Kampene i Kaukasus

Manglende infoboks Nogle af informationerne i denne artikel kunne med fordel samles eller opsummeres i en infoboks, som det anbefales i stilmanualen.

Der er for f� eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hj�lpe ved at angive trov�rdige kilder til de p�stande, som fremf�res i artiklen.

Russere i Erzurum med erobrede flag.

Kampene i Kaukasus under 1. verdenskrig stod hovedsagelig mellem Det osmanniske rige og Det russiske kejserrige. Efterh�nden kom der andre, s�rlig lokale akt�rer ind, blandt andet Storbritannien og nye statsdannelser som Armenien.

Omr�det for disse kampe strakte sig fra Kaukasus til det �stlige Anatolien, og landkrigen blev fulgt op af den russiske marine med angreb p� Det osmanniske riges kystlinje mod Sortehavet.

Kampene br�d ud allerede den 24. oktober 1914, da Det osmanniske rige vendte sig mod sin traditionelle hovedfjende Rusland til trods for det vanskelige terr�n, som de her stod over for. I f�rste omgang var �nsket at genvinde det tabte efter Den russisk-tyrkiske krig 1877-1878, men det var Rusland, som tog initiativet og rykkede ind i Anatolien frem til Koprukoy, f�r de blev standset. Enver Pasja overtog kommandoen og gennemf�rte en mislykket modoffensiv den 19. december, men denne stoppede delvis op af vinteren. Tyrkerne lykkedes imidlertid med at n� deres f�rste m�l, en landsby sydvest for Kars, men omkostningerne blev f�r h�je, da de mistede omkring en trediedel af deres mandskaber. Da kampene oph�rte den 17. januar, var russerne g�et i modoffensiv, og tyrkerne mistede omkring 90.000 af sine 130.000 soldater.

�ret efter rykkede russerne videre under ledelse af storhertug Nikolaj og Nikolaj Judenitsj og indtog blandt andet Erzurum, og ved hj�lp af landgangsfart�jer tog de havnebyen Trabzon og afskar derved de tyrkiske forsyningslinjer.

Parallelt med kampene mod russerne i Kaukasus f�rte Det osmanniske rige en kamp mod armenske milit�re grupperinger, som k�mpede for et selvst�ndigt Armenien. Tyrkerne beskyldte armenierne for at give st�tte til russerne, hvilket f�rte til tvangsdeportationer og massakrer.

Den russiske fremgang blev imidlertid stoppet af Den russiske revolution den 23. februar 1917, og dette skabte et magtvakuum i hele regionen som efterh�nden blev fyldt f�rst ved, at staterne i omr�det pr�vede p� at danne en f�lles statsdannelse, Den transkaukasiske demokratiske f�derale republik. Men krigen med Det osmanniske rige og de indre mods�tninger inden for f�derationen var for store, hvorfor Armenien dannede Den demokratiske republik Armenien i maj 1918, og ved fronten blev de russiske soldater efterh�nden afl�st af en styrke, som bestod af armenske frivillige og militsgrupper. I l�bet af 1918 blev en britisk styrke fra Mesopotamien, kaldet Dunsterforce under ledelse af general Lionel Dunsterville trukket ind i dette frontafsnit.

I 1918 udnyttede de tyrkiske styrker sv�kkelsen p� den russiske side efter revolutionerne og gik ind i Kaukasus og besatte blandt andet Baku.

De aktive kampe i dette omr�de mellem Det osmanniske rige og Rusland oph�rte i forbindelse med fredsaftalen i Brest-Litovsk den 3. marts 1918, mellem Det osmanniske rige og Den demokratiske republik Armenien gennem fredsaftalen i Batum 4. juni 1918 og mellem Det osmanniske rige og de britiske styrker med lokale allierede den 30. oktober 1918 ved v�benhvileaftalen i Moudros.

Litteratur

• Willmott, H.P., Hobson, Rolf: F�rste verdenskrig. Innl. ved Richard Overy; overs. av Nils Petter Thuesen; tilrettelagt for norske forhold av Rolf Hobson, Oslo 2005, Damm forlag, ISBN 82-04-10174-0

Se ogs�

• De russisk-tyrkiske krige

.