Sikkerhedspolitik

Der er for f� eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hj�lpe ved at angive trov�rdige kilder til de p�stande, som fremf�res i artiklen.

Sikkerhedspolitik er en betegnelse for det politiske sagsomr�de, der har til form�l at sikre en stats fortsatte eksistens, udvikling og integritet ved at beskytte staten mod prim�rt ydre, men ogs� indre trusler. Sikkerhedspolitik er derfor n�rt forbundet med b�de udenrigspolitik og forsvarspolitik.

Begrebet er f�rst blevet almindeligt efter 2. verdenskrig, idet man tidligere opfattede sikkerhedspolitikken som integreret i forsvars- og udenrigspolitikken. Fundamentalt i sikkerhedspolitikken er sikkerhedsbegrebet, herunder graden af sikkerhed eller frav�ret af samme. I den indre sikkerhedspolitik indg�r Forsvaret, Beredskabet samt kontraspionage, der udf�res af Politiets Efterretningstjeneste. Forsvaret er ogs� et centralt element i den ydre sikkerhedspolitik, ligesom en r�kke diplomatiske initativer er det. I forhold til den ydre sikkerhedspolitik er det grundl�ggende valg, hvorvidt en stat vil indg� i en alliance eller v�re neutral.

Et v�sentligt led i de vestlige landes sikkerhedspolitik i dag er deltagelse i internationale organisationer som NATO, OECD og FN, der s�gar har et sikkerhedspolitisk organ, Sikkerhedsr�det. Ogs� p� EU-plan er sikkerhedspolitik i de senere �rtier kommet stadig mere p� dagsordenen, bl.a. i form af en f�lles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Sikkerhedspolitikkens tre dimensioner

Sikkerhedspolitik drejer sig om individets sikkerhed, samt staters sikkerhed. Inden for sikkerhedspolitik er der sikkerhedspolitikkens tre dimensioner.

De tre dimensioner:

• 1. Menneskelige f�llesskabers overlevelse, hvor der er tre muligheder: stater, nationer og etniske grupper.
• 2. De midler der bliver brugt for at mindske eller bek�mpe truslerne. Her er der tale om h�rd og bl�d sikkerhedspolitik. Den h�rde politik, g�r ud p� at v�re aggressiv, og bruge sit milit�r for at bek�mpe truslerne.
  • I. Den h�rde magt kan ogs� bruges som bl�d magt, hvor man sender soldater ned, for at bevare freden gennem soldaterne. Denne form for h�rd magt s� man i Cypern, hvor de fredsbevarende styrker, sikrede freden mellem to befolkningsgrupper.
  • II. Den bl�de magt knytter sig i h�jere grad til politisk magt, hvor man hj�lper et land eller en gruppe for eksempel �konomisk. Hvis et andet land er en trussel kan bl�d magt v�re at man handelsboykotter det land, og alts� s�tter det land under pres.
• 3. Den tredje type skelner mellem de trusler der udl�ser sikkerhedspolitiske problemer. Her bruger betegnelserne sn�ver og bred.
  Sn�ver sikkerhedspolitik er milit�re trusler. Den brede sikkerhedspolitik handler om resten af de trusler der er rettet mod staten. Der er en sammenh�ng mellem sn�ver og h�rd magt, samt en sammenh�ng mellem bred og bl�d magt.

Gennem lang tid har man t�nkt p� statens sikkerhed som det vigtigste, men gennem de sidste 20 �r, er der kommet nye stater, p� grund af de forskellige etniske grupper, der var i staten. Dette s� man i Jugoslavien, hvor nye stater som, Serbien, Kroatien, Makedonien og flere. Det er alts� ikke l�ngere statens sikkerhed der skaber konflikt, men derimod en gruppes overlevelse der skaber en konflikt. Denne konflikt drejer sig om identitet og ikke suver�nitet.

Individets sikkerhed

Individets sikkerhedspolitik handler om at sikre individet, både socialt, med ydelser fra det offentlige, hvis man f.eks. bliver arbejdsløs, samt at individet kan komme på et hospital og sikre sin overlevelse mod skader og sygdomme. Alle med den hensigt at sikre individet bedst mulige sikkerhed.

International sikkerhedspolitik har indirekte fokus på individet. Det vil sige at, den ikke indgår direkte ved individet, men er mere fokuseret på grupperinger, såsom nationer og stater.