Tacitus

Tacitus Tidlige Romerrige
Personlig information
F�dt	54 Gallia Narbonensis, Romerriget
D�d	120 Romerske Kejserrige
�gtef�lle	Julia Agricola (fra 77/78)
Uddannelse og virke
Elev af	Marcus Fabius Quintilian
Besk�ftigelse	Jurist, historiker, forfatter, milit�rperson, filosof, digter, annalist, politiker, biografiforfatter
Kendte v�rker	Dialogus de oratoribus, Agricola, Historiae, Germania, Annales
Genre	Historie
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redig�r p� Wikidata ]

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.

Liv

Tacitus var f�dt i en provinsiel familie af ridderstanden i det nordlige Italien eller det sydlige Gallien. Som ung mand studerede han retorik for at forberede sig p� en karriere inden for jura og politik.

Da han var i 20'erne, giftede han sig med Julia Agricola, datter af Gnaeus Julius Agricola. Svigerfaderens bedrifter som guvern�r i provinsen Britannien blev n�je d�kket i hans v�rker, og det er tydeligt, at der var et godt forhold mellem de to.

Han begyndte sin politiske karriere i 81 som kv�stor. Derefter fortsatte han gennem cursus honorum og blev kendt som en dygtig taler og advokat. Det blev bem�rket, at hans navn ikke passede s�rlig godt ("tacitus" betyder "stille").

Tacitus klarede sig gennem Domitians terrorv�lde, antagelig fordi han gjorde tjeneste i provinserne fra ca. 89 til ca. 93 og derfor ikke kom direkte i vejen for kejseren. Han blev senator, og i 97 var han consul som den f�rste i sin familie. Samme �r n�ede han h�jden af sin ber�mmelse som taler med gravtalen for Verginius Rufus, en ber�mt soldat.

I 98 udgav han tre mindre v�rker og vendte derefter tilbage til sit virke som advokat. Sammen med Plinius den yngre vandt han i 100 sagen mod Marius Priscus, prokonsulen i provinsen Africa, som var tiltalt for korruption. Plinius ber�mmede nogle dage senere Tacitus' talekunst i et af sine breve (Brev II, 11). I 98 skriver han den f�rst kendte omtale af Samerne - et folk han kaldte Fenni.

Han var derefter borte fra politikken i flere �r og skrev sine to hovedv�rker. S� blev han civil guvern�r i provinsen Asien i 112. Man antager, at han d�de ca. 117. Det er usikkert, om han havde b�rn, som overlevede ham. Den senere kejser Marcus Claudius Tacitus h�vdede urigtigt, at han var en efterkommer af Tacitus.

Omtale af Kristus og kristne

Tacitus er en ikke-kristen, som omtaler Jesus Kristus i sine v�rker.

Forfatterskab

Hans hovedv�rker er:

1. Germania som beskrev samfund, levevis, s�dvaner og religi�se forestillinger hos en del germanske stammer samt gav en samlet, etnografisk oversigt over folkene nord for Romerriget;
2. Annales;
3. Historiae, som behandlede kejsertidens f�rste �rhundrede, fra Tiberius blev kejser til Domitians d�d.

Han regnes som den st�rste af de romerske historikere i kejsertiden og var kritisk overfor kejserne herunder Nero. Tacitus var republikaner.

Litteratur

• Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie; Wormanium, Oxford 1993; ISBN 87-89531-08-6

Eksterne henvisninger

• Tacitus: Germania p� Project Gutenberg

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Tacitus