Henri Bergson
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2018) (L�r hvordan og hvorn�r man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Henri Bergson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 18. oktober 1859 Paris, Frankrig |
Død | 4. januar 1941 (81 år) Paris, Frankrig |
Dødsårsag | Bronkitis |
Gravsted | cimetière de Garches |
Nationalitet | Fransk |
Far | Michał Bergson |
Søskende | Moina Mathers |
Ægtefælle | Louise Neuberger |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Paris Universitet, École Normale Supérieure, Lycée Condorcet |
Elev af | Félix Ravaisson, Émile Boutroux |
Professorater | professor, Académie française, Académie des sciences morales et politiques, American Academy of Arts and Sciences |
Medlem af | Académie française (1914-1941), Kungliga Vetenskapsakademien, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1914), Académie des sciences morales et politiques, Accademia Nazionale dei Lincei med flere |
Beskæftigelse | Professor, sociolog, forfatter, filosof |
Fagomr�de | Matematikkens filosofi, metafysik, sprogfilosofi, filosofi, Irrationalisme med flere |
Arbejdsgiver | Coll�ge de France (1900-1904), lyc�e David d'Angers |
Elever | Joseph Baruzi, Gabriel Marcel, Albert Thibaudet, �mile Br�hier, Louis Lavelle med flere |
Bev�gelse | Kontinental filosofi |
P�virket af | Charles Darwin, Blaise Pascal, Zenon fra Elea, Plotin, Herbert Spencer med flere |
Nomineringer og priser | |
Udm�rkelser | Storkors af �reslegionen, Nobelprisen i litteratur (1927), �resdoktor ved University of Cambridge, �resdoktor ved University of Oxford, Fellow of the American Academy of Arts and Sciences med flere |
Nobelpris | Litteratur 1927 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henri-Louis Bergson (f�dt 18. oktober 1859, d�d 4. januar 1941) var en fransk filosof og forfatter, som var blandt de mere indflydelsesrige i sine levedage. Han fik Nobelprisen i litteratur i 1927. Bergson var af j�disk baggrund. Hans filosofi kan karakteriseres som en form for vitalisme (i bred forstand) og har mange f�llestr�k med den samtidige tyske udvikling indenfor den livsfilosofiske tradition, og har ligeledes ber�ringspunkter med Martin Heideggers filosofi. Blandt Bergsons hovedtemaer er tid, bev�gelse, forandring og forst�else igennem intuition. Han tog naturvidenskaben alvorligt, herunder biologiske evolutionsteorier, og et af hans hovedv�rker var bogen Den skabende udvikling (L'�volution cr�atrice) fra 1907. Igennem alt organisk liv er der en f�lles livskraft, en �lan vital. Livet udvikler sig i altid uforudsigelige former. Man kan nok forst� fortiden bagl�ns, men man kan aldrig forudsige fremtiden. If. Bergson var det filosofiens opgave at formidle en intuitiv forst�else af virkeligheden som sammenh�nge og forl�b i tid. Det kan videnskaberne ikke levere, fordi den videnskabelige fornuft pr. definition er analytisk, dvs. den deler verden op i enkeltdele og udtaler sig alene om disse. Bergson har v�ret en vigtig inspiration for senere franske filosoffer, bl.a. Michel Serres og Gilles Deleuze.
Litteratur
[redig�r | rediger kildetekst]- Intuition og verdensanskuelse (oversat af Knud Ferlov, 1914)
- Den skabende udvikling (oversat af Knud Ferlov, 1915)
- Den rene bevidsthed: en studie over det umiddelbart givne i de sj�lelige virksomheder og tilstande (oversat af Kort K. Kortsen, 1917)
- Bergson. De store t�nkere. Berlingske filosofi bibliotek (Indledning, overs�ttelse af Peter Kemp, 1968)
- Latteren: et essay om komikkens v�sen (oversat af Else Henneberg Pedersen, 1993)
Eksterne henvisninger
[redig�r | rediger kildetekst]Spire |