Strandenge
Strandenge er pr�get af havets n�rhed. Dels er saltindholdet i luften h�jt, dels bliver engene ofte oversv�mmet ved kraftige vinterstorme. Det g�r, at plantev�ksten domineres af arter, der t�ler salt.
Dannelsesforhold
[redig�r | rediger kildetekst]Strandenge er egentlig et overgangsstadium til en buskvegetation, og de fastholdes kun ved kreaturafgr�sning eller trafik.
Plantev�kst
[redig�r | rediger kildetekst]Strandenge har en flora, som overvejende best�r af gr�sser og blomster, der t�ler at blive oversv�mmet og udsat for saltp�virkning. P� Ish�j Strand og Aved�re Holme findes naturtypen med blandt andet almindelig k�llingetand, gul evighedsblomst, gul rundb�lg, hvid stenkl�ver, k�rsvinem�lk, majg�geurt, sandrottehale, slangetunge, strandkarse og vild h�r[1].
Typiske planter p� standenge:
- Engelskgr�s (Armeria maritima)
- Krybhvene (Agrostis stolonifera)
- R�d svingel (Festuca rubra)
- Strandasters (Aster tripolium)
- Strandbede (Beta vulgaris ssp. maritima)
- Strandkamille (Matricaria maritima)
- Strandlimurt (Silene uniflora)
- Strandmalurt (Eryngium maritimum)
- Strandvejbred (Plantago maritima)
- Udspilet star (Carex extensa)
Galleri med typiske arter p� strandenge
|
|---|
|
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)
Fugleliv
[redig�r | rediger kildetekst]Strandenge er ynglesteder for vade-, ande- og m�gefugle, som dels fouragerer i vandsamlinger p� engene, dels udnytter engene som rasteplads under h�jvande. Blandt ynglefugle er engpiber, gul vipstjert, l�rke, almindelig ryle, stor kobbersneppe, brushane, klyde, r�dben, uden for yngletiden er stanenge opholdssted for snespurv, bjergl�rke, bjergirisk, gr�sisken, tornirisk, gr�nirisk og stillits. Desuden er standenge fourageringsomr�de i vinterhalv�ret for vintermusv�ge, bl� k�rh�g og musv�ge.[2]
Natura 2000
[redig�r | rediger kildetekst]Strandenge er en naturtype i Natura 2000 med betegnelsen 1330 Strandenge . Strandenge findes is�r ved fjorde og vige samt langs kyster med lavvandede omr�der, herunder i indd�mmede omr�der. Store, veludviklede strandenge findes i Vadehavet, Limfjorden, Isefjord og langs dele af Lollands kyster.[3] Strandenge er ogs� en s�kaldt � 3-naturtype, beskyttet af Naturbeskyttelseslovens � 3[4][5] I 2016 var der 46.734 hektar � 3-beskyttet strandeng i Danmark, hvoraf 20% ligger i et Natura 2000-omr�de.[6]
Noter
[redig�r | rediger kildetekst]- ^ Poul Evald Hansen: Ish�j Strand
- ^ Ferdinand, s. 77
- ^ Habitatbeskrivelser, �rgang 2016 Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine mst.dk p6
- ^ Bekendtg�relse af lov om naturbeskyttelse 27. juni 2017
- ^ Fredshavn, Jesper; Nygaard, Bettina; Ejrnæs, Rasmus; Damgaard, Christian; Therkildsen, Ole Roland; Elmeros, Morten; Wind, Peter; Johansson, Liselotte Sander; Alnøe, Anette Baisner; Dahl, Karsten; Nielsen, Erik Haar; Pedersen, Helle Buur; Sveegaard, Signe; Galatius, Anders; Teilmann, Jonas (2019). Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering (PDF). Aarhus: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. s. 14. ISBN 978-87-7156-437-2. Hentet 1. november 2019.
- ^ Arealopgørelse over § 3 natur på Miljøstyrelsens websted
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Lorenz Ferdinand: "Fuglene i landskabet" (Større danske fuglelokaliteter Bind II; Dansk Ornitologisk Forening, København 1980; ISBN 87-87604-03-5)
- Danske Naturtyper i det europæiske NATURA 2000 Netværk Arkiveret 24. maj 2018 hos Wayback Machine, udg. af Skov- og Naturstyrelsen i 2000, ISBN 87-7279-275-2
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Strandeng (1330) på novana.au.dk
- Strandenge Arkiveret 22. september 2020 hos Wayback Machine Miljøstyrelsen
- Sten Asbirk og Elin Pitter (red.): Handlingsplan for truede engfugle (Naturstyrelsen 2005; ISBN 87-7279-605-7)
- Peter Vestergaard m.fl.: Strandenge – en beskyttet naturtype (Naturstyrelsen 2000; ISBN 87-12-03554-8)
