Spring til indhold

Tacitus

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di
Tacitus
Tidlige Romerrige
Personlig information
F�dt54 Rediger p� Wikidata
Gallia Narbonensis, Romerriget Rediger p� Wikidata
D�d120 Rediger p� Wikidata
Romerske Kejserrige Rediger p� Wikidata
�gtef�lleJulia Agricola (fra 77/78) Rediger p� Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afMarcus Fabius Quintilian Rediger p� Wikidata
Besk�ftigelseJurist, historiker, forfatter, milit�rperson, filosof, digter, annalist, politiker, biografiforfatter Rediger p� Wikidata
Kendte v�rkerDialogus de oratoribus, Agricola, Historiae, Germania, Annales Rediger p� Wikidata
GenreHistorie Rediger p� Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr)[1] var romersk historiker.

Tacitus var f�dt i en provinsiel familie af ridderstanden i det nordlige Italien eller det sydlige Gallien. Som ung mand studerede han retorik for at forberede sig p� en karriere inden for jura og politik.

Da han var i 20'erne, giftede han sig med Julia Agricola, datter af Gnaeus Julius Agricola. Svigerfaderens bedrifter som guvern�r i provinsen Britannien blev n�je d�kket i hans v�rker, og det er tydeligt, at der var et godt forhold mellem de to.

Han begyndte sin politiske karriere i 81 som kv�stor. Derefter fortsatte han gennem cursus honorum og blev kendt som en dygtig taler og advokat. Det blev bem�rket, at hans navn ikke passede s�rlig godt ("tacitus" betyder "stille").

Tacitus klarede sig gennem Domitians terrorv�lde, antagelig fordi han gjorde tjeneste i provinserne fra ca. 89 til ca. 93 og derfor ikke kom direkte i vejen for kejseren. Han blev senator, og i 97 var han consul som den f�rste i sin familie. Samme �r n�ede han h�jden af sin ber�mmelse som taler med gravtalen for Verginius Rufus, en ber�mt soldat.

I 98 udgav han tre mindre v�rker og vendte derefter tilbage til sit virke som advokat. Sammen med Plinius den yngre vandt han i 100 sagen mod Marius Priscus, prokonsulen i provinsen Africa, som var tiltalt for korruption. Plinius ber�mmede nogle dage senere Tacitus' talekunst i et af sine breve (Brev II, 11). I 98 skriver han den f�rst kendte omtale af Samerne - et folk han kaldte Fenni.

Han var derefter borte fra politikken i flere �r og skrev sine to hovedv�rker. S� blev han civil guvern�r i provinsen Asien i 112. Man antager, at han d�de ca. 117. Det er usikkert, om han havde b�rn, som overlevede ham. Den senere kejser Marcus Claudius Tacitus h�vdede urigtigt, at han var en efterkommer af Tacitus.

Omtale af Kristus og kristne

[redig�r | rediger kildetekst]

Tacitus er en ikke-kristen, som omtaler Jesus Kristus i sine v�rker[2].

Forfatterskab

[redig�r | rediger kildetekst]

Hans hovedv�rker er:

  1. Germania som beskrev samfund, levevis, s�dvaner og religi�se forestillinger hos en del germanske stammer samt gav en samlet, etnografisk oversigt over folkene nord for Romerriget;
  2. Annales;
  3. Historiae, som behandlede kejsertidens f�rste �rhundrede, fra Tiberius blev kejser til Domitians d�d.

Han regnes som den st�rste af de romerske historikere i kejsertiden og var kritisk overfor kejserne herunder Nero. Tacitus var republikaner.

  1. ^ Lund, s. 231
  2. ^ Omtalen findes i en fremstilling af en brand i Rom i �r 64, da Nero var kejser. Den er indf�rt i Annales bog 15 kapitel 44 (skrevet omkring �r 116) og lyder:
    "Derfor, for at slippe fri af beskyldningerne, gav Nero skylden og p�f�rte den mest uds�gte tortur p� en klasse hadet for deres vederstyggeligheder, kaldt kristne af befolkningen. Kristus, fra hvem navnet havde sin oprindelse, led d�dsstraf under Tiberius' regeringstid i h�nderne p� en af vores prokuratorer, Pontius Pilatus, og en mest drilsk overtro, der var kommet under kontrol for �jeblikket, br�d ud igen ikke kun i Jud�a, den f�rste kilde til det onde, men selv i Rom, hvor alle h�slige og skammelige ting fra alle dele af verden finder deres center og bliver popul�re. Derfor anholdtes f�rst alle, der erkendte sig skyldige, dern�st ud fra deres oplysninger blev en enorm m�ngde d�mt, ikke s� meget af forbrydelsen at s�tte ild p� byen, men for had mod menneskeheden."
  • Allan A. Lund: De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie; Wormanium, Oxford 1993; ISBN 87-89531-08-6

Eksterne henvisninger

[redig�r | rediger kildetekst]