Sorte September i Jordan

September 1970 er kendt som Sorte September i arabisk historie. Det var m�neden hvor Kong Hussein af Jordan tog aff�re mod en r�kke af pal�stinensiske organisationer, som fors�gte at overtage hans monarki. Volden resulterede i h�je civile pal�stinensiske tab. Den v�bnede konflikt varede indtil juli 1971 hvor PLO og tusinder af pal�stinensere blev udvist til Libanon.

Baggrund

Efter seksdageskrigen i juni 1967 flygtede mange mennesker fra Vestbredden til Jordan. Fra tidligere boede der 650.000 pal�stinensere i landet. Kongeriget Transjordanien, som grundlagdes i 1946 og som blev Jordan i og med okkupationen af (Vestbredden) i krigen 1948 mod den nydannede stat Israel, blev kaldt �stpal�stina af briterne fra og med 1. verdenskrig. Nu kom yderligere 200.000 flygtninge fra Vestbredden. Disse pal�stinensere blev dermed en stor gruppe i Jordan, som jo allerede bestod af overvejende indf�dte pal�stinensere. Mange deltog i forskellige pal�stinensiske r�relser, og allerede den 28. juni 1967 indledtes flere terroraktioner mod de israelske styrker p� den anden side af Jordanfloden. Fra jordansk territorium udf�rte Fatah flere angreb mod den israelsk kontrollerede Vestbred. Efter, at en skolebus var blevet spr�ngt i luften, da den k�rte over en mine (en voksen d�des, flere skoleb�rn blev s�rede) den 18. marts 1968, bestemte Israel sig for at sl� tilbage.

Yassir Arafat ledte Fatah (=PLO), paraplyorganisationen for de pal�stinensiske modstandsorganisationer, som havde sit hovedkvarter i flygtningelejren Karameh. Tidligt p� morgenen den 21. september gik israelske styrker over Jordanfloden. Mens kampvogne angreb vest fra landsattes faldsk�rmsj�gere p� anden side af lejren. Da jordansk artilleri besk�d israelerne, blev det angrebet af det israelske flyvev�ben. I lejren var Fatahs styrker, mange unge drenge, if�lge egne oplysninger "kun" bev�bnede med h�ndskydev�ben. Under kampene �delagdes alle huse i lejren bortset fra mosk�en. Sent om eftermiddagen trak israelerne sig tilbage. Trods store tab erkl�rede Fatah sig som den politiske sejrherre, sk�nt de israelske tab fortrinsvis skyldtes den regul�re jordanske h�r.

Mange pal�stinensere og andre arabere sluttede sig til PLOs forskellige grupper. De fortsatte angreb, som disse grupper foretog mod den anden side af Jordanfloden, besvaredes h�rdt af Israel. I de FN-byggede flygtningelejre havde det jordanske politi allerede mistet al indflydelse, og n�r pal�stinensiske grupper drog til st�rre byer, optr�dte de ofte p� en m�de, som forstyrrede den offentlige orden. Mange optr�dte i camouflagedragt og bev�bnede med AK-47 kr�vede de "frivillige bidrag" til deres v�bnede kamp. Pal�stinensiske grupper opsatte vejsp�rringer. Jordans kong Hussein var foruroliget, da mange af pal�stinenserne var modstandere af kongen samtidig, som han mente, at de v�bnede anfald p� Vestbredden gjorde det sv�rere at n� en aftale med Israel om at tilbagelevere Vestbredden.

I februar 1970 uds�s Rasoul Kilani til premierminister, og han forb�d at b�re v�ben i byer og kr�vede, at alle motork�ret�jer skulle registreres. For at minimere faren for kampe mellem guerillaen og h�ren skulle h�ren opholde sig ved sine kaserner. Hussein fik l�fte af Arafat at denne ville opretholde orden, men efter som guerillaen var splittet i flere grene, fungerede det ikke. I begyndelsen af juni udbr�d nye kampe. Den 9. juni udbr�d en skudveksling, da kongen passerede en vejsp�rring. Den 10. juli blev indg�et en aftale mellem kongen og paraplyorganisationen Den Pal�stinensiske Modstandsbev�gelse, PRM, som blandt andet gik med til ikke at b�re v�ben i byerne.

Kampene

Den 1. september 1970 gjordes endnu et fors�g p� at myrde kongen, da denne var p� vej ud til Ammans flyveplads. Den 6. september lykkedes det den marxistiske modstandsbev�gelse Folkefronten til Pal�stinas befrielse, PFLP at f� hele verdens opm�rksomhed, da PFLP kaprede tre passagerfly og fl�j dem til Dawson's Field uden for Zerqa. I Amman og andre byer udbr�d skudvekslinger mellem rivaliserende pal�stinensiske grupper. S� l�nge, kaprerne havde uskyldige mennesker i deres vold, kunne Hussein ikke lade h�ren gribe ind, og han m�tte personligt indgribe, da h�renheder fors�gte at tr�nge ind i Amman for at k�mpe mod pal�stinensisk grupper. Premierministeren forhandlede med Arafat om, at guerillaen skulle forlade byerne, men det stod klart, at Arafat ikke havde tilstr�kkelig magt til at gennemf�re det.

Den 16 september uds� kongen en ny milit�rregering, og h�ren omringede Amman og andre byer. Dagen efter gik 1. infanteriregement og den 4. mekaniserede division ind i Amman med st�tte fra den 60. panserbrigade. Guerillaen forsvarede sig med h�ndv�ben og panserbrydende raketter. H�ren angreb tillige pal�stinensiske grupper i andre byer som Irbid, Jerash og Zerqa.

Om morgenen den 20. september blev situationen kritisk, da syriske tropper gik over gr�nsen med to panserbrigader. Kampe udbr�d mellem de syriske styrkers sovjetiske kampvogne, T-54 og T-55, og Jordans britiske Centurion-kampvogne. Beskudte af det jordanske flyvev�ben blev syrerne tvungne til at tr�kke sig tilbage den 23. september.

Sudans pr�sident Numeiry fors�gte at arrangere en v�benstilstand, og den 25. september gik Arafat med til dette. Der efter lykkedes det Arafat at forlade Jordan og komme til Kairo, hvor Egyptens pr�sident Nasser tog imod ham. Den 27. september kom Hussein til Kairo for forhandlinger. B�de Arafat og Hussein var bev�bnede med h�ndskydev�ben, og m�det gav anledning til st�rke f�lelser mellem de to ledere. Hussein gik med til en aftale, hvor begge sider blev erkl�rede som sejrherrer.

Antallet af d�de i kampene er uklare, men troligvis drejer det sig om 1.500 - 2.000 personer. If�lge R�de Kors blev 1.600 personer dr�bt under kampene.

Eftervirkning

Hvad, der sv�kkede pal�stinenserne, var antagelig ikke den jordanske milit�rmagt men begivenheder uden for landet, som gjorde, att deres politiske opbakning mindskede. Den 28. september d�de pr�sident Nasser ved et pludseligt hjertetilf�lde, og den 13. november skete et statskup i Syrien, hvorved forsvarsministeren Hafez al-Assad blev premierminister.

Den 31. oktober blev Arafat tvunget til at underskrive en ny aftale, hvor palæstinenserne forpligtede sig til ikke at bære våben og at anerkende de jordanske myndigheders overhøjhed. Kampe fortsatte på et lavere niveau mellem palæstinensiske grupper og den jordanske hær i 1971. Efterhånden blev de palæstinensiske grupper tvungne til at forlade Jordan, og i stedet etablerede de sig i Libanon, hvor deres tilstedeværelse førte til udbruddet af en borgerkrig der.

Den 28. november 1971 blev Jordans premierminister Wasfi al-Tal myrdet af en palæstinensisk terrorgruppe, som kaldte sig Sorte September. I 1972 udførte den samme gruppe et terrorattentat under de olympiske lege i München.

Se også

Sorte September (gruppe) for den palæstinensiske terrororganisation