) - ^ The Concise Garland Encyclopedia of World Music, Volumen1. Garland Encyclopedia of World Music. s. 230. ISBN 9780415994033.
- ^ a b Richard Hudson og Meredith Ellis Lidt, "Sarabande Arkiveret 22. november 2018 hos Wayback Machine", Grove Music Online, redigeret af Deane Root (tilg�et 6. December 2016).
- ^ Jos� Luis Rodr�guez Pitt�, Panam� blues (Panama: El Hacedor, 2010)
- ^ Jane Bellingham, "Sarabande", Oxford Companion til Musik, redigeret af Alison Latham (Oxford og New York: Oxford University Press, 2002).
- ^ Percy A. Scholes (ed.), The Oxford Companion til Musik (London og New York: Oxford University Press, 1977), s. 911.
- ^ Giuseppe Gerbino og Alexander Silbiger, "Folia", The New Grove Dictionary of Music and Musicians, anden udgave, redigeret af Stanley Sadie og John Tyrrell (London: Macmillan Publishers, 2001), Elaine Sisman, "Variationer, �3: Variation Typer", The New Grove Dictionary of Music and Musicians, anden udgave, redigeret af Stanley Sadie og John Tyrrell (London: Macmillan Publishers, 2001).
- ^ "Barry Lyndon (music from the soundtrack)". allmusic.com.
- ^ Ingmar Bergman Saraband - Sources of inspiration Arkiveret 2007-09-27 hos Wayback Machine
Supplerende læsning
[redigér | rediger kildetekst]- Carvajal, Mara Lioba Juan. 2007. La zarabanda: pluralidad y controversia de fn-τη musikalsk. Arte y expresión. [Zacatecas, Mexico]: Universidad Autónoma de Zacatecas, Programa Integreret de Fortalecimiento Institucional; Mexico, D. F.: Plaza y Valdés. ISBN 978-970-722-562-6
- Stevenson, Robert (1952). "The First Dated Mention of the Sarabande". Journal of the American Musicological Society. 5 (1): 29-31. doi:10.2307/829447. JSTOR 829447.
- Whittall, Arnold (1990). "Resisting Tonality: Tippett, Beethoven and the Sarabande". Music Analysis. 9 (3): 267-86. doi:10.2307/853980. JSTOR 853980.
- Howat, Roy (1987). "Debussy, masques, l'isle joyeuseand a lost sarabande". Musicology Australia. 10 (1): 16-30. doi:10.1080/08145857.1987.10415177.
- Louwenaar-Lueck, Karyl (1992). "The sequence of sarabande and air in Bach's keyboard partitas". Bach. 23 (1): 38-50. JSTOR 41640369.