Den russisk-svenske krig (1495-1497)

For alternative betydninger, se Den russisk-svenske krig. (Se ogs� artikler, som begynder med Den russisk-svenske krig)

Den russisk-svenske krig 1495-1497 var et resultat af en alliance mellem storfyrst Ivan 3. af Moskva og Hans af Danmark om at f�re krig mod Sture-familien i Sverige i et dansk h�b om at genvinde den svenske trone. Det menes, at Hans lovede at indr�mme visse str�kninger af finsk land til den moskovitiske storfyrste, selv om han ikke opfyldte aftalen efter, at han var blevet kronet til konge af Sverige ved afslutningen af krigen.

I henhold til aftalen sendte Ivan 3. fyrsterne Daniil Shchenya og Vasily Shuisky at belejre den svenske f�stning Vyborg. Belejringen varede i tre m�neder og endte, da slotsherren satte sit forr�d af krudt i brand og s�ledes "skr�mte muskovitterne fra vid og sans", som de svenske optegnelser beskrev det. �ret efter h�rgede de russiske generaler Vasily Kosoy og Andrey Chelyadnin alvorligt svensk Finland s� langt som til H�meenlinna (Tavastehus). En anden styrke sejlede langs kysten og tvang finnerne til underkastelse.

Sten Sture den �ldre, som dengang var i Turku (�bo), blev rasende over nyheden om moskovitiske ekspedition og sendt Svante Nilsson med 2.000 m�nd til at indtage Ivangorod - en ny f�stning, som Ivan 3. havde bygget for at beskytte russisk Ingermanland mod Den Liviske Orden. F�stningen blev taget uden problemer, men - efter som det var �benlyst umuligt at forsvare den i en l�ngere periode - foreslog Svante Nilsson at overdrage den til ordensridderne, et tilbud, som de afslog. Derp� satte svenskerne f�stningen i brand og sejlede hjem.

Efter, at den svenske trone blev indtaget af Hans af Danmark, blev fjendtlighederne suspenderet indtil 1508, da Sverige og Moskva ratificerede en fredsaftale for 60 �r. Selv om krigen ingen h�ndgribelige resultater gav til nogen af de krigsf�rende, bekr�ftede begge lande fredsaftalen i 1513 og 1524.

Eksplosionen

Olaus Magnus inkluderede Vyborgs eksplosion i hans 1536 Carta marina.

Mindet om den enorme eksplosion i Vyborg Slot den 30. november 1495 overlevede i finsk og russisk, folklore. Sandsynligvis nogle af de senere historier en senere tids opfindelser. Et samtidigt popul�rt digt fort�ller historien om denne eksplosion.

Forsvaret af Vyborg blev ledet af slotsherren Knut Posse. De moskovitiske angribere var lige ved at erobre byen. If�lge overleveringen havde Knut Posse for�rsaget eksplosionen med en slags eksploderende blanding. Andre historier h�vder, at f�nomenet var en figur vist mod himlen og afbildede for eksempel det X-formede Sankt Andreas kors.

Der er forskellige meninger om de reelle begivenheder. Der var kun et par tusinde soldater p� den svenske side, og forsvarere fors�gte at rekruttere b�nder for at �ge forsvarernes antal. De f�rste moskovitiske angreb blev vellykket afv�rgede, men i slutningen af november angreb muskovitterne med alle deres styrker. Kampen syntes tabt. Det var lykkedes angriberne at n� toppen af Vyborg bymur, og flere t�rne var i deres besiddelse. Efter dette, skete der noget, som for�rsagede moskovitterne til at tr�kke sig tilbage.

En historie fort�ller, at Knut havde en krudtforr�d eller tj�ret�nder under �t t�rn, som han detonerede. De moskovitter, der var i live efter eksplosionen, kunne ikke have vidst hvad, der skete, og flygtede i stor frygt. En anden historie fort�ller, at moskovitterne flygtede, fordi de blev bange for en lysf�nomen p� himlen. Den 30. november er festen for Sankt Andreas og de mente, at helgenen havde beskyttet byen, hvilket fik dem til at stoppe angrebet.