Møn

Møn
Møns Klint
Geografi
Sted	Østersøen, syd for Sjælland
Koordinater	54°59′N 12°21′Ø
Areal	218 km²
Højeste punkt	Aborrebjerg  (143 m)
Administration
Land	Danmark
Kommune	Vordingborg kommune
Største by	Stege (3.793 (2024) indb.)
Demografi
Folketal	9.052 (2024)
Befolknings­tæthed	43/km²

Møn er en ø ud for Sydsjællands østkyst. Mod nord skiller Ulvsund Møn fra Sjælland, mod vest skiller Grønsund øen fra Falster. Indtil 1. januar 2007 var Møn en selvstændig kommune, men den er nu en del af Vordingborg Kommune efter sammenlægning med de tidligere kommuner Langebæk og Præstø.

Mølleporten i Stege.

Møn er forbundet med Sjælland af Dronning Alexandrines Bro. Nord for Møn findes den lille ø Nyord, og mellem Møn og Sjælland i Stege Bugt ligger også �en Lindholm med Statens Veterin�re Institut for Virusforskning. Endvidere er M�n forbundet med Bog� med en d�mning over Barholm og er ad den forbundet med motorvej E47 p� Far�.

Historie

GeoCenter M�ns Klint.

De f�rste mennesker bosatte sig p� M�n for omkring 10.000 �r siden. P� det tidspunkt var �en en del af det europ�iske fastland.

I �ldre stenalder (6800-3900 f.Kr.) er der fundet sm� flint- og knogleredskaber for, som beviser at indbyggerne p� �en levede af jagt og fiskeri. Landskabet var stort set skovkl�dt med hassel og i stigende grad ege- og elletr�er. Fra omkring 5400 f.Kr. var genplantningen fuldf�rt, og dannede en utilg�ngelig skov og fortr�ngte de sidste af de store dyr som urokse og elge ud. Der er fundet menneskelige boliger langs den �stlige kyst.

I yngre stenalder, (3900-1700 f.Kr.) blev der handlet med flint, guld, kobber og bronze. I denne periode begyndte man at bygge grave for de d�de, og der er fundet bopladser ved R�dkilde. Perioden fra 2400-1700 f.Kr. er kendt som Dolktiden efter de dengang almindelige flintdolke. Fra syd blev der importeret bronze.

I enkeltgravskulturen omkring 2000 f.Kr. kom en ny b�lge af mennesker til M�n. De medbragte geder, f�r og heste og strids�kser af sten. Man brugte enklere grave med sm� rundh�je.

Fra vikingetiden (800-1050) er der fundet to skattesamlinger.

Fra 900-1000 e.Kr. blev skovene efterh�nden ryddet, og der var en profitabel handel med korn til de baltiske lande. �ens relative rigdom og store befolkning er indikeret af det store antal kirker, der blev bygget p� det tidspunkt. Imidlertid �gede denne rigdom sandsynligheden for vendiske plyndringer. Dette f�rte igen til den bevidste tilbageholdelse af nogle kystn�re skovomr�der som beskyttelse mod plyndringerne.

I middelalderen havde M�n stor �konomisk betydning p� grund af af sildefiskeriet i �resund og de n�rliggende sk�nemarkeder. B�de Stege og Borre var k�bst�der og betydelige byer. Steges borg, Stegeborg eller Stegehus, var en af landets vigtigste f�stninger.

Efter at M�n blev plyndret af venderne, blev �en under Valdemar 1. den Store udgangspunktet for togter til R�gen. I 1252 erobrede tyskeren Henrik af �meltorp M�n, og i 1289 blev �en angrebet af de fredl�se og nordm�ndene. Under L�becks krig mod kong Hans blev Borre �delagt, mens Stege under Anders Bille slog angrebet tilbage. Under Grevens fejde sluttede m�nboerne sig til opr�rerne, og Steges borgere erobrede Stegehus og �delagde det.

I svenskekrigen 1658-60 forsvarede M�n sig l�nge, f�rst under Just Ebel og siden under Hans Schr�der (senere adlet som Hans von L�wenhielm). Til sidst gik svenskerne i land fra Bog� og slog forsvarerne ved Lille Damme p� Maderne. M�n blev plyndret og rejste sig kun langsomt efter dette tab.

I 1664 blev M�n pantsat til den hollandske k�bmand Gabriel Marselis, og efter hans d�d i 1672 blev den overtaget af s�nnen Vilhelm (adlet under navnet Gyldencrone). I 1684 blev pantet indl�st.

I 1685 blev hestegarden forlagt til M�n, og chefen Samuel Christoph von Plessen blev ogs� amtmand p� �en. Det bet�d en yderligere nedgang for M�n. Jord blev konfiskeret fra b�nder til brug for gr�sning, og b�nderne fik yderligere plager i hoveri og plyndringer. Da �en var helt udpint, m�tte garden flytte i 1697. Der blev lagt sag an mod Plessen, som blev sat i f�ngsel, hvor han d�de i 1704.

1696 blev vornedskabet oph�vet p� M�n p� den betingelse, at b�nder, der havde mere end �n s�n, skulle lade en s�n uddanne i s�mandsskab. Derfor oprettedes en navigationsskole i Stege i 1701; den blev i 1727 flyttet til K�benhavn.

I 1769 blev det m�nske krongods opdelt i fem hovedg�rde udbudt til salg. B�nderne fors�gte selv at k�be dem; det lykkedes kun delvis, og omkring halvdelen af b�nderne blev f�steb�nder under de fem nye godser: Marienborg, Fanefjord, S�nderskov, Nordfelt, og Klintholm, samt noget str�gods eksempelvis Liselund og �leb�kg�rd.

I 1890 boede der 1.969 i Stege og 13.174 i landdistrikterne , men i l�bet af �rhundredet faldt befolkningstallet som p� mange andre �er. Affolkningen stoppede i 1970'erne, og siden har indbyggertallet v�ret nogenlunde konstant.

Gravh�je

De to med d�mning forbundne �er M�n og Bog� med et samlet areal p� kun 231 km� har 119 kendte stengravh�je fra bondestenalderen. Af dem er 38 bevaret og fredet. De 21 er j�ttestuer fra Tragtb�gerkulturen (3.500-2.800 f. Kr.).

Gr�nsalen fra den yngre stenalder cirka 3.500 f. Kr. er en 102 meter lang, 13 meter bred og 2 meter h�j langdysse syd for Fanefjord Kirke og �st for Fanefjord. H�jen, der ogs� kaldes Gr�nj�gers H�j eller Gr�nj�ger og Fanes Sal, indeholder tre gravkamre, men kun det vestlige gravkammer er intakt og ur�rt med en stor d�ksten. H�jen blev frivilligt fredet allerede i 1831. Dyssen, som er omgivet af 145 store randsten, er navngivet efter sagnkongen Gr�n, der var gift med Fane. Langdyssen er offentligt tilg�ngelig.

Kong Asgers H�j er en j�ttestue en kilometer nordvest for landsbyen Sprove. Den er �ben for offentligheden, men det anbefales at medbringe en lommelygte. P� �stsiden f�rer en 11 meter lang gang ind til et 10 meter langt og 2 meter bredt og n�sten fuldst�ndig symmetrisk rum opbygget omkring gang�bningen i midten af kammerets syd�stlige langside. H�jen er rejst af 19 b�resten og 7 d�ksten og er dateret til 3.300-3.200 f.Kr. Man kan bev�ge sig oprejst rundt i kammeret. I kammerets gavle st�r begge steder to d�ksten, og gavlene er i begge identisk tilspidsede ud mod h�jen. Loftet plant p� grund af d�kstenenes flade og m�ske i stenalderen af kl�vede nedadvendte sider og af de under opf�relsen placerede indskudte sten over kammerets b�resten, s�ledes at d�kstenene fik en plan flade at ligge p�.

Sprove stordysse er en runddysse kun 150 meter syd for "Kong Asgers H�j" er tragtb�gerkulturens overgangsform mellem de mindre dyssekamre forbeholdt enkeltpersoner og de store f�lles j�ttestuegrave. I 1943 blev dyssen fredet og restaureret. P� toppen af d�kstenen ses ogs� flere sk�lgruber indhugget i bronzealderen (1.700-500 f. Kr.). Graven, eller stedet, har indg�et i kulten mere end 1.500 �r efter dens opf�relse omkring 3.300 f. Kr.

S�markedyssen �st for S�marke ligger p� Stendyssevej. P� en bakketop ligger et fritst�ende stort dyssekammer med en kort gang. Dyssen er bygget af syv b�resten og en stor d�ksten. D�kstenen er kendt for dens 180 sk�ltegn fra bronzealderen.

Klekkende H�j er en tvillingj�ttestue mellem Tosten�s og R�ddinge cirka 10 kilometer sydvest for Stege. J�ttestuen er anlagt 3.300-3.200 f.Kr og fremst�r i dag nyrestaureret. I j�ttestuens ene kammer findes en rekonstruktion af, hvordan et j�ttestuekammer har set ud i stenalderen. H�jens indre er opdelt i to 1,25 meter h�je og 9 meter lange kamre, der kan n�s ad hver sin 8 meter lange gang.

Jordeh�j j�ttestue er en velbevaret j�ttestue anlagt i yngre stenalder (3.500-2.800 f.Kr.) og tilh�rer tragtb�gerkulturens megalitanl�g. Gravkammeret ligger helt indesluttet og beskyttet i en stor h�j, ligesom da den blev anlagt. P� den anden b�resten i kammergangens vestre side ses otte indhuggede sk�ltegn, som sandsynligvis er tilf�jet i bronzealderen omkring 1.500 �r efter j�ttestuens opf�relse.J�ttestuen er tilg�ngelig fra offentlig vej cirka tre kilometer vest for Lendemarke og Stege. En p�lemarkeret trampesti f�rer langs markskellet frem til h�jen.

• 
  Langdyssen Gr�nsalen.
• 
  Klekkende H�js sydgrav.
• 
  Kong Asgers H�j.
• 
  S�markedyssen.

Kultur og turisme

Kalkmalerier i Elmelunde Kirke.

M�n er kendt for natursk�nhed, gode badestrande, kirker med kalkmalerier af Elmelundemesteren og M�ns Klint. �en tiltr�kker cykelturister, og s�rligt tyske turister bes�ger �en.

En af de st�rste tr�kplastre er M�ns klint p� det �stligste M�n. I 2007 �bnede GeoCenter M�ns Klint ved klinten, der besk�ftiger sig med Danmarks geologi og natur.

Steges velbevarede middelalderby med M�lleporten og det gamle k�bstadsmilj� er sammen med M�ns Museum en del af attraktionerne.

Flere af kirkerne p� �en har velbevarede kalkmalerier af Elmelundemesteren i 1500-tallet.

M�n og de n�rliggende �er Nyord og Bog� blev i 2017 udpeget som biosf�rereservat under UNESCO.

Dronningestolen er det h�jeste punkt p� M�ns klint.

Klintholm Havn.

M�ns hovedby Stege har et af de mest velbevarede f�stningsanl�g i Norden. M�lleporten i Stege fra slutningen af 1400-tallet er enest�ende som en bevaret byport fra middelalderen. Bag voldanl�gget gemmer sig et autentisk k�bstadsmilj�.

M�ns Klint er 7 kilometer lang og op til 128 meter h�j. Klinten str�kker sig fra M�ns Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord. M�ns Klint best�r af op til hundrede meter h�je kridtaflejringer dannet i slutningen af kridttiden for omkring 75 millioner �r siden.

I 2007 �bnede GeoCenter M�ns Klint ved klinten - et oplevelsescenter og museum om Danmarks geologi og natur. Museet viser, hvordan skiftende geologiske forhold i kridttiden, terti�rtiden og kvart�rtiden og meteoritnedslag, vulkanudbrud, gletsjere og smeltevand har v�ret med til at forme landskabet. Man kan ogs� se, hvordan dyrelivet har udviklet sig fra simple organismer som alger og plankton til store havdyr som hajer og udd�de hvaler og k�mpe�gler. Man kan se 3D-film om dinosaurer og udstillinger om, hvordan skiftende geologiske forhold i kridttiden, terti�rtiden og kvart�rtiden og meteoritnedslag, vulkanudbrud, gletsjere og smeltevand har v�ret med til at forme landskabet. En del af den omkringliggende skov er integreret i museet med sv�vebane, naturstier og udsigtspunkter over M�ns klint.

Liselund Slot og have er et romantisk anl�g med lysthuse, sm�bygninger og havemonumenter, som ligger ved landsbyen Liselund. En stor del af parken forsvandt ved et jordskred i 1905, bl.a. kapellet og badehuset. Velbevaret til i dag er dog anl�ggets centrum, det lille lystslot, i dag kaldet Liselund Gammel Slot. I slutningen af 1800-tallet blev Liselund Ny Slot opf�rt.

Halv�en Ulvshale nord for Stege er dannet af materiale fra M�ns Klint, f�rt dertil af havstr�mmene. Landskabet er derfor pr�get af r�kker af lave, parallelle strandvolde af hovedsagelig flintesten. Op igennem 1900-tallet blev kugleflint herfra udskibet og anvendt i cement- og porcel�nsproduktion. Centralt p� halv�en ligger Ulvshale Skov, der har v�ret fredet siden 1929 og f�r lov til at udvikle sig som landets oprindelige urskove, med mange d�de og v�ltede tr�er. Nord for Ulvshaleskoven ligger vidstrakte strandenge, der benyttes som gr�sning.

Nyord er en lille � nord for M�n. Her ligger byen og den lille havn. Biler henvises til p-pladsen i byens udkant. Byen er kulturhistorisk interessant ved sit landsbym�nster fra f�r udskiftningen, hvorfor g�rde og huse ligger t�t sammen. Den mod �st 420 hektar store strandeng, Nyord Enge, er kendt som et af �stdanmarks allerbedste fugleomr�der.

Klintholm Havn p� �ens sydkyst er fra 1878. Ud over havnen best�r bebyggelsen af en havnegade med k�bmand og restauranter, nogle fiskerhytter, et parcelhuskvarter og en privatudstykket ferieby administreret af Danland. P� hver side af havnen ligger der to strande, de er blandt de lokale kendt som den dybe strand og den lave strand. Om sommeren sejler sejlkutteren Discovery turister ud til M�ns Klint for at besigtige klinten fra s�siden.

M�n Fyr fra 1845 st�r p� M�ns syd-�stlige-pynt. I 1999 blev fyret renoveret. Bebyggelsen omkring fyret ligger p� lejet grund, ejet af Klintholm Gods. I dag bruges fyret til udlejning af Camping M�ns Klint.

Galleri

• 
  Dronning Alexandrines Bro.
• 
  Landskab p� M�ns �stside.
• 
  Liselund Slot p� �stm�n.
• 
  D�mningen og broen til den lille � Nyord.
• 
  Nyord Kirke.

Se ogs�

• Ny Vordingborg Kommune, som M�n er en del af fra 2007
• M�n Kommune (til 2006)
• M�n Amt (1662-1793)
• M�nbo Herred
• Biosf�rereservat M�n

Eksterne henvisninger og kilder

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til M�n
• Oplev M�n Arkiveret 31. maj 2016 hos Wayback Machine
• Om M�n
• M�ns fortidsminder Arkiveret 26. april 2019 hos Wayback Machine
• J.P. Trap. Danmark. Pr�st� Amt. Bind IV, 1955.