Spring til indhold

Knud den Stores invasion af England

Koordinater: 51°28′43″N 0°18′25″V / 51.47861°N 0.30694°V / 51.47861; -0.30694
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Knud den Stores invasion af England
Del af Vikingernes invasion af England
Ashingdon Hill der muligvis er stedet, hvor slaget ved Assandun fandt sted.
Ashingdon Hill der muligvis er stedet, hvor slaget ved Assandun fandt sted.
Sted
Resultat Dansk sejr:
  • Dansk overherredømme over England
  • Det danske herredømme over England slutter med Knuds søn Hardeknuds død
Territoriale
ændringer
* Kong Edmund underskrev en traktat med Knud, hvor hele England, undtagen Wessex ville blive kontrolleret af Knud.[1]
  • Ved Edmunds død den 30. november, herskede Knud over hele England som enekonge.
Parter
Kongeriget Danmark Kongeriget England
Ledere
Knud den Store Edmund 2.  Overgav sig
Eadnoth den yngre  
Ulfcytel Snillingr  

Knud den Stores invasion af England skete i efteråret 1016, hvor den danske kong Knud den Store invaderede England. Knuds far, Svend Tveskæg, havde erobret og hersket over England i en kort periode i 1013-1014.

Slaget ved Brentford blev udkæmpet i 1016 mellem den 9. maj (der er den omtrentlige dato, hvor Knud gik i land ved Greenwich og den 18. oktober (datoen for slaget ved Ashingdon) mellem englænderne, der blev ledet af Edmund Jernside og danerne, der blev ledet af Knud den Store. Det var en i en serie kampe, der blev udkæmpet mellem Edmund og Knud, hvilket endte med at resultere i, at det land som Edmunds far, Ethelred 2. den Rådvilde, havde haft, blev delt imellem de to. Edmund vandt slaget ved Brentford, men formåede i sidste ende ikke at forsvare det landområde, som han havde arvet efter sin far.

Citat "Da samlede han [Edmund] sine tropper den tredje gang, og de drog til London, alle nord for Themsen, og så ud igennem Clayhanger, og han befriede befolkningen, og drev fjenden til deres skibe. Det var inden for to n�tter efter at kongen gik over ved Brentford; hvor han k�mpede mod fjenden, og sendte dem p� flugt: men der var mange engl�ndere, som druknede af deres egen sk�desl�shed; der var taget forud for h�ren for at plyndre" Citat
Angelsaksiske Kr�nike

Slaget ved Assandun (eller Essendune)[2] blev udkm�pet mellem danernes og engl�ndernes h�re den 18. oktober 1016. Der er uenighed om Assandun muligvis er Ashdon n�r Saffron Walden i det nordlige Essex eller om det Ashingdon n�r Rochford i det syd�stlige Essex som man l�nge har troet. Det endte med sejr til danerne under ledelse af Knud den store, der triumferede over den engelsk h�r ledet af Edmund Jernside. Slaget blev afslutningen p� den danske erobring af England.

Slaget n�vnes kort i Kn�tlingesaga'en, som citerer et vers af �ttarr svarti, der var en af Knuds hofskjalde.

Citat Kong Knud k�mpede i det tredje slag, et stort �t, mod s�nner af �thelred p� et sted kaldet Ashington, nord for danernes skove. Med Ottars ord:
Ved Ashington virkede du vel
i skjold-krig, krigerkonge;
brun var ligenes k�d
serveret til blod-fuglen
i slaget du vand
sir, med dit sv�rd
nok af et navn her,
nord for danernes skove.[3]
Citat

Under slaget blev E�dnoth den yngre, Biskop af Dorchester, dr�bt af Knuds m�nd, mens han var i gang med at messe for Edmunds m�nd. If�lge Liber Eliensis blev Eadnoths h�nd f�rst hugget af for en ring, og hans krop blev herefter hugget i stykker.[4] Ealdormanden Ulfcytel Snillingr blev ogs� dr�bt under slaget.

Efter sit nederlag blev Edmund tvunget til underskrive en traktat med Knud. I denne traktat anerkendte han at hele England, med undtagelse af Wessex, ville blive regeret af Knud, og at n�r en af de to konger d�de, s� ville den anden overtage hele landet, og at kongens s�n herefter ville v�re arving til tronen.[5]

Efter Edmunds d�d den 30. november byggede Knud en kirke, et kapel eller lignende hellig bygning p� stedet, hvor han vandt slaget, for at mindes de soldater, der var d�de i kamp. Nogle f� �r senere, i 1020, stod kirken f�rdig og den blev kendt som Ashingdon Minster, p� toppen af bakken ved stedet for slaget ved Ashingdon. Kirken st�r der fortsat i dag. Knud deltog ved indvielsen af kirken sammen med sine biskopper og han udpegede sin personlige pr�st, Stigand, til at v�re pr�st her.[6][7] Kirken er i dag tilegnet sankt Andres (Saint Andrew), men man mener, at den tidligere har v�ret dedikeret til sankt Mikael, der blev betragtet som en milit�r skysthelgen. Mange kirker dedikeret til ham er placeret p� en bakketop.

Danske konger i England

[redig�r | rediger kildetekst]

Som f�lge af Knuds konsolidering af magten i England, ser vi en periode p� lidt under 30 �r, hvor der sidder danske konger p� den engelske trone. N�r man regner Knud den Stores far Svend Tvesk�g med, giver det f�lgende r�kke af danske konger i England:

Med Harald Harefods og Hardeknuds d�d i 1040 og 1042 kommer den danske indflydelse i England dog hurtigt til en ende, og ikke f�rend i 1603 kom der igen en efterkommer af Svend Tvesk�g p� den engelske trone.

  1. ^ Edmund II (king of England) @ Britannica.com. Retrieved 25 March 2010.
  2. ^ Smith, Ernest F. Fairbairn, W. H. (red.). Tewkesbury Abbey. Notes on Famous Churches and Abbeys. [1916]. London: SPCK. s. 2.
  3. ^ "Knut's Invasion of England in 1015-16, according to the Knytlinga Saga". De Re Militari. Arkiveret fra originalen 26. september 2011. Hentet 17. oktober 2011.
  4. ^ Fairweather, Janet, trans., Liber Eliensis (Woodbridge, 2005), p. 169
  5. ^ Lawson, M. K.: "Edmund II". Oxford Dictionary of National Biography. Oxford University Press.
  6. ^ Fryde, E. B.; Greenway, D. E.; Porter, S.; Roy, I. (1996). Handbook of British Chronology (Third revised udgave). Cambridge, UK: Cambridge University Press. s. 28. ISBN 0-521-56350-X.
  7. ^ Lawson, M. K. (2000). Cnut: England's Viking King. Stroud, UK: Tempus Publishing, Limited. s. 138. ISBN 0-7524-2964-7.

51°28′43″N 0°18′25″V / 51.47861°N 0.30694°V / 51.47861; -0.30694