Sigtryg

Sigtryg
Konge af Danmark
Regerede	(930'erne ?)
Forgænger	Gnupa
Regent	Sigtryg
Efterfølger	Hardeknud eller Gorm den Gamle
Far	Gnupa
Mor	Asfrid Odinkarsdatter
D�d	ca. 933(?) / m�ske 940'erne(?) muligvis Hedeby

Sigtryg eller Sigerich (tysk form) var s�n af Gnupa (eller Chnuba) og Asfrid Odinkarsdatter og var enten selvst�ndig konge eller medkonge sammen med sin far i en kort tid. Det kan godt v�re ham som ledede nogle kampe i Normandiet,^{[kilde mangler]} og hvis det var ham, menes det at han d�de i Holland i 940. Andre formodninger g�r dog p�, at han blev myrdet omkring �r 933, muligvis under tilskyndelse af en farbror.

Flodoards Annaler: 943.

... Hertug Hugo af Francien havde mange sammenst�d med normannerne, der var kommet til landet som hedninger, eller som nu vendte tilbage til hedenskabet, og af hvem en m�ngde m�nd i hans kristne fodfolksstyrke blev dr�bt. Men efter at Hugo selv havde fanget mange normanner og jaget resten p� flugt, vandt han sig borgen Evreux med bistand fra de kristne normanner, som holdt den. Kong Ludvig tog tilbage til Rouen og dr�bte normannen Tormod, som var vendt tilbage til hedenskabet og ogs� havde tvunget Vilhelms s�n og nogle andre dertil og nu lagde r�d op mod kongen. Han dr�bte ligeledes i kamp den hedenske kong Sigtryg sammen med de andre. ..

Efter hans d�d satte hans mor Asfrid Odinkarsdatter to runesten til minde over sin og Kong Gnupa's s�n Sigtryg.

Adam af Bremen fort�ller i (I,48 og I,52)

"Efter Olav, sveonerne f�rste mand" ... " som regerede over danerne sammen med sine s�nner [Gurd og Chnob], indtog Sigerich hans plads. Han havde ikke regeret l�nge, f�r Svens s�n, Hardegon, ... frar�vede ham tronen"

Det m� her lige bem�rkes at Adam mener at hedenske konger er svage fordi de ikke har guds velsignelse. Det vil sige at vi ikke kan stole p� ham, da han ikke nok ved andet end deres navne, s� de kan sagtens have v�ret konger hver for sig i mange �r.

Sigtryg-stenene

Sigtrygs moder, Asfrid Odinkarsdatter opsatte to runesten som mindesm�rker for sin s�n Sigtryg. Disse runesten udg�r to ud af fire runesten fundet ved Hedeby

Lille Sigtryg-runesten (DR2).

Hedeby 2

Deres oprindelige placering kendes ikke men den f�rste (DR2) blev fundet i to stykker ved Hedeby. Denne kaldes ofte den lille Sigtryg runesten:

Omskrivning af indskriften til latinske bogstaver

A osfri�r : kar�i : kum bl ' �aun oft : siktriku :

B sun (:) (s)in : oui : knubu

Transskription til oldnordisk

A Asfri�r g�r�i kumbl ��n �ft Sigtryg,

B sun sin ok Gnupu.

Overs�ttelse til dansk

A Asfrid gjorde disse kumler efter Sigtryg,

B sin og Gnupas s�n.

Store Sigtryg runesten (DR4).

Hedeby 4

Den anden, den store Sigtryg-runesten (DR4), var genanvendt ved en bastion ved Gottorp Slot ved Slesvig. Herp� stod der:

Omskrivning af indskriften til latinske bogstaver

A osfri�r � kar�i kubl � �ausi � tutiR � u�inkaurs � oft � siktriuk � kunuk �

B � sun � sin � � auk � knubu �

C kurmR (�) raist (�) run(a)(R) (�)

Transskription til oldnordisk

A Asfriþr gærþi kumbl þøsi, dottiR Oþinkors, æft Sigtryg kunung,

B sun sin ok Gnupu.

C GormR rest runaR.

Oversættelse til dansk

A Asfrid, Odinkarsdatter, gjorde disse kumler efter kong Sigtrud,

B sin og Gnupas søn.

C Gorm ristede runerne.

Anetavle

Anetavle for Sigtryg

						4Olaf
			²Gnupa
						5N.N.
1Sigtryg
						6Odinkar
			3Asfrid
						7N.N.

Se også

• Forhistoriske danske konger

Litteratur

• Adam af Bremens krønike. Dansk udgave ved Allan A. Lund. Illustreret af Jørgen Kraglund. 300 sider. Forlaget Wormianum 2000. ISBN 87-89531-01-9
• Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2

Eksterne henvisninger

• Sture Bolin: "Danmark och Tyskland under Harald Gormsson. Grundlinjer i dansk historia under 900-talet" (Scandia, Bind IV (1931), s. 184-209)
• Bent Østergaard: "Sven Estridsens danmarkshistorie. Danmarks politiske historie ca. 890-985"; Historie/Jyske Samlinger 1994

Foregående:	Kongerækken	Efterfølgende:
Gnupa (? – ?)		Hardeknud eller Gorm den Gamle