Wikipedia:Ugens artikel/2024
4. kvartal 2005 – 2006 – 2007 – 2008 – 2009 – 2010 – 2011 – 2012 – 2013 – 2014 – 2015 – 2016 – 2017 – 2018 – 2019 – 2020 – 2021 – 2022 – 2023 – 2024
Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1, 2024
Blodmider eller flåter (Ixodida) er en orden af mider som lever af at suge blod fra hvirveldyr. Flåter er parasitiske spindlere, der er en del af overordenen Parasitiformes. Voksne flåter er ca. 3 til 5 mm lange afhængigt af alder, køn, art og graden af "opsvulming". Flåter er eksterne parasitter, der lever af at spise blod fra pattedyr, fugle og nogle gange krybdyr og padder. De ældste kendte flåtfossiler er fra kridttiden, omkring 100 millioner år gamle. Flåter er vidt udbredte over hele verden, især i varme, fugtige klimaer.
Flåter tilhører to hovedfamilier, Ixodidae eller "hårde flåter" med rygskjold, og Argasidae eller "bløde flåter" uden rygskjold. Nuttalliella, en flåtslægt fra det sydlige Afrika, repræsenterer den mest primitive nulevende flåtlinje. De voksne har æg-/pæreformede kroppe (idiosomer), som bliver fyldt med blod, når de tager føde til sig, og otte ben. Deres forkrop og hoved og bagkrop er helt sammenvoksede. Ud over at have et hårdt skjold på ryggen, kendt som scutum, har "hårde flåter" en næblignende struktur forrest, der indeholder munddelene, mens "bløde flåter" har munddelene på undersiden af kroppen. Flåter lokaliserer potentielle værter ved at fornemme lugt, kropsvarme, fugt og/eller vibrationer i omgivelserne.
Flåter har fire stadier i deres livscyklus, nemlig æg, larve, nymfe og voksen. Flåter, der tilhører Ixodidae-familien, gennemgår enten en livscyklus med én, to eller tre værter. Argasid-flåter har op til syv nymfestadier, der hver især kræver blodindtagelse, og som sådan gennemgår Argasid-flåter en livscyklus med flere værter. På grund af deres hæmatofage (blodsugende) kost fungerer flåter som vektorer (smittebærere) for mange alvorlige sygdomme, der rammer mennesker og andre dyr.
I Danmark kendes 30 arter af flåter. Flåter med dansk navn omfatter:
duemide (Argas reflexus), engflåt (Dermacentor reticulatus), husflåt (Rhipicephalus sanguineus) og skovflåt (Ixodes ricinus). (Læs mere..)
Uge 2, 2024
Rolsø Kapel er en øde kirkegård i Rolsø Sogn, Mols Herred i det tidligere Randers Amt (nuværende Region Midtjylland), der daterer sig tilbage til 1700-tallet.
Kirkegården med de ofte forfaldne gravsteder tilhørte Rolsø Kirke. Det tilbageværende kapel med kirkegård ligger ved et ubefolket næs, der udgør den nordlige munding til Knebel Vig ud til Århus Bugt på det sydlige Djursland, i Molslandet.
Historien bag den kirkeløse kirkegård er, at herremanden på Rolsøgård i 1695 fik tilladelse til at nedlægge landsbyen Roelse (Rolsø). Tilbage blev herregården samt kirken, og efterhånden blev landsbyen Vrinners sognets hovedby, og i 1903 blev det besluttet at opføre en kirke her og nedlægge Rolsø Kirke. Den nye kirke var klar til brug i 1907, og Rolsø Kirke blev revet ned året efter, bortset fra våbenhuset, der blev indrettet som kapel for kirkegården, der blev bevaret. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 8. januar 2024 til 14. januar 2024
Uge 3, 2024
Alf er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen. Det blev senere i folkloren til et kollektivnavn for en heterogen skare af eventyrlige og overnaturlige væsner.
I sin oprindelige før-kristne form blev alferne sandsynligvis opfattet som en personificering af det land og den natur, der omgav menneskene, dvs. den opdyrkede jord, gården og de naturressourcer, som hørte dertil. De var guddommelige eller delvis guddommelige væsener, der besad magiske kræfter, som de brugte både til fordel og ulempe for menneskene. Alferne var blot én gruppe af magter ud af mange i den nordiske mytologi, der udover de mægtigste aser og vaner også rummede bl.a. norner, dværge, jætter og valkyrier. De fleste af disse mindre magter var navnløse og kollektive, og kun enkelte rager op som navngivne skikkelser. Tilsyneladende blev alferne opdelt i to grupper, en lys og en mørk, men der er ikke enighed i forskningen om, hvordan man skelnede mellem de to grupper. Lysalferne har på deres side mange ligheder med vaner og aser, mens de mørke svartalfer har mange paralleller til dværgene.
Alferne mistede meget af deres religiøse betydning i forbindelse med religionsskiftet. I modsætning til de store navngivne guder gik udviklingen dog langsommere, og levn af alfekulten overlevede langt op i moderne tid. Opfattelsen af dem ændrede sig dog; i 1500-tallet skete der tilsyneladende en ændring, da de blev til de små skadefro ånder, de har været i folkloren indtil moderne tid. I 1800- og 1900-tallet er alferne blevet knyttet til feer, som oprindeligt stammer fra den engelske folklore. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 15. januar 2024 til 21. januar 2024
Uge 4, 2024
K�ring var en valgmetode ved folketingsvalg i Danmark til valg af folketingsmedlemmer i enkeltmandskredse, hvor valget skete ved h�ndsopr�kning. K�ring blev anvendt fra 1849 til 1901. Metoden blev afskaffet i valgloven af 1. februar 1901, hvor man ogs� indf�rte hemmelige skriftlige valg.
Folketingsvalgene indtil 1901 skete p� offentlige valgm�der, typisk p� torvet i valgkredsens st�rste by. Ved valgm�det blev kandidaterne f�rst pr�senteret af valgbestyrelsens formand, hvorefter de hver holdt en valgtale og svarede p� sp�rgsm�l fra forsamlingen under ledelse af valgbestyrelsens formand. Herefter gik man til k�ringen, som bestod i at de tilstedev�rende ved h�ndsopr�kning tilkendegav, hvem de stemte p�. Valgbestyrelsen erkl�rede den kandidat valgt, som efter deres sk�n havde f�et flest stemmer.
Efter k�ringen var der 15 minutter til at g�re indsigelse. Hvis en anden kandidat end den k�rede forlangte det, gik man til mundtlig afstemning. Her gik de tilstedev�rende v�lgere efter tur til valgbordet og fortalte, hvem de stemte p�. Stemmen blev noteret ud for v�lgerens navn p� valglisten med de stemmeberettigede v�lgere. Man kunne kun stemme p� den k�rede og de kandidater som havde tilkendegivet at de �nskede at deltage ved det mundtlige valg. Afstemningen var s�ledes offentlig. Der blev f�rst indf�rt hemmelige valg til Folketinget i 1901. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 22. januar 2024 til 28. januar 2024
Uge 5, 2024
Symfoni nr. 5, opus 50, FS 97, er en symfoni komponeret af den danske komponist Carl Nielsen mellem 1920 og 1922. Den blev f�rste gang opf�rt i K�benhavn den 24. januar 1922 under ledelse af komponisten. Den har i lighed med symfoni nr. 1 ikke nogen undertitel.
Den femte symfoni har en us�dvanlig struktur, der best�r af to satser i stedet for de almindelige tre eller fire. Den er skrevet i et moderne musiksprog og tr�kker p� temaet konflikt og modstand. Med kompositionstidspunktet kort efter f�rste verdenskrig beskrives den ogs� som indeholdende elementer af krigsf�relse.
Det vides ikke pr�cist, hvad der inspirerede Nielsen til at skrive sin femte symfoni, eller hvorn�r han begyndte at skrive den, men det er den almindelige opfattelse, at f�rste sats er komponeret i Humleb�k i vinteren og for�ret 1921. I slutningen af juli flyttede han til en vens hjem p� Damgaard for at komponere kantaten Fynsk Foraar og kunne derfor f�rst genoptage arbejdet med symfoniens anden sats i september, da han kunne tage fri fra sit dirigentarbejde i G�teborg.
Hele symfonien blev f�rdig den 15. januar 1922. Han dedikerede v�rket til sine venner Vera og Carl Johan Michaelsen. Premieren fandt sted kun ni dage senere, efter utilstr�kkelig �vetid, dirigeret af komponisten selv i Musikforeningen i K�benhavn. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 29. januar 2024 til 4. februar 2024
Uge 6, 2024
Carl Theodor Dreyer (1891-1968) var en dansk filminstrukt�r og manuskriptforfatter.
Han debuterede som manuskriptforfatter til stumfilmen Bryggerens Datter i 1912 og fik kontrakt med Nordisk Film �ret efter, i f�rste omgang som manuskriptforfatter. I 1918 instruerede han sin f�rste film, og frem til 1926 instruerede han otte film, som han dog senere i karrieren ikke rigtigt v�rdsatte. F�rst med Jeanne d'Arcs lidelse og d�d (1928) lavede han en film, der ganske vist ikke blev en kommerciel succes, men blev rost af anmeldere og senere har opn�et stor anerkendelse. I lighed med flere af hans senere film er den kendt for sin stramme billedkomposition og sit langsomme, statelige tempo.
Hyppige temaer i hans film er ideologiernes intolerance og ondskabens magt. Han huskes ogs� for film som Vredens dag (1943), Ordet (1955) og Gertrud (1964). Dreyer anses af mange for at v�re dansk films f�rste store instrukt�r, og han har inspireret instrukt�rer som Ingmar Bergman og Lars von Trier. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 5. februar 2024 til 11. februar 2024
Uge 7, 2024
Meyer Lansky (1902-1983), ogs� kendt som "The Mob's Accountant", var en polsk-f�dt amerikansk gangster, der sammen med Charles "Lucky" Luciano var en central skikkelse i udviklingen af den amerikanske gangsterorganisation National Crime Syndicate.
Lansky var en del af den amerikanske j�diske mafia og udviklede et spilleimperium, der havde aktiviteter i flere lande. Det formodes, at han modtog andele af spilleaktiviteterne fra kasinoer i Las Vegas, Cuba, Bahamas og London. Selvom han var en del af den j�diske mafia, havde han t�tte forbindelser til den italiensk-amerikanske mafia, og han spillede en stor rolle i konsolideringen af den kriminelle underverden. Det pr�cise omfang af hans rolle er omdiskuteret, og Lansky selv afviste mange af de fremsatte beskyldninger mod ham.
P� trods af at Lansky i mere end 50 �r var tilknyttet mafiaen, blev han aldrig d�mt skyldig i andet end ulovlig spilleaktivitet. Han har et efterm�le som en af de �konomisk mest succesfulde gangstere i amerikansk historie. Det er ansl�et at han i 1959 havde en formue p� omkring $20 millioner (svarende til ca. $159 millioner i 2020). Da han d�de i 1983, kunne der blot findes $57.000 (nutidsv�rdi ca. $155.000) i boet. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 12. februar 2024 til 18. februar 2024
Uge 8, 2024
Pantelåneren (The Pawnbroker) er en amerikansk dramafilm fra 1964 instrueret af Sidney Lumet med Rod Steiger, Geraldine Fitzgerald, Brock Peters, Jaime Sánchez og Morgan Freeman i sin filmdebut. Filmens manuskript er skrevet af Morton S. Fine og David Friedkin baseret på Edward Lewis Wallants roman, The Pawnbroker.
Filmen var den første helt amerikanske film, der beskæftigede sig med Holocaust set fra en overlevendes synspunkt. Den opnåede international anerkendelse for Rod Steiger, der spillede filmens hovedrolle, og lancerede hans karriere som topskuespiller. Filmen var også blandt de første amerikanske film med en homoseksuel karakter og nøgenhed under den amerikanske "Motion Picture Production Code", og dem var den første film med blottede kvindelige bryster, der modtog produktionskodegodkendelse. Selvom det offentligt blev annonceret som en særlig undtagelse, viste kontroversen omkring begrænsningerne i Motion Picture Production Code at være den første af lignende større kontroverser om filmindustriens kodeks, der senere førte til kodeksets ophævelse.
Pantelåneren blev i 2008 udvalgt til opbevarering i det amerikanske National Film Registry under Library of Congress som værende "kulturelt, historisk eller æstetisk betydningsfuld". (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 19. februar 2024 til 25. februar 2024
Uge 9, 2024
En filibuster er en politisk procedure, hvor et eller flere parlamentsmedlemmer debatterer (typisk i form af en meget lang tale) over et givet lovforslag, med det formål for øje at forsinke eller helt forhindre, at der træffes en beslutning om det pågældende forslag. Det omtales undertiden som at "tale et lovforslag til døden" og er karakteriseret som en form for obstruktion i den lovgivende magt eller et andet beslutningsorgan. Denne form for politisk obstruktion har sin oprindelse i det Det antikke Rom, hvor det blandt andet vides, at Cato den Yngre gjorde brug af proceduren. Ofte anvendes udtrykket "politisk stonewalling" (dansk: "blokeringspolitik") som synonym for at filibuster. Eftersom det oftest er en forudsætning for en vellykket filibuster, at man taler i ekstremt lang tid, sker det jævnligt, at taleren – efter at have udtømt det oprindelige emne – begynder at afvige fra emnet og taler om andre ting. Således ses det ofte, at taleren begynder at gengive andre personers taler eller lovgivning fra andre lande og delstater – man har tilmed oplevet, at talere er begyndt at læse op fra kogebøger og telefonbøger i et forsøge på trække tiden ud.
Filibusteraktiviteter i større tilbagevendende omfang kendes fortrinsvis fra USA og Canada, Storbritannien og Frankrig, men fænomenet er ikke ukendt i blokpolitik, med to eller flere meget store blokke, der står stejlt over for hinanden. Særligt kendes filibusters i dag fra amerikansk politik og den amerikanske kongres, hvor forretningsordenen i det amerikansk Senat ikke tillader, at man tager ordet fra en senator, der bliver ved med at tale. Den hidtil længste filibuster-tale i det amerikanske Senat blev holdt af Strom Thurmond (demokratisk senator) i 1957, da han talte mod den foreslåede borgerrettighedslovgivning i 24 timer og 18 minutter. Thurmonds filibuster var dog ikke succesfuld, og forslaget blev – til trods for filibusteren – alligevel vedtaget. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 26. februar 2024 til 3. marts 2024
Uge 10, 2024
Malaysia Airlines Flight 370 (MH370) var en international flyvning med et Boeing 777-200ER-fly tilhørende Malaysia Airlines med 227 passagerer og 12 besætningsmedlemmer om bord, der forsvandt den 8. marts 2014. Årsagen til flyets pludselige forsvinden er aldrig fastslået. Malaysias premierminister Najib Razak meddelte 24. marts 2014, at flyet uden for "enhver rimelig tvivl" var styrtet ned i det Indiske Ocean, og at passagerer og besætning er omkommet.
En omfattende international eftersøgningsaktion blev iværksat og pågik i knap tre år til 2017, hvor eftersøgningen blev indstillet. Oprindeligt blev det antaget, at flyet var styrtet ned i det Sydkinesiske Hav, men senere koncentrerede efterforskningen sig alene om det Indiske Ocean og til sidst om et område vest for Australien. Under eftersøgningen blev der opfanget signaler, der sandsynligvis stammede fra flyets sorte boks. Oprindelsen af de opfangede signaler er dog uklar.
Der blev senere fundet vragdele skyllet op i primært Østafrika og på Madagaskar, heriblandt en del af flyets vinge.
På grundlag af data fra radar og satellitkommunikation har efterforskere konkluderet, at nogen ombord på flyet slukkede for flyets kommunikationssystemer, og at flyet herefter forlod den fastlagte rute mod Beijing for at styrte ned ca. 2.200 km vest for Australiens kyst.
Efters�gningen i et samarbejde mellem flere nationer blev kritiseret for at have v�ret ineffektiv og gav misvisende og indbyrdes modstridende oplysninger, hvilket har f�rt til konspirationsteorier om flyets sk�bne. (L�s mere..)
Uge 11, 2024
Deutschland (ub�d) var en tysk undervandsb�d, der blev udviklet og benyttet under 1. verdenskrig med det form�l af fragte varer gennem entetemagternes s�blokade af Tyskland. Ub�dens udvikling var finansieret af det private rederi Norddeutscher Lloyd. Hun var den f�rste i ub�dsklassen U-151 og �n ud af to ub�de i klassen, der blev benyttet som ubev�bnet lastb�d.
Efter to rejser til USA (der var neutral under denne krig) som ubev�bnet handelsskib blev hun overtaget af den tyske Kaiserliche Marine den 19. februar 1917 og ombygget til U-155, bev�bnet med seks torpedor�r og to kanoner p� d�kket. Som U-155 blev hun fra juni 1917 anvendt til angreb mod handelsskibe, hvor hun indtil 1. verdenskrigs afslutning s�nkede 42 skibe med en samlet tonnage p� 120.434 og beskadigede yderligere 9.080 tons. (L�s mere..)
Uge 12, 2024
Sozialistischer Deutscher Studentenbund (SDS) var en vesttysk politisk studentersammenslutning, der blev etableret i 1946 og opl�st i 1970.
SDS var fra stiftelsen t�t knyttet til Vesttysklands socialdemokratiske parti SPD. Efter uenigheder om blandt andet Tysklands genoprustning og atombev�bning afbr�d SPD i 1960 tilknytningen til studenterforbundet, og i 1961 blev alle medlemmer af SDS ekskluderet af SPD. Fra 1962 og frem til forbundets opl�sning i 1970 var studenterforbundet partipolitisk uafh�ngigt, men s� sig selv som tilh�rende den internationale bev�gelse Nye Venstre. Efter 1966 indgik studenterforbundet i den vesttyske udenomsparlamentariske opposition (APO), der opstod, da SPD og CDU/CSU indgik regering, hvilket eliminerede en slagkraftig opposition i Forbundsdagen. Organisationen havde v�sentlig indflydelse i den tyske studenterbev�gelse i 1960'erne, og s�rligt efter mordfors�get p� studenterlederen Rudi Dutschke den 11. april 1968, hvor organisationen opdelte sig i forskellige venstreorienterede og indbyrdes st�rkt uenige fraktioner. Enkelte medlemmer videref�rte det politiske engagement i egentlige terrorgrupper, s�som Andreas Baader, Ulrike Meinhof og Jan-Carl Raspe, der alle blev tilknyttet terrorgruppen Rote Armee Fraktion. (L�s mere..)
Uge 13, 2024
Anne Boleyn (ca. 1501-1536) var dronning af England 1533 til sin d�d som hustru til kong Henrik 8. Hun efterfulgte dronning Katharina af Aragonien som Henriks anden dronning.
Anne Boleyn var datter af Thomas og Elizabeth Boleyn og voksede op i p� Hever Castle i Kent. Efter en periode ved det franske hof blev Anne hofdame for dronning Katharina, hvor Henrik blev forelsket i hende.
Kong Henriks �nske om at bryde ud af sit f�rste �gteskab for at gifte sig med Anne f�rte til hans brud med den romerskkatolske kirke og grundl�ggelsen af den engelske kirke med ham selv som overhoved.
Anne Boleyn blev kronet som dronning af England den 1. juni 1533 og f�dte i september samme �r den senere dronning Eliabeth 1. P� baggrund af anklager om �gteskabsbrud, blodskam og h�jforr�deri blev hun d�mt til d�den og henrettet i Tower of London. (L�s mere..)
Uge 14, 2024
Sokrates (469-399 f.Kr.) var en gr�sk filosof fra Athen i oldtidens Gr�kenland, som anses for at v�re grundl�ggeren af den vestlige filosofi og blandt de f�rste moralske filosoffer inden for den etiske t�nkningstradition. Hans indflydelse, formidlet gennem hans elev Platon, er blevet s� skels�ttende, at han er en af de mest kendte og respekterede t�nkere.
Sokrates skrev ingen tekster og er hovedsageligt kendt gennem de posthume beretninger fra klassiske forfattere, is�r hans elever Platon og Xenophon. Disse beretninger er skrevet som dialoger, hvor Sokrates og hans samtalepartnere unders�ger et emne i stil med sp�rgsm�l og svar; de gav anledning til den litter�re genre kendt som den sokratiske dialog. Modstridende beretninger om Sokrates g�r en rekonstruktion af hans filosofi n�sten umulig, en situation kendt som det sokratiske problem.
Sokrates var en polariserende figur i det athenske samfund. I 399 f.Kr. blev han anklaget for gudsbespottelse og for at ford�rve de unge. Efter en kort retssag blev han d�mt til d�den. Han tilbragte sin sidste dag i f�ngsel og afslog tilbud om hj�lp til at undslippe.
Sokrates ud�vede en st�rk indflydelse p� filosoffer i senantikken og g�r det fortsat i den moderne �ra. Han blev studeret af middelalderlige og islamiske l�rde og spillede en vigtig rolle i tanken om den italienske ren�ssance, is�r inden for humanismen. Interessen for ham fortsatte uformindsket, som afspejlet i v�rkerne af Kierkegaard og Nietzsche. (L�s mere..)
Uge 15, 2024
Napoleons felttog i Rusland eller 1812-krigen var et fransk felttog ledet af den franske kejser Napoleon med det form�l at tvinge Det Russiske Kejserrige ind i kontinentalblokaden af Storbritannien.
Felttoget blev indledt 24. juni 1812, da den f�rste b�lge af en multinational h�r, kaldet Grande Arm�e med mellem 450.000 og 600.000 mand, gik over den russiske gr�nse. Den russiske h�r r�dede ved invasionens begyndelse over 100-200.000 mand. Gennem en serie af lange marcher lykkedes det hurtigt Napoleon at drive sin h�r langt ind i Rusland i et forg�ves fors�g p� at nedk�mpe den russiske h�r, der trak sig tilbage for den fremrykkende invasionsh�r. Den russiske h�r under ledelse af feltmarskal Tolly undgik st�rre konfrontationer med den franske invasionsstyrke, og det kom i krigens f�rste faser kun til et enkelt st�rre slag, hvor Napoleon trak sig sejrrigt ud, men uden at kunne g�re den russiske h�r ukampdygtig. Under den nye �verstkommanderende Mikhail Kutuzov fortsatte den russiske h�r sit tilbagetog under brug af den br�ndte jords taktik, hvilket besv�rliggjorde invasionsh�ren muligheder for at skaffe sig forsyninger til den enorme h�r.
Den russiske h�r konfronterede f�rst den invaderende franske h�r ca. 110�km vest for Moskva under slaget ved Borodino. Napoleon opn�ede en sn�ver sejr under slaget, men hans h�r led store tab og det lykkedes ikke at �del�gge den russiske h�r. Russerne trak sig tilbage mod syd og overlod Moskva �ben for den franske h�r. Den 14. september indtog Napoleon med sin h�r p� 100.000 mand byen, der dog forinden var blevet evakueret og br�ndt ned af russerne. Napoleon blev i Moskva i fem uger, hvor han afventede et fredsforslag fra zar Aleksandr 1. Der kom aldrig et fredsforslag, og Napoleon p�begyndte herefter et tilbagetog. Mangel p� f�de til m�nd og heste, forfrysninger, sygdom og konstante guerillaangreb fra russiske b�nder og kosakker f�rte til enorme tab i den franske h�r. Tre dage efter slaget ved Berezina var der blot omkring 10.000 mand tilbage i den franske grande armee. Den 5. december 1812 forlod Napoleon h�ren og vendte tilbage til Paris. (L�s mere..)
Uge 16, 2024
"Ved Frokosten" er et prosadigt af Johannes V. Jensen og et klassisk digt i dansk litteratur. Digtet udkom f�rste gang i Jensens f�rste digtsamling fra 1906. Det var da en udvidelse og omarbejdelse af to avisartikler i prosatekst.
"Ved Frokosten" beskriver digterjeg'ets sansninger og erindringer ved frokost i en cafe. Det kan deles op i tre afsnit: F�rst beskrivelse af caf�en og sanseoplevelser af mad og drikke, derp� digterens to forliste forhold til kvinder og sidst tilbagevenden til maden med referencer til kvindeforholdene.
Der er tale om et prosadigt opdelt i 13 strofer med et varierende antal verselinjer og med en varierende l�ngde af hver linje.
Omfanget af stroferne sp�nder fra blot et enkelt ord "Skaal!" i strofe 5 og 13 til 24 verselinjer i strofe 8. Der er ingen rim i digtet, med undtagelse af mulige spredte bogstavrim s�som "barberet ved Bordet" og "kyske Klorlugt".
(L�s mere..)
Uge 17, 2024
Arcadius (ca. 377-408) var den f�rste �stromerske kejser i perioden 395-408. Han var s�n og efterf�lger af Theodosius I den Store og var officielt blevet udn�vnt som medkejser i 383.
Theodosius var den sidste kejser af det samlede Romerrige og havde planlagt en deling af riget. Da han d�de i 395, blev planen realiseret og Arcadius blev kejser af den �stlige del. Da han ikke var fyldt 18 �r endnu, var der blandt hans r�dgivere kamp om den egentlige magt. I den forbindelse blev han gift med Eudoxia, men hun var ham ikke specielt tro og havde selv magtbeg�r. Hun d�de imidlertid i barselssengen i 404, og da Arcadius ikke viste interesse for politik, blev rigets ledelse bestyret af forskellige r�dgivere.
Arcadius n�ede ikke at v�re kejser ret mange �r, da han d�de i 408. Han blev ikke anset for nogen betydelig kejser og levede ikke op til idealet for en kejser i udseendet (lille, spinkel og m�rkl�det). Han var is�r optaget af den kristne tro og n�rede modvilje mod fremmede, is�r goterne, der udgjorde en trussel mod riget i �rene omkring 400. (L�s mere..)
Uge 18, 2024
Prince Edward Islands er to sm� ubeboede �er i det sub-antarktiske Indiske Ocean ca. 2000 km syd�st for Cape Town, som tilh�rer Sydafrika. �erne er Marion Island (opkaldt efter Marc-Joseph Marion du Fresne, 1724-1772) og Prince Edward Island (opkaldt efter prins Edward, hertug af Kent og Strathearn, 1767-1820).
De to �er er s�rlige naturreservater i henhold til sydafrikansk lov, og aktiviteter p� �erne er derfor begr�nset til forskning og bevaringsforvaltning. Yderligere beskyttelse blev givet, da omr�det i 2013 blev erkl�ret for et beskyttet havomr�de. De eneste mennesker, der bor p� �erne, er personalet p� en meteorologisk og biologisk forskningsstation p� Marion Island, der drives af South African National Antarctic Program.
I 1979 bem�rkede en amerikansk overv�gningssatellit et dobbelt lysglimt i farvandet ud for �erne. Der var og er fortsat betydelig kontrovers om, hvorvidt denne begivenhed m�ske var en uanmeldt atompr�vespr�ngning udf�rt af Sydafrika og Israel eller en anden h�ndelse. Nogle oplysninger om h�ndelsen er stadig hemmeligstemplede. (L�s mere..)
Uge 19, 2024
Sudetendeutsche Partei (SdP) var et politisk parti, der blev grundlagt af Konrad Henlein under navnet Sudetendeutsche Heimatfront i 1933 kort efter, at Tjekkoslovakiet havde forbudt det tjekkoslovakiske naziparti. Navnet blev senere �ndret til Sudetendeutsche und Karpatendeutsche Partei.
I takt med at Tysklands nazi-parti Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) fik tiltagende magt i Tyskland, blev Sudetendeutsche Partei en v�sentlig pro-Nazi bastion i Tjekkoslovakiet, hvor partiet havde som erkl�ret m�l at opdele landet og lade Sudeterlandet optage i Det Tredje Rige. I juni 1938 havde partiet mere end 1,3 million medlemmer, svarende til 40,6�% af de etniske tyskere i Tjekkoslovakiet. Ved det sidste frie valg, inden Tjekkoslovakiet ved M�nchenaftalen blev pålagt at afstå Sudeterlandet til Nazi-Tyskland, kommunalvalget i maj 1938, fik partiet 88 % af de etniske tyskeres stemmer, og partiet overtog således kontrollen med de fleste af kommunerne i Tjekkoslovakiets grænseland. Partiets medlemstal gjorde det til et af de på det tidspunkt største fascistiske partier i Europa.
Partiet blev efter indlemmelsen af Sudeterlandet i Tyskland sammenlagt med NSDAP. (Læs mere..)
Uge 20, 2024
Ḥasan Ibn al-Haytham (965-1040), latiniseret som Alhazen, var en muslimsk araber, matematiker, astronom og fysiker i Den Islamiske Guldalder. Han ydede betydelige bidrag til særligt forståelsen af synssansen og optikkens principper og omtales som "faderen til moderne optik". Hans mest indflydelsesrige værk har titlen Optikkens Bog, skrevet 1011-1021, og har overlevet i en latinsk udgave. Alhazen var polyhistor og skrev også om filosofi, teologi og lægevidenskab.
Alhazen var den første, der forklarede, at synet optræder, når lys reflekteres fra et objekt og passerer ind igennem øjnene. Han var også den første der demonstrerede at synet bliver opfattet i hjernen og ikke i øjnene. Alhazen var en tidlig fortaler for princippet om at en hypotese skal understøttes af eksperimenter baseret på bekræftede procedurer eller matematisk bevis - en tidlig pioner inden for den naturvidenskabelige metode fem århundreder inden renæssancens naturvidenskabsfolk. (Læs mere..)
Uge 21, 2024
Irma var en dansk supermarkedskæde, der blev grundlagt i 1886 og eksisterede frem til 2024, hvor de sidste syv butikker lukkede. Kæden var ved lukningen Danmarks ældste og Europas næstældste supermarkedskæde, kun overgået af britiske Sainsbury's. Fra 1982 var kæden ejet af Coop, der i forbindelse med lukningen ændrede butikkerne til kædens øvrige butiksformater.
Kæden bestod i 2022 af 68 butikker, hvoraf langt størstedelen lå i Hovedstadsområdet; resten i større sjællandske provinsbyer. En introduktion af butikker vest for Storebælt i 2000'erne blev hurtig opgivet. Butiksnettet var meget broget – fra store supermarkeder til mindre butikker i nærområderne. Efter flere regnskaber i træk med pæne resultater, slog kæden i regnskabsåret 2007 sin egen rekord med et overskud på 75 mio. kr. ud af en omsætning på 2,2 mia. Irma beskæftigede 2.182 medarbejdere i 2008.
Kæden har på mange punkter været en pionér i dansk detailhandel; bl.a. var den den første kæde, der udsendte tilbudsaviser, ligesom kæden de senere år havde en markant satsning på økologiske varer.
Efter at have været en ren sjællandsk kæde gennem næsten hele kædens levetid ekspanderede man med butikker vest for Storebælt fra sommeren 2007, men disse butikker lukkede i marts 2013.
(Læs mere..)
Uge 22, 2024
Lars Nielsen (født 1955) er en dansk tidligere langturscyklist fra Hobro. Han er Guinness Rekord-indehaver på flere ture.
Første rekord blev sat, da Lars Nielsen i 1989 cyklede diagonalt over USA og på 54 dage tilbagelagde 10.655 kilometer. Anden gang var da han i 1991 cyklede USA rundt på 80 dage og tilbagelagde 16.494 kilometer. Den tredje rekord satte han, da han i 1997 cyklede knap 5.000 kilometer på 23 dage i Norge.
Lars Nielsens længste tur var i 2001, hvor han cyklede mere end 20.000 km fra Tierra del Fuego på den sydlige spids af Sydamerika til Alaska. Lars Nielsen har siden 1980 tilbagelagt mere end 800.000 kilometer på cykel, hvoraf de 161.100 kilometer per 2016 har været på cykelture i udlandet. Lars Nielsen har fået tilnavnet "The Long Rider". (Læs mere..)
Uge 23, 2024
Lucca er en by og comune i Toscana i Centralitalien med 88.798 indbyggere (2023). Byen ligger ved floden Serchio i en frodig dal nær Det Tyrrhenske Hav. Den er hovedstaden i provinsen Lucca.
Byen er grundlagt af etruskerne og blev en romersk koloni år 180 f.v.t. Den blev en vigtig by, der blandt andet blomstrede under silkehandlen, der begyndte i 1000-tallet. Fra midten af 1100-tallet konstituerede byen sig som en uafhængig kommune og var derpå selvstændig i næsten 500 år. I 1847 blev Lucca en del af storhertugdømmet Toscana, inden den ved Italiens samling blev en del af denne stat i 1861.
Byen er berømt for sin intakte bymur, som stammer fra renæssancen. Inden for denne bymur ligger en velbevaret bymidte med adskillige bygninger, der for nogles vedkommende kan dateres tilbage til 700-tallet. (Læs mere..)
Uge 24, 2024
Michael Bundesen (1949-2020) var en dansk sanger, sangskriver, radio- og tv-v�rt, is�r kendt som forsanger i popgruppen Shu-bi-dua.
I 1973 var han med til at starte Shu-bi-Dua sammen med Michael Hardinger. Gruppen udgav singlen "Fed rock", som blev en stor succes, og bandet, der egentlig var t�nkt som en engangsforestilling, blev derp� permanent og udgav en stribe album, ofte med humoristiske fordanskninger af engelsksprogede sange. Fx var "Fed rock" baseret p� "Jailhouse Rock". Efterh�nden begyndte gruppen ogs� at skrive egne numre som "Vuffeli-vov" og "Hvalborg". Bundesen skrev ogs� manuskript til filmen Den r�de tr�d, som flere af Shu-bi-dua-medlemmerne medvirkede i, og som gruppen skrev musik til.
Han var forsanger i bandet frem til 1984, hvor han forlod bandet for at blive programchef p� den nystartede Kanal 2. I 1987 vendte han tilbage til bandet og var forsanger frem til 2011, hvor han blev ramt af en blodprop, der gjorde ham lam i venstre side af kroppen. (L�s mere..)
Uge 25, 2024
Lolland er Danmarks arealm�ssigt fjerdest�rste � med et areal p� 1.242,86 km� og 57.467 indbyggere (2023). Lolland er omgivet af Langelandsb�lt, Femern B�lt, �sters�en, Guldborg Sund og Sm�landsfarvandet. �en er forbundet til nabo�en Falster tre steder og har f�rgeforbindelser til Langeland og Tyskland.
Lolland er ogs� kendt som "pandekage�en" p� grund af sit flade terr�n. Store dele af �en er indd�mmet land, og den sydlige del er omkranset af det sydlollandske dige. De tre st�rste byer er Nakskov p� Vestlolland, Maribo, der ligger nogenlunde p� midten af �en, og Saksk�bing, der ligger i den nord�stlige del ud til Saksk�bing Fjord.
�en er pr�get af god jord, og der er udstrakte landomr�der med dyrkning af f�devarer. Landbruget er en vigtig indt�gtskilde for omr�det, og s�rligt sukkerroer bliver dyrket p� �en. Flere af de st�rste byer har haft sukkerfabrikker, men i dag har kun Nakskov sukkerproduktion. �en har flere store turistattraktioner som Middelaldercentret, Knuthenborg Safaripark og Lalandia samt det �rligt tilbagevendende kr�mmermarked D�llefjelde-Musse Marked. Hver sommer bes�ger mange tyske turister �en.
Lolland er inddelt i to kommuner: Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune, der desuden omfatter hele Falster. (L�s mere..)
Uge 26, 2024
D�dningehoved (Acherontia atropos) er en sommerfugl i aftensv�rmerfamilien og findes i store dele af Afrika, Mellem�sten og Middelhavsomr�det. I Mellem- og �steuropa forekommer den som tilflyver i sommerhalv�ret. Med et vingefang p� omkring 11,5 cm er det den st�rst forekommende sommerfugl i Danmark, hvor den er en sj�lden og tilf�ldig tilflyver. D�dningehoved har f�et sit navn efter sin tegning p� brystet, der kan minde om et d�dningehoved. Som andre sommerfugle indeholder dens livscyklus stadierne �g, larve, puppe og fuldt udvokset insekt.
D�dningehoveder trives i �bne landskaber med busklignende vegetation, hvor der vokser natskyggeplanter, is�r omr�der, hvor kartofler dyrkes landbrugsm�ssigt. S�rligt i Centraleuropa er arten overvejende blevet til en kulturf�lger, som n�sten udelukkende lever i n�rheden af kartoffelmarker.
Grundet den kranielignende aftegning p� rygsiden har den ofte haft et d�rligt ry, der bliver forbundet med det overnaturlige som budbringer for d�d og ulykke. Den har v�ret brugt i adskillige film og b�ger, heriblandt filmplakaten for den Oscarvindende film Ondskabens �jne fra 1991. (L�s mere..)
Uge 27, 2024
Valhalla er en dansk tegneserie, skabt af tegneren Peter Madsen og forfatterteamet Henning Kure og Hans Rancke-Madsen, med S�ren H�kansson som farvel�gger. Serien er opkaldt efter Odins bolig Valhal i Asg�rd fra den nordiske mytologi. I serien genfort�lles mange af de gamle gudesagn fra den nordiske mytologi baseret p� bl.a. �ldre og yngre Edda, Gylfaginning, Ynglingesagaen og Saxos Danmarkshistorie, samtidig med at guderne har f�et menneskelige pr�g. Specielt tordenguden Thor og hans familie f�lges igennem serien. Fra andet bind har Per Vadmand og Peter Madsen v�ret en del af forfatterteamet, mens det fra tiende til tolvte bind er Jesper Ejsing, der st�r for farvel�gning, og det fjortende og femtende er farvelagt af Jonas P. Sonne.
Det f�rste bind, Ulven er l�s, udkom i 1979 i et oplag p� 100.000 eksemplarer, som hurtigt blev udsolgt, og der blev derfor trykt flere oplag. Den er oversat til 10 sprog. Serien er blevet kaldt "blandt de bedste danske tegneserier nogensinde".
Den komplette Valhalla-serie best�r af 15 album. Peter Madsen har ikke planer om at lave flere album efter V�lvens syner, som udkom i 2009 og genfort�ller myten om Ragnarok, verdens undergang. (L�s mere..)
Uge 28, 2024
Skamlingsbanken er en 2-3 km lang randmor�ne i Sydjylland mellem Kolding og Hejlsminde. Dens top H�jskamling, hvorfra man kan se langt ud over det meget kuperede omr�de, var med sine 113 m o.h. det h�jeste punkt i det historiske S�nderjylland. Banken ligger i Vejstrup Sogn, som h�rte til hertugd�mmet Slesvig, men var et af dem, der ved fredsslutningen efter krigen i 1864 blev indlemmet i Kongeriget Danmark. Sognet kom s�ledes ikke under preussisk styre og h�rer derfor ikke til S�nderjylland efter den nutidige definition.
Siden 1843 har Skamlingsbanken v�ret ramme om en r�kke store folkem�der. Mange fremtr�dende personer har holdt taler her, bl.a. N.F.S. Grundtvig, Laurids Skau og Orla Lehmann. Siden 1998 er der afholdt �rlige gratis operakoncerter med op til 30.000 tilh�rere. (L�s mere..)
Uge 29, 2024
Peter K�r (f�dt 1961) er en dansk kunsthistoriker, radio og tv-v�rt, tekstforfatter, skuespiller, journalist, komiker, satiriker, redakt�r, komponist, foredragsholder og producent.
K�r var en af de f�rste til at introducere stand-up comedy i Danmark som del af morskabstrioen PLAT, som han dannede sammen med skuespillerne Michael Car�e og Mads Kaiser i 1981.
Peter K�r br�d igennem i 1980'erne og 1990'erne som redakt�r, skuespiller og tekstforfatter p�S�ndagssatiren p� Danmarks Radio P3 og TV-PIL p� DR.
Sit store folkelige gennembrud fik Peter K�r, da han var v�rt p� popul�re tv-programmer som Hvem vil v�re million�r?, Aftenshowet og Hit med sangen.
I 2013 blev Peter K�r uddannet cand. mag. i kunsthistorie og kulturformidling fra K�benhavns Universitet, og siden har han fokuseret p� formidling af kunst i form af blandt andet b�ger, tv-programmer og foredrag. (L�s mere..)
Uge 30, 2024
Det franske protektorat Tunesien eksisterede fra 1881 til den tunesiske uafh�ngighed i 1956.
Tunesien var en provins i Det Osmanniske Rige, men n�d en h�j grad af selvstyre. I 1877 erkl�rede Rusland krig mod Det Osmanniske Rige, og Ruslands sejr varslede opsplitningen af imperiet, herunder internationale diskussioner om fremtiden for de nordafrikanske provinser. Berlinerkongressen i 1878 blev indkaldt for at l�se det osmanniske sp�rgsm�l. Resultatet blev, at Frankrig med Storbritanniens st�tte fik Tunesien som protektorat.
Tunesien havde allerede indledt en proces med moderne reformer, men havde �konomiske vanskeligheder, som varede ved indtil etableringen af en kommission af europ�iske kreditorer. Derp� overtog den franske regering Tunesiens internationale forpligtelser, og franskm�ndene satte gang i st�rre udviklinger og forbedringer p� flere omr�der, herunder transport og infrastruktur, industri, det finansielle system, folkesundhed, og administration.
Begunstigelse af franske virksomheder og franske borgere huede ikke tuneserne, og en allerede eksisterende nationale f�lelse resulterede efterh�nden i politisk organisering. En uafh�ngighedsbev�gelse var aktiv f�r 1. verdenskrig og fortsatte med at vinde styrke med blandet fransk modstand. Dets endelige m�l om selvst�ndighed blev n�et i 1956. (L�s mere..)
Uge 31, 2024
Caledonia var en hjuldamper, bygget i Storbritannien i 1815. Skibet blev i 1819 k�bt af en dansk ejer og blev Danmarks f�rste dampskib. Hun sejlede prim�rt p� ruten mellem K�benhavn og Kiel.
Skibet havde to dampmaskiner med en maskinkraft p� 36 normerede HK og kunne sejle med 6-8 knob. Det blev bygget af John Wood & Co. i Port Glasgow, n�r Glasgow i Skotland. I 1817 blev det opk�bt og fik efterh�nden udskiftet maskineriet til et mere moderne, og for at teste holdbarheden tog det en tur til Rotterdam og op ad Rhinen.
Steen Andersen Bille fik i 1818 privilegium p� dampskibsfart mellem K�benhavn og Kiel og k�bte Caledonia; hans bror, Michael Bille, f�rte skibet til Danmark, hvor det vakte stor opsigt som det f�rste dampskib i landet. Der var dog nogen mistro mod damp som drivmiddel, og f�rst da kong Frederik 6. og hans hustru var med skibet p� en lysttur, kom blev Kiel-ruten efterh�nden en succes.
I 1830 blev det p� ruten afl�st af den st�rre Frederik den Sjette, og selv om det stadig sejlede nu og da frem til 1834, blev det hugget op omkring 1843. (L�s mere..)
Uge 32, 2024
Peter Freuchen (1886-1957) var en dansk journalist, forfatter og opdagelsesrejsende, som sammen med Knud Rasmussen etablerede udforskningsstationen i Thule i 1910. Ud over de arktiske ekspeditioner bes�gte Freuchen Sydafrika i 1935.
Freuchen tog med p� Danmark-ekspeditionen 1906-1908 til Nord�stgr�nland som yngste deltager, og frem til 1924 deltog han i flere polarekspeditioner, ofte sammen med Knud Rasmussen. Han skrev en r�kke artikler om turene, og i perioden 1913-1920 var han guvern�r for kolonien i Thule. Han levede her sammen med inuitterne og fors�gte at leve som dem. Efter at have f�et amputeret den ene fod m�tte han opgive de kr�vende polarekspeditioner.
Herefter skrev han flere b�ger og medvirkede i film, og han stiftede i 1938 Eventyrernes Klub. Under anden verdenskrig var han aktiv modstandsmand og blev anholdt af bes�ttelsesmagten, hvorp� han flygtede og endte i USA. Her d�de han i 1957 under en ekspedition til Alaska.
Peter Freuchens arkiv er i dag placeret p� Arktisk Institut. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 5. august 2024 til 11. august 2024
Uge 33, 2024
tv�2 er et aarhusiansk poprock- og new wave-band, der siden 1983 har v�ret et popul�rt band i Danmark og er et af de �ldste fortsat aktive bands i landet. Under det selvironiske slogan Danmarks Kedeligste Orkester har bandet best�ende af forsanger Steffen Brandt, guitaristerne Hans Erik Lerchenfeld og Georg Olesen samt trommeslager Sven Gaul v�ret flittige g�ster p� landets koncertscener og musikfestivaler, ligesom mange af bandets album har solgt sekscifrede antal eksemplarer. I alt har bandet solgt langt over to millioner album i Danmark.
Bandet har med afs�t i 1980'ernes minimalistiske nyrock udviklet sig til et folkek�rt dansk band. tv�2 er ikke mindst kendt for Brandts underfundige tekster med vid, bid og en lun, ironisk undertone, der kombinerer samfundskommentarer med k�rlighedssange og tanker om menneskelivet.
Navnet tv�2 blev til, fordi medlemmerne mente, det kunne v�re god pr at komme f�rst med et dansk TV 2. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 12. august 2024 til 18. august 2024
Uge 34, 2024
Slagmarksark�ologi er en underdisciplin af ark�ologi, der besk�ftiger sig med slagmarker. Disciplinen blev grundlagt af den amerikanske Douglas D. Scott fra National Park Service i USA, der gik med en metaldetektor p� slagmarken for slaget ved Little Bighorn.
Slagmarksark�ologi besk�ftiger sig med omr�der, hvor milit�re tr�fninger har fundet sted, og hvor tropper har stillet sig klar til slag og holdt lejr. Disciplinen bruges til at belyse r�kkef�lgen i forskellige slag, st�rrelsen p� h�rene og hvilke strategier, der er blevet brugt.
Ark�ologi udf�rt p� moderne konfliktzoner bliver ofte meget omfangsrige projekter, da de typisk vil have haft stor indvirken p� b�de civile og milit�re m�l med moderne v�bensystemer. Ligeledes indg�r massegrave ofte i ark�ologiske udgravninger af slagmarker.
I Danmark startede �stfyns Museer i samarbejde med Odense Bys Museer landets f�rste st�rre projekt inden for slagmarksark�ologi, hvor man unders�gte slaget ved Nyborg, der fandt sted i 1659. Ogs� i Gr�nland har man udf�rt slagmarksark�ologi efter anden verdenskrig. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 19. august 2024 til 25. august 2024
Uge 35, 2024
Liberal-Demokratische Partei Deutschlands (LDPD) var et blokparti i DDR. Partiet blev grundlagt i juni 1945 i den sovjetiske bes�ttelseszone som et liberalt politisk parti. Som de �vrige blokpartier var partiet sammen med Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) en del af Demokratischer Block (1945-50) og senere af Nationale Front (1950-89). Partiet var gennem �rene tildelt mellem 45 og 60 pladser i DDR's parlament, Volkskammer, hvor partiet som blokparti underst�ttede DDR's ledende parti SED.
Under forandringerne i DDR der fulgte efter Murens fald, blev partiet reorganiseret og fusionerde kort efter med blokpartiet NDPD, for derefter at indg� i valgforbundet Bund Freier Demokraten til det frie valg til Volkskammer i 1990, for sluttelig at blive fusioneret med det vesttyske FDP. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 26. august 2024 til 1. september 2024
Uge 36, 2024
Frederik 2. (1534-1588) var konge af Danmark og Norge fra 1559 til 1588. Han var s�n af Christian 3. og tilh�rte den oldenborgske sl�gt.
Han havde arvet et st�rkt kongerige, og det lykkedes ham at h�vde sig som det ubestridte statsoverhoved, men i sine f�rste regerings�r fejlvurderede han omkostningerne ved at g� i krig, og efter den syv�rige krig 1563-70 f�rte han en mere forsigtig politik, der var p� linje med kongerigets ressourcer, og det reducerede presset p� befolkningen.
Han var gift med Sophie af Mecklenburg med hvem han fik otte b�rn, heriblandt Christian, den senere kong Christian 4.
Frederik var krigerisk, opt�ndt af �re og national stolthed. Han interesserede sig meget for jagt, ridning, arkitektur og var god ven og st�tte af den ber�mte astronom Tycho Brahe. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 2. september 2024 til 8. september 2024
Uge 37, 2024
Simon Kvamm (f�dt 1975) er en dansk kunstner. Han er musiker og forsanger i bandet Hugorm, som blev til i Klitm�ller i 2017 i samarbejde med Arn� Bergmann og Morten Gorm. Bandets f�rste EP kom i 2020 med navnet Folk skal bare holde deres k�ft, og senere samme �r udkom albummet Kom vi flygter. I oktober 2022 udkom bandets andet album Tro, Hug & K�rlighed.
Kvamm er en af hovedskaberne bag serien Guru p� DR2, hvori han spiller hovedrollen som lifecoachen Anders Mertz. Serien blev i 2021 nomineret til TV Prisen, og Simon Kvamm var samme �r nomineret til en Robert for Bedste Mandlige Hovedrolle. Han har tidligere medvirket i satireprogrammerne Rockerne og Drengene fra Angora.
Simon Kvamm er endvidere bredt kendt som frontmand i rockbandet Nephew, som en del af gruppen De Eneste To med vennen og musikeren Peter Sommer og for sit soloshow Vandmand fra 2016. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 9. september 2024 til 15. september 2024
Uge 38, 2024
Industriens m�nd er et gruppeportr�t malet af P.S. Kr�yer i 1903-1904. Maleriet blev udf�rt p� bestilling af ingeni�ren og fabrikanten G.A. Hagemann og viser 53 m�nd, der var knyttet enten til Danmarks industrialisering eller til ingeni�rtekniske fremskridt i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet.
Udvalget af personer p� billedet er dog ikke repr�sentativt, men viser snarere industrim�nd i Hagemanns netv�rk. S�ledes er der flere af tidens store fabrikanter, der ikke har f�et plads her. Maleriet rummer ogs� en overv�gt af ingeni�rer, men er p� den anden side heller ikke en gengivelse af en faglig sammenkomst. De afbildede personer er en gruppe ledende teknikere fra jern- og metalindustrien og den kemisk-tekniske industri samt m�nd fra den offentlige forsynings dom�ne. Blandt personerne p� billedet er flere, der havde hjulpet Niels Finsen i sit arbejde med en kur mod tuberkulose.
Billedet var oprindeligt t�nkt til at h�nge p� B�rsen, men endte med at blive mindre end oprindeligt planlagt og komme til at h�nge i Hagemanns hjem i Bredgade i K�benhavn. Efter Hagemanns d�d endte det med at blive k�bt af Frederiksborgmuseet, hvor det nu befinder sig.(L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 16. september 2024 til 22. september 2024
Uge 39, 2024
Aleksandr Nevskij var en skruefregat i den kejserlige russiske fl�de. Skibet blev s�sat i 1863 som del af det russiske imperiums oprustning mod Royal Navy, og fart�jet forliste i 1868 ved Harbo�re Tange med storhertug Aleksej, s�n af tsar Aleksandr 2., ombord.
Aleksandr Nevskij var p� 5.100 tons og havde 51 glatborede kanoner og blev en del af den russiske atlanterhavsfl�de. Det opholdt sig i amerikanske farvande i syv m�neder i 1863, blandt andet i New York og Washington.
I september 1868 var det p� vej hjem fra Pir�us, hvor det havde v�ret i anledning af kong Georgs bryllup med storfyrstinde Olga Konstantinovna. Da det for sejl gik op langs Jyllands vestkyst, skete der en fejlberegning af skibets position, og Aleksandr Nevskij l�b p� en sandrevle. Det sank til slut ned til 20 m dybde, kun 100 m fra kysten mellem Harbo�re og Thybor�n. Trods lokale fiskeres redningsindsats druknede fem bes�tningsmedlemmer. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 23. september 2024 til 29. september 2024
Uge 40, 2024
Kv�lstof eller nitrogen er det 7. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol N. Under normale temperatur- og trykforhold optr�der nitrogen i form af molekylet dinitrogen, N2, som er en farvel�s, smagl�s, lugtfri og relativt ikke-reaktiv gas, der efter rumfang udg�r 78,1�% af Jordens atmosf�re.
Mange vigtige industrielle kemiske forbindelser, s�som ammoniak, salpetersyre, organiske nitrater og cyanider indeholder nitrogen. Tripelbindingen i dinitrogen N2 er den n�stst�rkeste af de kendte tripelbindinger og dominerer nitrogens kemi. Bindingsstyrken af tripelbindingen vanskeligg�r omdannelsen af N2 til andre forbindelser, og n�r disse forbindelser br�nder eller deltager i kemiske reaktioner, reagerer de (ofte) tilbage til N2, hvorved der samtidig frigives store m�ngder energi.
Frit nitrogen, N2, blev opdaget af skotten Daniel Rutherford i 1772. Det forekommer i alle levende organismer som en bestanddel af aminosyrer (og derved af proteiner) og af nukleinsyrer (DNA og RNA). Det forekommer derudover i n�sten alle neurotransmittere og i alkaloider, som er biologiske molekyler, der produceres af mange organismer. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 30. september 2024 til 6. oktober 2024
Uge 41, 2024
Tid er et abstrakt begreb, som i den line�re tidsforst�else oftest bruges om h�ndelsers konstante bev�gelse fra fortid til nutid og fremtid. Tiden m�les i �r, m�neder, uger, dage, timer, minutter og sekunder. Tiden kan ogs� v�re intervallet mellem to h�ndelser. SI-enheden for tid er sekund.
Opfattelsen af tid er imidlertid helt afh�ngig af den kulturelle og filosofiske baggrund. I nyere fysik har man bev�get sig bort fra den forst�elsen af tid som et absolut line�rt begreb, og i relativitetsteorien er samtidighed et relativt begreb.
Man kan sige, at en begivenhed sker efter en anden, og man kan m�le afstanden mellem de to begivenheder. Den udm�lte afstand svarer til m�ngden af tid, der ligger mellem de to begivenheder. Hvis man vil definere begrebet efter, kan man bygge p� antagelsen af kausalitet. Det bliver fastsl�et i �n af fysikkens vigtigste love, termodynamikkens 2. lov, at et lukket systems totale entropi vil for�ges med tiden, og s�dan at den n�rmer sig en maksimumv�rdi. I mods�tning til alle andre fysiske love er denne helt asymmetrisk, og det forbinder termodynamikken med en tidspil.
Den standardiserede, line�re tidsopfattelse har v�ret en afg�rende foruds�tning for de videnskabelige opdagelser siden middelalderen. Det er bl.a. sket gennem arbejdet med at forbedre og standardisere kalendere og ure. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 7. oktober 2024 til 13. oktober 2024
Uge 42, 2024
Opatija er en badeby ved Kvarnerbugten i Adriaterhavet p� halv�en Istrien i det nordvestlige Kroatien ved den Kroatiske Riviera. Byen har ca. 6.650 indbyggere og ligger 14�km vest for Kroatiens tredjest�rste by Rijeka.
Byen er en af de �ldste turistbyer i Kroatien. Turismen begyndte, da k�bmanden Iginio Scarpa fra Rijeka i 1844 opf�rte en sommerbolig, omgivet af en park med en bred vifte af eksotiske planter. Et �strigsk jernbaneselskab �bnede 1873 en jernbane med stop i Matulji, kun 5 km fra Opatija, hvilket fik en afg�rende rolle for byen som badeby.
Efter nogle �r voksede Opatijas popularitet hos det �strig-ungarske hof og flere prominente personer bes�gte byen. I begyndelsen af 1880'erne blev der opf�rt en r�kke store hoteller, kroer, villaer, sommerhuse, sanatorier, pavilloner, sv�mmebassiner, promenader og parker. Med en rigdom af arkitektur i blandt andet historicistisk stil er byen ogs� i nutiden attraktiv for turister. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 14. oktober 2024 til 20. oktober 2024
Uge 43, 2024
Inge Lehmann (1888-1993) var en dansk seismolog og statsgeod�t.
Hun fik i 1920 kandidatgraden i matematik fra K�benhavns Universitet, hvorp� hun efter nogle �r ved universitetets forsikringsmatematiske laboratorium blev assistent ved Den danske Gradm�ling og blev herved engageret i geod�si, som hun som den f�rste dansker tog magisterkonferens i.
I 1936 fremsatte hun som den f�rste en teori, hvor hun argumenterede for, at Jorden har en fast indre kerne inden i den smeltede ydre kerne. Inden da havde seismologer ment, at jordens kerne bestod af �n stor smeltet kerne, men var dog ikke i stand til at forklare de grundige m�linger af seismiske b�lger fra jordsk�lv, som var inkonsistente med denne ide. Lehmann analyserede m�lingerne fra seismiske b�lger og konkluderede, at Jorden m�tte have en fast indre kerne og en smeltet kerne omkring denne, for at kunne danne seismiske b�lger, der stemte overens med m�lingerne. Andre seismologer testede og accepterede Lehmanns teori.
Lehman er en af de l�ngstlevende videnskabspersoner nogensinde, da hun blev 104 �r. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 21. oktober 2024 til 27. oktober 2024
Uge 44, 2024
Rosekrigene 1455-1487 var en r�kke krige om den engelske trone mellem to grene af Plantagenet-sl�gten. Magtkampen skyldtes sociale og �konomiske problemer efter Hundred�rskrigen og den svage og periodevis sindssyge Henrik 6. af Huset Lancaster (r�d rose), som fik Richard Plantagenet af Huset York (hvid rose) til at g�re krav p� tronen.
Efter Richards d�d f�rtes Yorks krav videre af hans s�n Edvard, som blev den f�rste York-konge af England som Edvard 4. Kort efter hans d�d blev tronen overtaget af Edvards yngre bror, Richard 3., som stod bag Edvards to s�nners forsvinden i Tower of London.
Den endelige sejrsherre var Henrik Tudor, den senere Henrik 7., der gennem sin mor gjorde krav p� Huset Lancasters vegne. Han besejrede den sidste York-konge, Richard 3., i slaget ved Bosworth Field. Efter magtovertagelsen giftede han sig med Elizabeth af York, den �ldste datter og arving til Edvard 4., og dermed forenedes de to sl�gter. Huset Tudor regerede til Elizabeth 1.'s d�d i 1603. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 28. oktober 2024 til 3. november 2024
Uge 45, 2024
D-A-D er en dansk rockgruppe, der best�r af br�drene Jesper (vokal og rytmeguitar) og Jacob "Cobber" Binzer (guitar og baggrundsvokal) samt Stig Pedersen (bas og baggrundsvokal) og Laust Sonne (trommer).
Gruppen blev dannet i 1982 af Jesper Binzer, Pedersen og Peter Lundholm Jensen under navnet Disneyland After Dark. I 1984 kom Jacob Binzer med i gruppen, og de regner dette �r for deres grundl�ggelse. De udgav en EP og to album, Call of the Wild og D.A.D. Draws a Circle med en udpr�get cowpunk-lyd. I 1989 kom deres store gennembrud med albummet No Fuel Left for the Pilgrims, der bl.a. indeholdt deres st�rste hit "Sleeping My Day Away", hvor deres musik blev mere rocket. De pr�vede nu forg�ves at sl� igennem i USA. I 1998 forlod Jensen gruppen og blev erstattet af Sonne i 1999, hvorefter gruppen har v�ret u�ndret siden. De har sammenlagt udgivet 13 studiealbum, hvoraf det seneste, Speed of Darkness, udkom i 2024.
No Fuel Left for the Pilgrims (1989) og Riskin' It All (1991) er gruppens bedst s�lgende album med henholdsvis 600.000 og 450.000 solgte eksemplarer p� verdensplan. Ud over "Sleeping My Day Away" har gruppen haft hits som "Laugh 'N' a �", "Nineteenhundredandyesterday", "Everything Glows", "Between You & Me" og "Scare Yourself".
Gruppen har vundet utallige musikpriser, og det er den n�stmest vindende gruppe eller kunstner ved Danish Music Awards, hvor de bl.a. har modtaget IFPI's �respris. De har ogs� modtaget �resprisen ved Danish Metal Awards og Nordic Music Awards. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 4. november 2024 til 10. november 2024
Uge 46, 2024
Bhutan er en suver�n stat i Sydasien. Bhutan er en indlandsstat i Himalaya beliggende mellem Indien og Kina. Bhutan har et areal p� 38.394 km� og et befolkningstal p� 787.424 indbyggere. Hovedstaden og den st�rste by er Thimphu, mens Phuntsholing er landets finansielle centrum.
Omr�det har v�ret buddhistisk siden 700-tallet og er nu det eneste land, hvor mahayanabuddhisme er statsreligionen. Bhutan som nation daterer sig tilbage til 1600-tallet, hvor en teokratisk ledelse etablerede sig som uafh�ngig af Tibet. Efter en periode i 1800-tallet, hvor briterne �vede indflydelse, blev Bhutan igen selvst�ndigt i begyndelsen af 1900-tallet og har v�ret det siden.
Bhutan er i mange henseender et tilbagest�ende land. Vejnettet er beskedent og kun i ringe udstr�kning asfalteret. Retsv�senet er primitivt, fx har man ikke egentlig uddannede jurister. De vigtigste indkomstkilder stammer fra landbrug, skovbrug, turisme og salg af vandkraft til Indien. Ogs� i udenrigspolitisk henseende er landet tilbagetrukkent. Det har kun f� ambassader og konsulater. Landet st�tter sig t�t op ad Indien som modv�gt til et pres fra Folkerepublikken Kina. H�ren er beskeden. Landet har et folkevalgt parlament, men monarken spiller fortsat en betydelig rolle.
Bhutans kultur er ud over buddhismen pr�get af den geografiske isolation. Myndighederne l�gger stor v�gt p� at stimulere traditioner s� som brug af nationale kl�dedragter, og kulturarven er sammen med naturen basis for turismen. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 11. november 2024 til 17. november 2024
Uge 47, 2024
Skuldelev-skibene er fem vikingeskibe fra 1000-tallet fundet i Roskilde Fjord ved Skuldelev omkring 20 km nord for Roskilde. I 1962 blev de sunkne skibe udgravet over fire m�neder.
I den sene vikingetid blev der etableret et system af sp�rringer i Roskilde Fjord, der gjorde det muligt at kontrollere s�vejen til en af Danmarks st�rste konge- og kirkebyer. Tre udtjente skibe blev sl�bt ud til det smalleste sted ud for landsbyen Skuldelev, hvor de blev fyldt med sten og s�nket i Peberrenden, den mest direkte rute til Roskilde. Efter tyve �r blev sp�rringen forst�rket med endnu to skibe. Der var dermed skabt et effektivt forsvar i fjorden.
Skuldelev-skibene har givet et v�rdifuldt indblik i vikingernes skibe og skibsteknologi. De er nu udstillet p� Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Alle fem skibe er brugt som udgangspunkt for rekonstruktioner, som Vikingeskibsmuseet har udf�rt. Desuden har andre grupper rundt om i verden fremstillet rekonstruktioner enten som direkte kopier eller med inspiration fra skibene. (L�s mere..)
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 18. november 2024 til 24. november 2024
Uge 48, 2024
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2024
vis � redig�r � diskussion � historik � overv�g � P� forsiden fra 25. november 2024 til 1. december 2024
Uge 49, 2024
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2024
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 2. december 2024 til 8. december 2024
Uge 50, 2024
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2024
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. december 2024 til 15. december 2024
Uge 51, 2024
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2024
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. december 2024 til 22. december 2024
Uge 52, 2024
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2024
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. december 2024 til 29. december 2024