Tomsaete
Tomsaete eller Toms�te ("beboere i Tame-dalen"[1])) var en stamme eller klan i angelsaksisk England, der bpede i dalen omkring floden Tame i West Midlands fra omkring �r 500[2] og de forblev i omr�det omkring Tamworth i hele kongeriget Mercias levetid.[3] Stammen blev identificeret som angel-mercianere der kom fra nord, og fulgte floden Trent, og bosatte sig langs Tame.[1]
Et angelsaksisk charter fra 849 beskriver et omr�de ved Cofton Hackett i Lickey Hills syd fo Birmingham som "gr�nsen mellem Toms�te og Pencers�te",[4] og et andet charter fra 835 beskriver Humberht som "Princeps over Toms�te",[5] hvilket tyde rp� at gruppen beholdt sin identitet lang tid efter den blev en del af Mercia.[6] Den angivne gr�nse mellem Toms�te og Pencers�te havde ofte jernalder-forter, der fungerede som samlingspunkter for det, som var blevet produceret i omr�det.[7] Som en del af Mercia blev Tomsaete betragte tsom en vigtig tidlig gruppe, der bosatte sig i hjertet af kongeriget.[6]
Referencer
[redig�r | rediger kildetekst]- ^ a b "Willenhall History". www.historywebsite.co.uk. Hentet 2019-03-19.
- ^ Appleby Magna History Arkiveret 2009-09-11 hos Wayback Machine
- ^ "A historical timeline of Wirksworth" Arkiveret 2012-02-19 hos Wayback Machine
- ^ Hooke, Della; Sawyer, P. H. (1990). "Ninth-century lease with boundary clause". Worcestershire Anglo-Saxon charter bounds. Boydell & Brewer. s. 135-142. ISBN 0-85115-276-7. Hentet 2009-04-13.
- ^ Humberht 1 Arkiveret 27. februar 2024 hos Wayback Machine. Prosopography of Anglo-Saxon England. Hentet 27/2-2024
- ^ a b Kirby, D. P. (2000). "The Tribal Hidage". The Earliest English Kings. Routledge. s. 10. ISBN 0-415-24211-8. Hentet 2009-04-19.
- ^ Rotherham, Ian (2013-05-09). Cultural Severance and the Environment: The Ending of Traditional and Customary Practice on Commons and Landscapes Managed in Common (engelsk). Springer Science & Business Media. ISBN 9789400761599.
 | Spire Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |