Nelly Sachs

Nelly Sachs Tysk litteratur Modernismen
Personlig information
F�dt	Leonie Sachs 10. december 1891 Sch�neberg, Berlin, Tyskland
D�d	12. maj 1970 (78 �r) H�galids f�rsamling, Sverige
D�ds�rsag	Tarmkr�ft
Gravsted	Mosaiska kyrkog�rden Norra begravningsplatsen
Nationalitet	Tysk
�gtef�lle	Blev aldrig gift
Uddannelse og virke
Medlem af	Deutsche Akademie f�r Sprache und Dichtung, Bayerische Akademie der Sch�nen K�nste
Besk�ftigelse	Dramatiker, overs�tter, forfatter, digter
Fagomr�de	Poesi
Nomineringer og priser
Udm�rkelser	Sveriges Radios lyrikpris (1958), Droste-prisen (1960), �resborger i Berlin, Den tyske boghandels fredspris (1965), Nobelprisen i litteratur (1966) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redig�r p� Wikidata ]

Nobelprisen i litteratur 1966

Nelly Sachs i 1966.

Nelly Leonie Sachs (f�dt 10. december 1891 i Berlin, d�d 12. maj 1970 i Stockholm) var en tysk lyriker og forfatter. 16. maj 1940 kom hun som flygtning til Sverige sammen med sin mor. Sachs modtog Nobelprisen i litteratur i 1966 (delt med Samuel Josef Agnon).

Liv

Mindeplade p� Nelly Sachs' f�dested i Maa�enstra�e 12 i Berlins bydel Sch�neberg.

Sachs voksede op i Maa�enstra�e 12 i Sch�neberg-bydelen som eneste barn i en privilegeret j�disk familie, og f�rte frem til Hitlers magtovertagelse i 1933 et beskyttet liv i den tyske overklasse. Hun studerede dans og litteratur, og hendes h�jeste �nske var at blive danserinde. Hun begyndte ogs� tidligt at skrive, og fik som femten�rig G�sta Berlings saga som gave. Begejstret skrev Sachs til Selma Lagerl�f, der ogs� svarede hende og blev et forbillede for Sachs.

Imidlertid �nskede Sachs ikke at genudgive sine tidlige arbejder, hvoraf det f�rste, Legenden und Erz�hlungen fra 1921, genspejler en kristen-intellektuel verden p�virket af Jakob B�hmes mysticisme, den tyske romantik og katolsk middelalder. Efter 1933 opdagede Sachs, i lighed med mange andre assimilerede j�der, sin j�diske arv og et sl�gtskab til Jakob B�hme i den j�diske Zohar.

Nelly Sachs' far d�de i 1930, men hun blev boende i Berlin sammen med sin mor Margarete. I 1940 blev de to kvinder afh�rt af Gestapo, der raserede deres lejlighed. De fik en uge p� sig, inden de ville blive deporteret til en koncentrationslejr.

Nelly Sachs park, Kungsholmen i Stockholm.

"At leve under trussel indeb�rer at befinde sig i en �ben grav uden d�d," skrev Nelly Sachs. Flere detaljer ved flugten handler om de underligste tilf�ldigheder: Sachs kontaktede allerede i 1938 Selma Lagerl�f om hj�lp til et visum i Sverige, men fik intet svar. En veninde af familien rejste til V�rmland for personligt at forklare Lagerl�f den vanskelige situation. Utroligt nok blev hun p�k�rt af en bus undervejs. I januar 1939 skrev Nelly Sachs et nyt brev til Lagerl�f, hvor hun tryglede om hj�lp, men fik heller ikke nu noget svar. Den skadede veninde blev udskrevet fra sygehus, og lykkedes denne gang i at n� frem til M�rbacka; men nu blev Lagerl�f forstyrret af bygningsarbejdere oppe p� taget, og ikke �t ord n�ede frem. Dagen efter gjorde veninden et sidste fors�g; i desperation skrev hun med store bogstaver en b�n om hj�lp til Nelly Sachs. Selma Lagerl�f huskede intet om sin brevkontakt med Sachs; men nu klarnede hun til, og gik med til at skrive et anbefalingsbrev til svenske myndigheder: "Det er af betydning for mig, at frk Sachs modtages i Sverige." Visum til Sverige - dog kun som transitland - blev udstedt, og prins Eugen af Sverige hjalp til med at finde kautionister som en forsikring om, at Nelly Sachs ikke skulle falde den svenske stat til byrde. 16. marts 1940 d�de Lagerl�f og kunne ikke have hjulpet.

En tilsvarende nerveansp�ndelse var den m�ned, Sachs gik og ventede p� de 175 kroner, som et visum ville koste. Hun modtog deportationsordren og visum til Sverige p� samme dag. Hun og hendes mor fik plads p� det sidste fly fra Berlin til Stockholm.

"Det forladte v�relse" til minde om Nelly Sachs p� Koppenplatz i Berlin. Det overdimensionerede k�kkenbord henviser til, at hun kun var 1,54 m h�j.

Sachs og hendes mor boede i en etv�relses med pibende vandr�r og -kraner nederst i Bergsundsgatan 23 med udsigt til bagg�rden i Drakenberg-omr�det i Stockholm. Nelly Sachs blev svensk statsborger i 1951, l�rte svensk og viede meget af sin tid til overs�ttelse af Gunnar Ekel�f og andre svenske lyrikere. Hun har b�de udgivet egne b�ger og oversat svensk lyrik til tysk. Hendes kendteste skuespil er Eli: Ein Mysterienspiel vom Leiden Israels (= Eli: et mysteriespil om Israels lidelse) fra 1951. Eli blev senere opf�rt b�de som h�respil og som opera.

I 1960 blev Sachs indhentet af fortiden, og var l�nge p� sygehus efter et sammenbrud. I 1965 fik hun Friedenspreis des Deutschen Buchhandels og �ret efter p� sin f�dselsdag Nobelprisen i litteratur. Hun blev utn�vnt til �resborger af Berlin i 1967. Samme �r blev digtet O, die Schornsteine (= �, skorstenene) trykt. Hun er gravlagt p� den j�diske kirkeg�rd i Stockholm.

Fra Kommer nogen

En fremmed har altid

sit hjemsted p� armen som en for�ldrel�s

han m�ske ikke s�ger andet til

end en grav

Fra �, skorstenene

P� de sindrigt udt�nkte d�dens boliger

da Israels krop, opl�st i r�g,

drog gennem luften -

da fejeren modtog en stjerne, der sortnede

eller var det en solstr�le?

V�rker

• In den Wohnungen des Todes (= I d�dens boliger), 1947
• Die Leiden Israels, 1951
• Fahrt ins Staublose. Die Gedichte, Band 1, 1961
• Zeichen im Sand. Die szenischen Dichtungen, 1962
• Ausgew�hlte Gedichte, 1963
• Landschaft aus Schreien, 1966
• Gedichte, 1977
• Suche nach Lebenden. Die Gedichte, Band 2, 1979
• Fr�he Gedichte und Prosa, 1983

Eksterne henvisninger

• Nelly Sachs på gravsted.dk

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nelly Sachs