Statholder

En statholder er den som p� statsoverhovedets vegne st�r for et lands eller en landsdels styre. Da Norge var i personalunion med Danmark, var der fra 1572 et embede som statholder, som blev oph�vet i 1771 og genindf�rt i 1807, da forbindelsen med Danmark blev afbrudt p� grund af krig. Fra 1814 havde Norge i personalunion med Sverige statholdere frem til 1856. Statholdere fandtes ogs� i hertugd�mmerne Slesvig (S�nderjylland) og Holsten. Det kendes ogs� fra Nederlandene, da de var under spansk herred�mme, og hvor statholderne i de nordlige provinser stod bag l�srivelsesbev�gelsen under Firs�rskrigen, der f�rte til Nederland/Hollands oprettelse.

Betegnelser som vicekonge og generalguvern�r d�kker nogenlunde det samme.

Uddybende artikler: Statholder (Slesvig og Holsten) og Rigsstatholdere i Norge

Andre lande

Nederlandene

Titlen statholder blev ogs� brugt om statsoverhovedet i Republikken af de syv forenede Nederlande eller provinser i 1581-1795, dog kun hvis han var af fyrstesl�gten Oranien. Den sidste statholder d�de i eksil i 1806.

I 1650-1672 og igen i 1702-1747 var de borgerlige r�dspension�r statsoverhoveder for De nordlige Nederlande.

Storbritannien

En britisk statholder, Lord-Lieutenant, er en personlig repr�sentant for den britiske monark i et ceremonielt grevskab i England eller Wales. Det er normalt pensionerede embedsm�nd fra civil-administratrionen eller forsvaret, som tildeles titlen, som i dag er rent ceremoniel. En af de mest centrale pligter er at m�de medlemmer af kongefamilien som bes�ger omr�det.

Skotland har en tilsvarende ordning der kaldes "lieutenancy areas".

I Nord-Irland er der otte statholdere, en for hver af de seks traditionelle grevskaber og en hver for Belfast og Londonderry.

Irland havde en statholder som var chef for den britiske administration indtil oprettelsen af Den irske fristat i 1922.