Chile
Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land i Sydamerika. Chile er klemt inde mellem Andesbjergene i øst og Stillehavet i vest. Det grænser op til Peru i nord, Bolivia i nordøst, Argentina i øst og Drakestrædet i syd. Chile omfatter også territorierne Juan Fernández, Salas y Gómez, Desventuradas og Påskeøen. Chile gør også krav på et 1,25 millioner km2 stort område af Antarktis. Disse krav er dog suspenderet under Antarktistraktaten.
Den tørre Atacamaørken i Nordchile indeholder store mineralforekomster, specielt kobber og lithium. Den centrale del af landet udgør et relativt lille område, men er alligevel hjemsted for størstedelen af befolkningen. Det er landets kulturelle og politiske centrum, hvorfra Chile i slutningen af det 19. århundrede udvidede sit territorium, da landet indlemmede de nordlige og sydlige regioner. Det er også i Centralchile, at de fleste fødevarer dyrkes. Sydchile er rigt på skovområder og græsmarker, men består også af en række vulkaner og søer. Den chilenske sydkyst er en labyrint af fjorde, småøer, kanaler og halvøer.
Spanien erobrerede og koloniserede Chile i midten af det 16. århundrede. Spanierne knuste hurtigt Inkariget i det nordlige og centrale Chile, men formåede ikke at erobre det uafhængige mapuchefolk i det sydlige Chile. Efter at have erklæret uafhængighed fra Spanien i 1818, voksede Chile i 1830'erne frem som en stabil, om end diktatorisk regionalmagt. I det 19. århundrede oplevede Chile en økonomisk såvel som territorial fremgang. I 1880'erne fik man omsider erobret mapuchefolket, og i samme årti fik man også udvidet de nordlige områder under Salpeterkrigen (1879-83) mod Peru og Bolivia.[8] 1960'erne og 1970'erne var pr�get af en voldelig polarisering mellem h�jre- og venstrefl�jen. Denne udvikling kulminerede i 1973 i et statskup, der afsatte Salvador Allendes venstreorienterede regering. Herp� fulgte 16 �r under et h�jreorienteret milit�rdiktatur, der dr�bte og kidnappede flere end 3000 mennesker.[9] Regimet, anf�rt af Augusto Pinochet, gik i opl�sning i 1990, efter at det havde tabt en folkeafstemning i 1988. Det blev efterfulgt af en centrum-venstre-ledet koalition, der sad p� magten indtil 2010.
Chile er i dag et af Sydamerikas mest stabile og velst�ende lande. Det er et h�jindkomstland med en h�j levestandard.[9][10] Chile ligger p� en regional f�rsteplads inden for omr�der s�som udvikling, fred, konkurrenceevne, indkomst, globalisering og �konomisk frihed. Chile var som det eneste land i Sydamerika medlem af OECD, indtil 2020, hvor ogs� Colombia blev medlem.[11] Landet har ogs� den n�stlaveste selvmordsrate i Amerika. Chile er medlem af FN, UNASUR og CELAC.
Etymologi
[redig�r | rediger kildetekst]Der er flere teorier om oprindelsen af navnet Chile. If�lge 16. hundredtalsforfatteren Diego de Rosales kaldte inkaerne dalen ved Aconcagua for "Chili" efter en forvansket udgave af navnet p� en picunche-h�vding, Tili, som herskede over omr�det p� den tid, hvor inkaerne erobrede omr�det i det 15. �rhundrede.[12] En anden teori peger p� ligheden mellem Aconcagua-dalen og dalen ved Casma-floden i Peru, hvor der var en by og et omr�de, der hed Chili.[13]
Andre teorier h�vder, at navnet kan v�re afledt af ord fra et oprindeligt folk p� omr�det for "Jordens ende" eller "havm�ger", fra mapuche-ordet "chili", som kan betyde "hvor landet ender",[14] eller fra quechua-ordet "chiri", der betyder "kold"[15] eller "det dybeste sted p� Jorden".[16] Endnu et bud p� oprindelsen af navnet er fra det onomatopoietiske "cheele-cheele", som er mapuchernes imitation af sangen fra den gulvingede st�rling (lokalt kaldet trile).[14]
De spanske conquistadorer h�rte om navnet fra inkaerne, og de f� overlevende fra Diego de Almagros f�rste spanske ekspedition syd for Peru kaldte sig selv for "m�ndene fra Chilli".[14] I sidste instans er Almagro krediteret for udbredelsen af navnet "Chile" efter at have givet Mapocho-dalen dette navn.[13]
Historie
[redig�r | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Chiles historieTidlig historie
[redig�r | rediger kildetekst]
For omkring 10.000 �r siden indvandrede de f�rste oprindelige folk til omr�det og bosatte sig i de frugtbare dale og kystomr�der i det, der er nutidens Chile. Eksempler p� fund fra disse folk er Monte Verde i n�rheden af Puerto Montt, Cueva del Milod�n i Patagonien og lavatunnellen i Pali-Aike-krateret, ligeledes i Patagonien. I det chilenske omr�de boede forskellige folk. Mod nord boede atacame�oerne og diaguitaerne; begge folkeslag var agerdyrkere og beherskede vandingsteknikker, hvilket tyder p� en vis statsdannelse.[17] L�ngere mod syd boede mapucherne (af spanierne kaldet araucaniere), som der menes at have v�ret omkring en million af.[17] Inkaerne udbredte kortvarigt deres rige til at omfatte det nordlige af nutidens Chile indtil omkring Santiago, men mapucherne modstod med held adskillige inkafors�g p� at underl�gge sig dem p� trods af, at mapucherne tilsyneladende ikke havde nogen central magt.[17] Kulminationen p� denne strid var slaget ved Maule (i slutningen af det 15. �rhundrede), hvor inkaherskeren T�pac Yupanqui ved floden Maule m�tte se sig besejret i et blodigt, tre dage langt slag, der blev enden p� inkaernes erobringstogt mod syd.
Spansk kolonisering
[redig�r | rediger kildetekst]
I 1520 var Ferdinand Magellan p� sin vej Jorden rundt n�et til sydspidsen af Sydamerika og rundede som den f�rste europ�er dette punkt, og han blev ligeledes den f�rste europ�er til at s�tte foden p� jorden i det, der nu er Chile. Den n�ste europ�er, der ankom, var Diego de Almagro, der med sine conquistadorer i 1535 var p� jagt efter guld og i den forbindelse drog sydp� fra Peru. Spanierne m�dte p� deres vej forskellige folkeslag, der klarede sig selv med agerdyrkning med svedjebrug og jagt.[18] Almagro blev imidlertid skuffet over manglen p� �dle metaller og desuden afskr�kket af de lokale beboeres stridbarhed og vendte tilbage til Peru. Nogle �r senere var det Pedro de Valdivia, der drog mod syd, og denne gang var erobringen mere h�rdnakket. Han grundlagde Santiago i 1541, og sk�nt spanierne stadig ikke fandt �dle metaller, kunne de godt se agerbrugspotentialet i de frugtbare dalomr�der. Chile blev derp� en del af det Spanske imperium.[18]
Erobringen af landet forl�b gradvist, og europ�erne led flere tilbageslag. Et omfattende mapuche-opr�r, som blev indledt i 1553, resulterede i Valdivias d�d og �del�ggelse af mange af spaniernes vigtigste bos�ttelser. Nye opr�r fandt sted i 1598 og 1655. Ved hvert opr�r rykkede sydgr�nsen for spaniernes koloni l�ngere mod nord. Den spanske regerings afskaffelse af slaveriet i 1683 skete i erkendelse af, at modstanden voksede, n�r man gjorde mapucherne til slaver. Trods de kongelige forbud vedblev relationerne mellem kolonisterne og de oprindelige folk at v�re sp�ndte.
Med sin placering p� et relativt lille omr�de defineret af Andesbjergene mod �st, Stillehavet mod vest, Atacama-�rkenen mod nord og mapuchernes omr�de mod syd blev den chilenske koloni en af de mest centraliserede og homogene af de spanske kolonier i Sydamerika. Kolonien opfattede det som sin opgave med sin gr�nsegarnison at hindre angreb, dels fra mapucherne, dels fra spaniernes europ�iske fjender, f�rst og fremmest briterne og holl�nderne. Boucaniers og engelske eventyrere plagede sammen med mapucherne kolonien; et eksempel herp� er Francis Drakes overfald p� koloniens vigtigste havn i Valpara�so i 1578. Chile havde derfor en af de st�rste h�re i Amerika og var en af de mest militariserede spanske besiddelser, hvilket bet�d store udgifter for vicekonged�mmet i Peru.
Den f�rste folket�lling blev foretaget under Agust�n de J�ureguis regering i 1777-78. Den viste, at der i kolonien var 259.646 indbyggere, deraf 73,5 % af europ�isk afstamning, 7,9 % mestizer, 8,6 % oprindelige folk og 9,2 % sorte. Der blev foretaget en lignende folket�lling i Chilo�-provinsen i 1784, og den viste, at der her boede 26.703 indbyggere, heraf 64,4 % af europ�isk afstamning samt 35,5 % oprindelige folk.
Uafh�ngighed fra Spanien
[redig�r | rediger kildetekst]
Under Napoleonskrigene i Europa havde franskm�ndene sat Joseph Bonaparte p� den spanske trone i 1808, og dette satte skub i et spirende �nske i kolonien om at opn� selvst�ndighed.[19] En national junta opkaldt efter Ferdinand 7., arving efter den afsatte spanske konge, blev dannet d. 18. november 1810. Regeringsjuntaen erkl�rede Chile for en autonom republik inden for det spanske monarki. Til minde om dette fejrer Chile nationaldag hvert �r d. 18. september.[19]
Efter disse begivenheder fik bev�gelsen for fuldst�ndig uafh�ngighed mere vind i sejlene. Bev�gelsen blev anf�rt af Jos� Miguel Carrera og hans to br�dre Juan Jos� og Luis. Spanierne s�gte derp� at genskabe sit herred�mme over Chile og flere andre dele af Sydamerika, der ligeledes fors�gte at opn� uafh�ngighed, i det forl�b, der blev kaldt reconquistaen. Dette f�rte til yderligere modstand, men ogs� interne kampe, idet Bernardo O'Higgins udfordrede Carreras magt i ledelsen af uafh�ngighedsbev�gelsen.[19]
Krigshandlingerne fortsatte med uj�vne mellemrum indtil 1817. Under en af spaniernes succesfulde togter m�tte uafh�ngighedsbev�gelsens ledere flygte til Argentina, og her blev Carrera f�ngslet. O'Higgins, der i eksilet var blevet udn�vnt til �verste diktator, og den argentinske general Jos� de San Martin, en helt fra Argentinas selvst�ndighedskrig, samlede en h�r og krydsede med den Andes, hvorp� de besejrede royalisterne i Chile. Den 12. februar 1818 godkendte O'Higgins teksten til Chiles uafh�ngighedserkl�ring, og landet betragtede herefter sig selv som selvst�ndigt, idet dette dog f�rst blev bredt anerkendt hen imod midten af �rhundredet.
Den politiske revolte medf�rte dog ikke st�rre sociale �ndringer i landet, og samfundet i det 19. �rhundredes Chile bibeholdt en st�rk klasseopdeling, som i stor udstr�kning skyldtes den politik, spanierne havde f�rt, samt den katolske kirkes dominans.
Langsomt begyndte Chile at �ge sin indflydelse og etablere sine gr�nser. I f�rste omgang gik man efter Chilo�-�gruppen, som spanierne havde bevaret magten over, og efter nogle milit�re fors�g p� erobring, opgav spanierne modstanden, og �gruppen blev chilensk ved Tantauco-aftalen i 1826. �konomien blev markant forbedret med et s�lvfund i Cha�arcillo og den voksende handel via Valpara�so. I den forbindelse opstod der en konflikt med Peru om herred�mmet over Stillehavskysten. Samtidig s�gte man fra omkring 1848 at tr�nge ind i Araucan�a-regionen samt at styre bos�ttelsen af de talrige tyske immigranter, der i stort omfang kom til at leve i de nuv�rende Los R�os- og Los Lagos-regioner. Magallanes-regionen blev en del af nationen i 1843 med opf�relsen af Bulnes-fortet, og Antofagasta-omr�det, der p� det tidspunkt tilh�rte Bolivia, begyndte at blive befolket.
Mod slutningen af det 19. �rhundrede konsoliderede regeringen i Santiago i syd med den endelige bes�ttelse af Araucan�a. Gr�nsetraktaten fra 1881 mellem Chile og Argentina bekr�ftede Chiles suver�nitet over Magellanstr�det. Som et resultat af salpeterkrigen med Peru og Bolivia (1879-83) ekspanderede Chile sit territorium mod nord med n�sten en tredjedel og eliminerede derved Bolivias adgang til havet samtidig med, at man vandt vigtige nitratforekomster, hvis fund skabte en periode med national velstand.[20]
Borgerkrigen i Chile (1891) medf�rte en omfordeling af magten mellem pr�sidenten og kongressen, s� kongressen fik mere magt, som man kender det fra parlamentarisme, dog uden den normale procedure med, at parlamentet (kongressen) valgte regeringslederen.[21] Men borgerkrigen havde ogs� v�ret en kamp mellem dem, der gik ind for opbygning af lokal industriproduktion, og de magtfulde chilenske bankinteresser, s�rligt House of Edwards, der havde st�rke forbindelser til udenlandske investorer.
Det 20. �rhundrede
[redig�r | rediger kildetekst]Chiles �konomi degenererede delvist til et system, der beskyttede den herskende elite, og korruption var udbredt i landet omkring �rhundredskiftet til det 20. �rhundrede.[21] Langsomt begyndte middel- og arbejderklasserne at blive styrket, og flere nye partier, som det Demokratiske Parti (st�ttet af h�ndv�rkere og arbejdere i byerne) og det Radikale Parti (st�ttet af byernes middelklasse og eliten i provinsen), vandt frem.[21] I 1920'erne blev de traditionelle konservative partier besejret, da den reformvenlige Arturo Alessandri blev valgt til pr�sident, men hans reformprogram blev i lang tid obstrueret af den konservative kongres, indtil han fik st�tte fra milit�re grupper, der var utilfredse med nedsk�ringerne i deres r�kker.[22]
Alessandri blev st�dt fra magten af konservative officerer, og i 1924-25 blev landet ledet regeringsjuntaer, hvor den anden junta dog arbejdede p� at f� Alessandri tilbage og frivilligt afgav magten til ham.[22] S� var vejen banet for Alessandri, der samme �r stod bag en ny forfatning,[22] der blandt andet bet�d et officielt brud mellem kirke og stat, tillod arbejderne at organisere sig og �gede pr�sidentens magt p� bekostning af kongressen.[23] Denne forfatning fungerede til 1973.
Pr�sidentens �gede magt kom general Carlos Ib��ez del Campo til gode, da han i 1927 kom til magten efter et manipuleret valg.[24] Hans styre var reelt et diktatur, idet parlamentet var sat helt ud af kraft. Imidlertid var han relativt popul�r, idet han kunne lukrere p� store l�n fra banker i USA og i �vrigt s�rgede for at tilgodese middelklassens behov. Hans popularitet led imidlertid et gevaldigt kn�k med Wall Street-krakket i 1929 og Depressionen, der fulgte.[24] Folkeforbundet opgjorde senere, at ingen nation i verden led mere under Depressionen end Chile, hvor p� et tidspunkt n�sten en fjerdedel af arbejdsstyrken var uden arbejde.[24] Ib��ez frygtede en borgerkrig og gik i eksil i Argentina i 1931, efter at han havde overgivet magten til en demokratisk valgt efterf�lger. Dette medf�rte, at hans status ikke for alvor led, og at han de f�lgende �rtier fortsat var en central politisk skikkelse og i �vrigt blev valgt til pr�sident igen i 1952.
I f�rste omgang medf�rte krisen og Ib��ez' flugt dog en periode med megen ustabilitet og flere kortlivede regeringer. I 1932 kom Alessandri imidlertid tilbage p� pr�sidentposten, og demokratiet kom snart p� skinner igen, idet Alessandri nu var mere midts�gende end tidligere. I k�lvandet p� Alessandri kom det Radikale Parti, et midterparti, til magten og s�rgede for stabilitet i de f�lgende �r, ofte i koalition med andre partier. Med Ib��ez' anden regeringsperiode og hans efterf�lger, Jorge Alessandri (Arturo Alessandris s�n), vendte konservatismen tilbage til magten.[25]
I 1964 blev Alessandri afl�st af kristendemokraten Eduardo Frei Montalva, der p� baggrund af absolut flertal for sin politik igangsatte en r�kke store reformer. Reformerne omfattede sociale og �konomiske forhold, s�rligt inden for undervisning, boliger og landbrug. De store ambitioner blev ikke helt indfriet, idet der kom modstand fra begge de politiske fl�je: Enten var reformerne for drastiske, eller ogs� var de ikke omfattende nok.[26]
I 1970 blev socialisten Salvador Allende valgt som pr�sident i Chile som den f�rste marxistiske regeringsleder i Sydamerika.[26] Allende fik gennemtrumfet flere socialistiske tiltag som nationalisering af kobber-miner, der hovedsageligt var ejet af amerikanske firmaer, og overtagelse af andre store virksomheder, banker og godser. Ledelsen af godser og fabrikker blev overtaget af b�nder og arbejdere. Samtidig fik Allende h�vet l�nningerne, hvilket kom et meget stor del af befolkningen til gode og satte gang i k�bekraften.[27]
Efter den f�rste tid med opbakning bag hans politik fik Allende efterh�nden problemer med at holde sammen p� den koalition, der havde sikret ham valget, men v�rre var, at oppositionen, der havde magten i kongressen, blev betydeligt mere aktiv i sin politik. Udenrigspolitisk s�gte Allende at holde gode forhold til USA, men samtidig �gede han forbindelserne til de lande, USA ans� som deres fjender, heriblandt Sovjetunionen, Nordvietnam, Nordkorea, Cuba og Kina.[27] USA's reaktion var tosidet: P� overfladen var man k�lig, is�r efter nationaliseringen af de amerikanskejede kobberminer, og Nixons regering pressede Chile p� �konomien. Samtidig arbejdede USA i det skjulte p� at destabilisere den socialistiske regering ved at finansiere Allendes modstandere og opfordre til et kup.[27][28]
Efterh�nden forv�rredes �konomien i Chile, hvilket styrkede oppositionen, der samtidig forenede kr�fterne fra kristendemokraterne og de konservative, efter at kristendemokraterne i begyndelsen af Allendes regeringsperiode ikke havde modarbejdet ham. Et vigtigt kongresvalg i marts 1973 �ndrede imidlertid ikke meget ved magtfordelingen, idet oppositionen ikke opn�ede de forventede to tredjedeles flertal, som kunne have v�ltet Allende.[27] I stedet bet�d resultatet st�rre konfrontationer, der blev gradvist mere voldelige, p� gadeplan mellem regeringsst�tter og tilh�ngere af oppositionen. De yderste politiske fl�je fik vind i sejlene, og h�jrefl�jen s�gte at f� milit�ret p� sin side. Et milit�rt kup blev forpurret i juni, men h�ndelsen gav et signal om, at milit�ret var nerv�st. Samfundet gik mere og mere i st�, og da kongressen og h�jesteret tilf�jede Allende et sviende nederlag, planlagde han at s�ge om st�tte til sin politik ved en folkeafstemning. Imidlertid kom milit�ret under ledelse af den nyudn�vnte h�rchef, Augusto Pinochet, dette i fork�bet ved at angribe strategiske civile myndigheder i landet den 11. september 1973.[27] Det var starten p� det milit�rkup, der styrtede Allendes regering. Undervejs i kuppet led Allende en voldelig d�d, �jensynligt begik han selvmord,[27] hvilket en domstolsafg�relse har fastsl�et i 2012.[29] USA's rolle i kuppet og Allendes d�d er uklar, men Henry Kissinger fortalte Nixon, at USA havde "hjulpet" kuppet.[30][31]
Pinochet-�raen 1973-1990
[redig�r | rediger kildetekst]
Efter kuppet tog en milit�rjunta under ledelse af general Pinochet magten. De f�rste �r af dette styre var pr�get af talrige overtr�delser af menneskerettighederne. If�lge Rettig-rapporten blev mindst 2.115 mennesker dr�bt[32], lige som et meget stort antal (der er n�vnt tal p� 28.000 eller mere[33][34]) blev udsat for tortur. Det chilenske nationalstadion blev straks efter kuppet omdannet til en koncentrationslejr, og her blev den internationalt kendte sanger og sangskriver Victor Jara dr�bt blandt mange andre.[35]
Landet blev styret som et milit�rdiktatur, og en ny grundlov blev vedtaget ved en kontroversiel folkeafstemning 11. september 1980. Grundloven gav yderligere magt til pr�sidenten, hvorp� Pinochet blev valgt som pr�sident for yderligere otte �r. I l�bet af 1980'erne oplevede Pinochets styre gradvis st�rre folkelige protester, og regeringen m�tte efterh�nden tillade st�rre frihed til fx at forsamle sig, tale og danne foreninger, herunder fagforeninger og politiske partier.[36] Regeringen satte gang i markedsorienterede �konomiske tiltag og bev�gede sig hen imod en fri markeds�konomi, hvilket satte gang i lokale og udenlandske investeringer; dog blev kobberindustrien og andre vigtige mineralomr�der ikke �bnet for markedet.
Ved en folkeafstemning 5. oktober 1988 fik Pinochet ikke st�tte til en ny otte�rs periode som pr�sident. I stedet blev der afholdt valg til b�de pr�sidentposten og st�rstedelen af kongressen i december 1989. Her vandt kristendemokraten Patricio Aylwin som kandidat for en koalition af 17 partier, og han blev derfor pr�sident, dog kun for en fire�rig overgangsperiode.
Overgangen til demokrati (tiden efter 1990)
[redig�r | rediger kildetekst]
Siden Pinochets fald har Chile igen v�ret et demokrati med frie valg, og i den tid har der v�ret pr�sidenter fra s�vel midten med Eduardo Frei Ruiz-Tagle (1994-2000), venstrefl�jen med Ricardo Lagos (2000-2006) og den f�rste kvindelige pr�sident Michelle Bachelet (2006-2010 og igen fra 2014) samt h�jrefl�jen med Sebasti�n Pi�era (2010-2014).
Der har v�ret foretaget mange unders�gelser af forbrydelserne beg�et under Pinochets regime.[32] Pinochet forblev efter udl�bet af sin pr�sidentperiode som �verste milit�re leder i landet til 1998. Herefter blev han udn�vnt til senator p� livstid. Dette gav automatisk immunitet for retslig forf�lgelse. Senere samme �r rejste han til Storbritannien for at modtage l�gebehandling, men her blev han arresteret p� basis af universel jurisdiktion, og han blev f�ngslet i halvandet �r, inden han blev udleveret til Chile. Nu kunne han tiltales for sine forbrydelser, men juridiske slagsm�l, bl.a. som f�lge af Pinochets sygdom, medf�rte, at han d�de uden at blive retsforfulgt i sit hjemland for sine forbrydelser.
To h�ndelser bragte i 2010 Chile i nyhedernes overskrifter verden over. F�rst blev landet udsat for et voldsomt jordsk�lv, hvor over 500 mennesker omkom og over en million blev hjeml�se, og senere p� �ret blev 33 arbejdere indesp�rret i en mineulykke, og de sad indesp�rret i 69 dage, inden de blev reddet op i god behold.[37]
Politik
[redig�r | rediger kildetekst]
Chile er en republik med repr�sentativt demokrati, hvor pr�sidenten b�de er statsoverhoved og regeringsleder. Landet har flerpartisystem, men fungerer i praksis som et topartisystem p� grund af det binomiale valgsystem. Den ud�vende magt ligger hos regeringen, den lovgivende magt hos regeringen og de to kamre i kongressen. Den d�mmende magt er uafh�ngig af b�de den lovgivende og den ud�vende magt.
Den nuv�rende grundlov blev vedtaget under Pinochets milit�rregime i september 1980 ved en folkeafstemning, der af flere iagttagere blev betegnet som problematisk.[38] Loven tr�dte i kraft fra marts 1981. Efter Pinochets nederlag i folkeafstemningen i 1988 blev grundloven �ndret, s� fremtidige �ndringer af den ville v�re lettere at gennemf�re. I september 2005 underskrev pr�sident Ricardo Lagos en r�kke �ndringer til grundloven efter beslutning i kongressen. Blandt �ndringerne var fjernelse af udpegede senatorer og senatorer p� livstid, pr�sidentens mulighed for at udskifte den �verste milit�re leder samt en neds�ttelse af pr�sidenters valgperiode fra seks til fire �r.[39]
Kongressen i Chile har to kamre: Et senat med 38 s�der samt et deputeretkammer med 120 s�der. Senatorerne v�lges for otte �r ad gangen med forskudte valg, mens de deputerede v�lges for fire �r ad gangen. Valgene til kongressen foreg�r efter et binomialsystem, hvor der i hvert valgomr�de v�lges to repr�sentanter. Systemet tilgodeser i stor udstr�kning store partier eller valgforbund, og i Chile har man siden Pinochets afgang haft to store koalitioner, der i de fleste tilf�lde f�r et mandat hver. Det er kun, hvis den ene af koalitionerne opn�r mere end dobbelt s� mange stemmer som den anden, at vinderen f�r begge mandater. Af samme grund er de to store koalitioner ofte t�t p� at v�re lige store i begge kamre.
Pr�sidenten vælges ved direkte valg. For at en præsidentkandidat kan vælges, skal vedkommende have absolut flertal af de afgivne stemmer. Hvis ingen kandidat opnår dette, afholdes en anden runde mellem de to kandidater, der opnåede flest stemmer i første runde. En præsident kan ikke sidde to på hinanden følgende perioder, men kan godt genvælges på et senere tidspunkt.
Kongresbygningen ligger i Valparaíso omkring 140 km vest for hovedstaden Santiago, hvor Palacio de La Moneda, præsidentens residens, ligger.
I det nuværende senat har centrum-venstre-koalitionen Ny Majoritet flertal med 20 mandater, mens højrefløjskoalitionen Alliance har 15 (tre senatorer er uafhængige).[40] Det seneste valg fandt sted 17. november 2013 og omfattede både valg af præsident, valg til deputeretkammeret samt valg af 20 af senatorerne. Valgets resultat træder i kraft 11. marts 2014, og der skete en lille forskydning i senatet, så der fremover er 21 fra Ny Majoritet, 16 fra Alliance og én uafhængig.[41] Tilsvarende har Ny Majoritet flertal i deputeretkammeret med 68 pladser, mens Alliance fik 48, og der var fire pladser til deputerede uden for alliancerne.[42] Præsidentvalget blev afgjort i to runder, idet valgets vinder, Michelle Bachelet fra Ny Majoritet, med 46,7 % af stemmerne ikke fik absolut flertal.[43] I anden runde, der blev afholdt fire uger senere, 15. december, var Bachelet oppe imod Evelyn Matthei fra Alliance, og her vandt Bachelet med 62,2 % mod 37,8 %,[44] og hun er dermed klar til at afløse Sebastián Piñera og genindtage præsidentposten, som hun også – som den første kvinde i Chiles historie – indtog i 2006-2010.
Chiles retsvæsen omfatter blandt andet en appeldomstol, et system af militære domstole, en forfatningsdomstol og højesteretten. I juni 2005 afsluttede Chile en gennemgribende revision af kriminalretssystemet.[45] Reformen har erstattet inkvisitionsprocesser med anklageprocesser, som svarer mere til dem, man kender fra lande som USA og Danmark.
Udenrigsrelationer
[redigér | rediger kildetekst]Siden Chile var helt ung som selvstændig nation, har den været meget aktiv i internationale forhold. I 1837 gik landet aggressivt ind i en udfordring af den peruvianske havneby Callaos dominans på stillehavshandelsruterne og besejrede den kortlivede alliance mellem Bolivia og Peru (Peru-Bolivia-konføderationen, 1836-39) i Konføderationskrigen. Krigen betød opløsningen af konføderationen og en fordeling af magten i Stillehavsområdet. En ny krig, Salpeterkrigen (1879-83), befæstede Chiles regionale betydning og øgede samtidig landets areal i betragtelig grad.[20]
I løbet af det 19. århundrede var Chile handelsmæssigt tættest forbundet til Storbritannien, et land der havde afgørende betydning for organiseringen af Chiles flåde. Frankrig påvirkede Chiles rets- og uddannelsessystemer og havde en væsentlig indflydelse på landet i blandt andet hovedstadens arkitektur, som i stort omfang blev til under det økonomiske opsving omkring skiftet til det 20. århundrede. Tyskland øvede indflydelse på Chile ved organiseringen og skolingen af landets hær, som blev forestået af preussere.[20]
Den 26. juni 1945 var Chile blandt de 50 nationer, der underskrev De Forenede Nationers Pagt i San Francisco, USA, og dermed grundlagde FN.[46][47][48] Med militærkuppet i 1973 blev Chile isoleret politisk på den internationale scene som følge af udbredte brud på menneskerettighederne.[49][50]
Siden sin tilbagevenden til demokrati i 1990 har Chile været en aktiv deltager i den internationale politiske arena. I januar 2005 afsluttede nationen en toårig plads som ikke-permanent medlem af FN's sikkerhedsråd, og fra januar 2014 genindtog den pladsen.[51] Chileneren Jose Miguel Insulza har siden 2005 været generalsekretær i Organisationen af Amerikanske Stater. Chile er et aktivt medlem af FN's organisationer og deltager i FN's fredsbevarende styrker og har siden 2011 været medlem af FN's menneskerettighedsråd.[52] Landet var vært for forsvarsministermøde for Amerika i 2002 og for APEC-topmøde og tilhørende mødeaktiviteter i 2004. Det var ligeledes vært for ministermødet i Community of Democracies i april 2005 og for den ibero-amerikanske konference i november 2007. I egenskab af observatørnation i Mercosur og fuldt medlem af APEC har Chile været en vigtig spiller vedrørende internationale økonomiske emner og frihandel på den sydlige halvkugle.
Chile har diplomatiske forbindelser med de fleste lande i verden. Det fik afsluttet sin territorialstrid med Argentina i 1990'erne bortset fra grænsedragningen i det sydligste Patagonien. Chile og Bolivia afbrød deres diplomatiske forbindelser i 1978, efter at det mislykkedes at komme til enighed om en l�sning p� Bolivias �nske om igen at f� den forbindelse til havet, som landet mistede under Salpeterkrigen 1879-93.[53] De to lande har i stedet forbindelse p� konsulniveau.
Forsvar
[redig�r | rediger kildetekst]
De v�bnede styrker i Chile er underlagt civil kontrol, som ud�ves af pr�sidenten gennem forsvarsministeren. Pr�sidenten har bemyndigelse til at udskifte chefen for de v�bnede styrker.[39]
- Ej�rcito de Chile
Den nuv�rende chef for h�ren er general Juan Miguel Fuentealba Poblete. H�ren best�r af 45.000 mand og er organiseret med hovedkvarter i Santiago, seks divisioner fordelt over landet, en luftbrigade i Rancagua og en specialkommando i Colina. Den chilenske h�r opererer med 105 Leopard 1A5 som hovedkampvogn, og i marts 2006 k�bte man 140 brugte Leopard 2A4 fra Tyskland.[54]
- Armada de Chile
Fl�dens chef er admiral Enrique Larra�aga Martin,[55] som st�r i spidsen for 21.773 mand,[56] heriblandt 2.500 marineinfanterister. Ud af fl�den p� 29 overfladefart�jer er kun otte st�rre krigsskibe (fregatter). Disse skibe har base i Valpara�so. Fl�den har egne luftfart�jer beregnet til transport og overv�gning; den har ingen kamp- eller bombefly. Fl�den r�der desuden over fire ub�de med base i Talcahuano.
- Fuerza A�rea de Chile
Luftv�bnets chef er general Jorge Roja �vila,[57] som st�r i spidsen for 12.500 mand. Luftv�bnets materiel og mandskab er fordelt p� fem flyverbrigader, som har hovedkvarterer i Iquique, Antofagasta, Santiago, Puerto Montt og Punta Arenas. Luftv�bnet opererer endvidere fra Eduardo Frei-forskningsstationen p� King George Island i Antarktis. Chile r�der over 44 F-16 Fighting Falcon kampfly[58] samt en r�kke andre fly og helikoptere.
- Carabineros de Chile
Efter milit�rkuppet i 1973 kom gendarmerne (Chiles politistyrke) til at h�re under forsvarsministeriet. Efter genindf�relsen af demokratiet vendte styrken operationelt set tilbage til indenrigsministeriets ressort, men h�rer nominelt stadig til under forsvarsministeriet. General Gustavo Gonz�lez Jure er �verste politichef[59] for omkring 40.000 ansatte, der har ansvaret for sikring af lov og orden, trafikregulering, narkotikabek�mpelse, gr�nsekontrol og bek�mpelse af terrorisme.
If�lge den chilenske lov skal 10% af indt�gterne fra det statsejede mineselskab Codelco g� til de v�bnede styrker. I forbindelse med landets 200 �rs jubil�um i 2010 foretog Chiles v�bnede styrker en "modernisering"srunde. I 1998 k�bte Chile 202 brugte Leopard A1-kampvogne fra den hollandske h�r af Rotterdamse Droogdok Maatschappij (RDM). To chilenske generaler, Luis Lobos og Gustavo La Torre, blev i den forbindelse d�mt for at have modtaget bestikkelse for over en halv million dollars.[60] Til s�s har Chile anskaffet to brugte M-klasse (Multipurpose)[61] og to brugte L-klasse (Luchtverdediging) fregatter fra den hollandske fl�de[62], samt fire brugte Type 22/23-fregatter fra Royal Navy. Chile har dog k�bt to nye Scorp�ne-ub�de taget i brug i 2005/2006.
Endelig har Chile k�bt 18 brugte F-16-kampfly fra det hollandske luftv�ben og 10 nye af Lockheed Martin.[63]
Administrativ inddeling
[redig�r | rediger kildetekst] Uddybende artikel: Chiles regionerChile er opdelt i 15 regioner (spansk regi�n), der hver ledes af en intendant. Regionerne er opdelt i provinser, hvor en guvern�r st�r i spidsen. Intendanter og guvern�rer udpeges af landets pr�sident. Det nederste administrative niveau er kommuner, som administreres af kommunalbestyrelser med borgmestre som �verste ledere.[64] Kommunalbestyrelserne v�lges for fire �r ad gangen.
.svg)
Hver region har et navn og et nummer angivet med romertal (undtagen Santiago Hovedstadsregionen, der forkortes RM), der grundl�ggende begynder i nord og slutter i syd, med f� undtagelser.
| Fork. | Navn (dansk/spansk) | Hovedstad | Areal (km2) | Indbyggertal |
|---|---|---|---|---|
| XV |  Arica og ParinacotaRegi�n de Arica y Parinacota |
Arica | 16.898,6 | 213.816 |
| I |  Tarapac�Regi�n de Tarapac� |
Iquique | 41.799,5 | 300.021 |
| II |  AntofagastaRegi�n de Antofagasta |
Antofagasta | 126.049,1 | 547.463 |
| III |  AtacamaRegi�n de Atacama |
Copiap� | 75.176,2 | 292.054 |
| IV |  CoquimboRegi�n de Coquimbo |
La Serena | 40.579,9 | 707.654 |
| V |  Valpara�soRegi�n de Valpara�so |
Valpara�so | 16.396,1 | 1.734.917 |
| VI |  O'HigginsRegi�n del Libertador General Bernardo O'Higgins |
Rancagua | 16.387 | 877.784 |
| VII |  MauleRegi�n del Maule |
Talca | 30.296,1 | 968.336 |
| VIII |  Biob�oRegi�n del Biob�o |
Concepci�n | 37.062,6 | 1.971.998 |
| IX |  Araucan�aRegi�n de la Araucan�a |
Temuco | 31.842,3 | 913.065 |
| XIV |  Los R�osRegi�n de Los R�os |
Valdivia | 18.429,5 | 364.592 |
| X |  Los LagosRegi�n de Los Lagos |
Puerto Montt | 48.584,5 | 798.141 |
| XI |  Ais�nRegi�n Ais�n del General Carlos Ib��ez del Campo |
Coyhaique | 108.494,4 | 99.609 |
| XII |  Magallanes og Ant�rtica ChilenaRegi�n de Magallanes y de la Ant�rtica Chilena |
Punta Arenas | 132.297,2 | 159.468 |
| RM |  Santiago HovedstadsregionenRegi�n Metropolitana de Santiago |
Santiago | 15.403,2 | 6.685.685 |
Note: Indbyggertallene stammer fra folket�llingen i 2012.[3]
De st�rste byer
[redig�r | rediger kildetekst]| Liste over de st�rste byer i Chile | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Nr. | By | Region | Indbyggertal | |||||||
| 1 | Stor-Santiago | RM | 6.683.852 | |||||||
| 3 | Stor-Valpara�so | V | 930.220 | |||||||
| 2 | Stor-Concepci�n | VIII | 922.491 | |||||||
| 4 | Stor-La Serena | IV | 412.586 | |||||||
| 5 | Antofagasta | II | 346.126 | |||||||
| 6 | Stor-Temuco | IX | 339.664 | |||||||
| 7 | Stor-Iquique | I | 278.251 | |||||||
| 8 | Stor-Rancagua | VI | 276.527 | |||||||
| 9 | Puerto Montt | X | 266.060 | |||||||
| 10 | Chill�n | XV | 204.180 | |||||||
| Indbyggertal ved folket�llingen 2012.[65] | ||||||||||
Geografi
[redig�r | rediger kildetekst]
Fra nord til syd str�kker Chile sig over 4.300 km, og p� det bredeste sted er landet 240 km fra det �stligste til det vestligste punkt.[66] Det samlede areal er p� 756.102 km�.[1] Hvis man indregner de �er, som landet har i Stillehavet (men ikke de omr�der p� Antarktis, som det g�r krav p�), ligger det mellem 17. og 56. sydlige breddekreds samt 66. og 81. vestlige l�ngdekreds.
Chile er det land i verden, der har den st�rste udstr�kning i nord-sydlig retning,[1], og dette er med til at g�re, at landet har en stor variation i landskabsformer. Atacama�rkenen mod nord indeholder store mineralrigdomme, is�r kobber og nitrat. Den relativt lille centrale dal, hvor Santiago ligger, er den dominerende i landet, hvad ang�r befolkning og landbrugsproduktion. Det er ogs� herfra, landet historisk set har arnested, og hvorfra det har ekspanderet mod nord og syd, indtil det har opn�et sit nuv�rende omfang. Det sydlige Chile er rigt p� skove og gr�sningsland, og her finder man en r�kke vulkaner og s�er. Den sydlige kyst er en labyrint af fjorde, kanaler, forvredne halv�er og �er. Andesbjergene ligger p� landets �stligste gr�nse, mens Stillehavet ligger mod vest. Chile gr�nser op til Peru mod nord p� en 171 km lang str�kning, mod Bolivia mod nordøst på 860 km og Argentina på 5.308 km mod øst. Kystlinjen mod vest og syd er på i alt 6.339 km.[1]
Chile kontrollerer Påskeøen (3.512 km vestpå i Stillehavet), Salas y Gómez (3.210 km vestpå), Juan Fernández-øerne (670 km vestpå) og Desventuradas-øerne (850 km vestpå) – sidstnævnte øer uden permanent beboelse, men vigtige i forhold til Chiles krav på havterritorium, der også tager udgangspunkt i disse øer.[67] Endvidere gør Chile krav på 1.250.000 km² af Antarktis syd for landet, men dette og andre landes krav er suspenderet under Antarktistraktaten, som Chile er medunderskriver af.[68]
Topografi
[redigér | rediger kildetekst]
Chile ligger langs en seismisk og vulkansk zone, en del af Ildringen, som følge af bevægelserne af Nazca Pladen og den Antarktiske Plade mod den Sydamerikanske Plade.
Sent i Palæozoikum, for 251 millioner år siden, var det nuværende Chile en ophobning af havaflejringer, der hørte til kontinentet Gondwanaland. Mod slutningen af Mesozoikum, for 66 millioner år siden, begyndte havbunden at hæves som følge af kollisionen mellem Nazcapladen og den Sydamerikanske Plade; sammenstødet havde som resultat skabelsen af Andesbjergene.[69] Området blev formet over millioner af år som følge af foldningen af klipperne, der resulterede i den nuværende geologiske form.
Chile består af et centralt dalområde, der strækker sig i landets længderetning og flankeres af to bjergkæder, der samlet set udgør omkring 80 % af landets areal. Det drejer sig mod øst om Andesbjergene, som udgør en naturlig grænse til Bolivia og Argentina og når næsten syv tusinde meter op med blandt andet vulkanen Ojos del Salado (6.891 m),[70] samt tættere mod havet den noget lavere kystbjergkæde, som når lige over tre tusinde meter; højeste punkt er Cerro Vicuña Mackenna på 3.114 m.[71] Mellem kystbjergene og havet ligger der en række kystsletter af varierende udstrækning, og her har det været muligt at opføre byer og anlægge store havne. Nogle af de centrale dalsletter mellem bjergkæderne omfatter arealer øst for Andes, for eksempel de patagoniske stepper og Magellan-området, mens andre er højtliggende plateauer helt omgivet af bjerge, for eksempel Altiplano og Puna de Atacama.
Det nordligste af de fem landskabsområder i Chile, Norte Grande er området mellem landets nordgrænse og 26. sydlige breddekreds og strækker sig over tre regioner. Det er præget af Atacamaørkenen, som er den tørreste i verden.[72][73] Ørkenen er opsplittet af vandløb, der oprindeligt udgjorde Pampa del Tamarugal.[74] I Norte Grande er kystbjergene kompakte og falder stejlt ned mod kystarealet med sletter. Andesbjergene er her delt i to arme, hvoraf den østligste løber i Bolivia; bjergene er her meget høje og præget af vulkansk aktivitet, som med ophobninger af sedimenter har skabt Altiplano og saltformationer som Salar de Atacama.
Umiddelbart syd for Norte Grande ligger Norte Chico, der strækker sig til floden Aconcagua. Her er Andesbjergene faldende i højde fra Norte Grande og ligger tættere på kysten; ved Illapel er bjergryggen blot 90 km fra kysten,[75] hvilket også er det smalleste øst-vestligste sted i landet. I dette område mødes de to bjergkæder, hvorved der reelt ikke er nogen højslette mellem kæderne på dette sted. Tilstedeværelsen af floder har til gengæld skabt tværgående dale, hvor landbrugsproduktion har bredt sig meget i nyere tid. Samtidig er kystsletterne bredere her end længere nordpå.
| Chiles ti højeste bjerge | |
| Navn | Højde i meter |
|---|---|
| Ojos del Salado1 | 6.891,3 |
| Tres Cruces1 | 6.758 |
| Llullaillaco1 | 6.739 |
| Incahuasi1 | 6.638 |
| Tupungato1 | 6.565 |
| Ata1 | 6.501 |
| Cerro El Muerto1 | 6.488 |
| Parinacota2 | 6.342 |
| Pomerape2 | 6.282 |
| Los Patos1 | 6.239 |
| Noter:1 delt med Argentina, 2 delt med Bolivia. | |
Zona Central er Chiles mest befolkede område. Kystsletterne er brede og muliggør etablering af byer og havne ved kysten, og kystbjergene er yderligere faldende i højde her. Andesbjergene er fortsat op imod seks tusinde meter høje, men falder til et niveau på omkring fire tusinde meter i dette område. I en del af områdets udstrækning er der ikke nogen kystbjergkæde, men mod syd dukker den op igen i form af Cordillera de Nahuelbuta, mens istidsaflejringer har skabt en række søer i La Frontera-området.
Syd for Zona Central ligger Zona Sur, der er kendetegnet ved sine mange søer.[76] I dette område er sletten mellem de to bjergkæder tæt på at være på højde med havoverfladen, og fra de mange søer fører en række floder vandet mod havet. Området er rigt på græsningsmuligheder, og kvæghold er den vigtigste landbrugsform her.[77] I den sydligste del finder man de sydligste højdedrag af kystbjergene, og der er umiddelbart syd for Zona Central fra havet ind i landet en markant bugt, hvori den store �gruppe, Chilo�, ligger.[76]
Det sydligste landskab er Zona Austral, der udg�res af Chile-delen af Patagonien. Under sidste istid var dette omr�de d�kket af is, som fik en markant betydning for landets forrevne struktur. En af konsekvenserne er, at bjergk�derne nordfra er lavere, og det samme er sletten mellem dem. Da kystbjergene reelt er v�k her, er sletten blevet s� lavtliggende, at den er blevet til havbund, mens bjergene titter op i form af �grupper, heriblandt Chilo� og Chonos. Ogs� Andesbjergene er st�rkt faldende, og bjergene eroderer til en r�kke fjorde mod havet. L�ngst mod syd b�jer Sydamerika og dermed Chile af mod syd�st, og den sydligste del af omr�det udg�res af Chiles del af Ildlandet, og her samt nord herfor p� fastlandet finder man et relativt fladt landskab.
Blandt Chiles �er i Stillehavet kan fremh�ves Juan Fern�ndez-�erne og P�ske�en, der ligger p� den h�jderyg, der er skabt af sammenst�det mellem Nazcapladen og Stillehavspladen.
Jordsk�lv
[redig�r | rediger kildetekst]Med sin beliggenhed p� Ildringen rammes Chile j�vnligt af jordsk�lv. Den 22. maj 1960 ramte et jordsk�lv landet med en styrke p� 9,5 p� Richterskalaen, og det er dermed et af verdens kraftigste jordsk�lv.[78] Den tilh�rende tsunami n�ede en h�jde p� 11,5 m ved kystbyen Puerto Saavedra vest for Temuco. Puerto Saavedra blev praktisk taget �delagt.
Senest den 27. februar 2010 ramte et jordsk�lv kysten ud for regionen Maule 325 kilometer fra hovedstaden Santiago og 115 kilometer fra byen Concepcion. Dette jordsk�lv havde en styrke p� 8,8 p� Richterskalaen.[79]
Hydrografi
[redig�r | rediger kildetekst]
Som f�lge af landets topografi krydses Chile af en lang r�kke floder, der generelt er ret korte, og hvor vandet str�mmer ret fredeligt. De forl�ber stort set alle sammen fra Andesbjergene og i nogenlunde direkte linjer vestp� til Stillehavet.
P� grund af �rkenen er der i Norte Grande kun f� vandl�b, der bortset fra Loa ikke har afl�b til havet. Loa, som udspringer i Mi�o Volcano i Andesbjergene og l�ber til Stillehavet er med sine 440 km landets l�ngste flod. P� h�jsletten har vandl�b i 4.517 meters h�jde dannet s�en Chungar�, som er en af de h�jest beliggende floder i verden. S�en ligger sammen med floderne Lauta og Lluta p� gr�nsen til Bolivia.
Lidt l�ngere mod syd er der langt flere floder, der er vigtige for landbruget i dette omr�de. Blandt de vigtige floder her er Aconcagua (142 km), Maipu (250 km) og dens bifloder, Mapocho (110 km) og Maule (240 km). Vandet i disse floder er prim�rt smeltevand om for�ret og sommeren samt regnvand om vinteren. I dette omr�de finder man ogs� den store kunstige s� Rapel samt s�erne Colb�n og Laja.
Natur
[redig�r | rediger kildetekst]
Naturen i Chile omfatter en enorm r�kke arter af planter og dyr. Dette tilskrives landets udstr�kning i nord-sydlig retning samt de store h�jdeforskelle i landet. Naturformer som den stormomsuste kyst mod Stillehavet, de gigantiske Andesbjerge, �rkenen mod nord og beskyttede dale giver et rigt udvalg af �kosystemer, som tilgodeser en stor variation i faunaen og floraen.
Chile har omkring 100 beskyttede naturomr�der, heriblandt 36 naturreservater. I det sydlige Chile i de tempererede regnskove er halvdelen af floraen endemisk, hvilket er unikt p� verdensplan. Chilensk Klokkeranke (Lapageria rosea) er landets nationalblomst, andeskondoren er nationalfugl og tarucaen (Hippocamelus antisensis) er nationaldyr.
Flora
[redig�r | rediger kildetekst]
I landet findes 56 ordener, 181 familier, 837 sl�gter og omkring 4.295 arter af planter. En stor del af disse tilh�rer kurvblomst-, gr�s-, �rteblomst- og natskyggefamilierne.[80]
De ellers meget t�rre omr�der i Atacama-�rkenen mod nord f�r tilf�rt fugtighed med vinden fra havet, hvilket g�r det muligt for h�rdf�re arter som akacie, kaktus-arter og forskellige buske som bromb�r at gro. P� h�jsletterne lidt l�ngere mod syd finder man blandt andet gummipuder (Azorella compacta), ichu-gr�sser og tola-buske. I det halvt�rre centrale Chile m�der man kaktusser, tj�rnebuske, Prosopis-tr�er samt Adesmia-buske. I det fugtige og tempererede omr�de i det centrale Chile er vegetationen maki-agtig i form af buske, l�vtr�er, kaktusarter og gr�sser. Dette omr�de er dog s� befolkningsrigt, at den oprindelige natur ikke er s�rligt markant. Omr�det syd for Biobio-floden er pr�get af l�vf�ldende og stedsegr�nne tr�er, heriblandt rauli, abetr�, hvid �delcypres, roble, Eucryphia cordifolia og laurb�r. Syd for s�omr�det finder man blandt andet antarktisk sydb�g, andesceder og de enorme fitzroyaer. L�ngst mod syd i Patagonien og p� Ildlandet finder man p� grund af det barske klima prim�rt dv�rgudgaver af sydb�g samt h�rdf�re gr�sser.[81]
Fauna
[redig�r | rediger kildetekst]
Med Andesbjergene som effektiv beskyttelse er der i Chile – trods landets størrelse – relativt få vildtlevende pattedyr. Af landlevende pattedyr findes der 107 arter, og regner man havlevende arter med, er der 141.[82] Blandt de udbredte arter er guanaco (vilde lamaer), mink, bæltedyr, opossum, pudú og puma. Pattedyr i chilenske farvande omfatter blandt andet søelefanter og søløve, mens man undertiden kan opleve blåhval, pukkelhval, sejhval, kaskelothval og delfin.
Blandt fuglearterne findes såvel stand- som trækfugle, og der er meldt om 536 forskellige arter i landet.[83] Heraf er 15 arter endemiske og 38 arter er internationalt anerkendt som truede arter.[83] Ud over nationalfuglen, andeskondoren, kan nævnes andesflamingo, en række albatros-arter som gråhovedet, grårygget og chathamalbatros, en række pingvin-arter som hvidkindet, gullokket og humboldtpingvin, petrel-arter som grå, og Juan Fernandez-petrel og skråper som sort og hvidhaget skråpe - alle de nævnte arter er sårbare ifølge Avibase.[83]
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Chiles enorme udstrækning i nord-sydlig retning betyder, at de klimatiske forhold er særdeles varierede. Mod nord findes verdens tørreste ørken, Atacama, i det centrale område er der middelhavsklima, der er fugtigt subtropisk klima på Påskeøen, der er kystklima centralt-sydligt, alpint, når man kommer op i Andesbjergene, samt polarklima i de allersydligste områder. Der er fire årstider i det meste af landet: Sommer (december-februar), efterår (marts-maj), vinter (juni-august) og forår (september-november).
Herunder ses temperaturer og nedbør i udvalgte byer:
| Iquique | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Klimaoversigt (forklaring) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Santiago | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Klimaoversigt (forklaring) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Valdivia | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Klimaoversigt (forklaring) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Puerto Montt | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Klimaoversigt (forklaring) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Punta Arenas | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Klimaoversigt (forklaring) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Påskeøen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Klimaoversigt (forklaring) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
�konomi
[redig�r | rediger kildetekst]
Chiles Centralbank i Santiago er landets centralbank. Landets m�ntenhed er den chilenske peso (CLP), og pengepolitikken f�lger en inflationsm�ls�tning om en �rlig inflation p� 3 %.[84]
Chile er et af Sydamerikas rigeste og mest stabile lande,[85] der ligger som en af de aller�verste blandt de latinamerikanske lande inden for faktorer som menneskelig udvikling, konkurrenceevne, indkomst per indbygger, globalisering, �konomisk frihed og lav korruptionsopfattelse.[86] Siden juli 2013 er Chile af Verdensbanken karakteriseret som h�jindkomstland.[87][88][89] Samtidig er landet pr�get af en meget stor �konomisk ulighed. Gini-koefficienten for disponibel indkomst var s�ledes i 2009 p� 0,508 if�lge OECD, hvilket angav den h�jeste ulighed blandt alle OECD's medlemslande.[90]
Chile har if�lge den konservative amerikanske organisation Heritage Foundations "Index of Economic Freedom" den h�jeste �konomiske frihed i Sydamerika (nummer syv i verden), hvilket skyldes landets uafh�ngige og effektive retssystem samt en forsigtig offentlig finanspolitisk styring.[91] I maj 2010 blev Chile det f�rste sydamerikanske land, der blev optaget i OECD.[92] Landet har den h�jeste BNP per indbygger i k�bekraftskorrigerede enheder blandt de latinamerikanske lande (skarpt forfulgt af Argentina).[93]
En markedsorienteret �konomisk politik, der har v�ret fastholdt stabilt siden 1980'erne, har v�ret medvirkende til at sikre en j�vn �konomisk v�kst i Chile. Mens indkomstulighederne voksede betydeligt under �rene med milit�rt styre, blev fattigdommen igen reduceret efter 1990. Det ansl�s, at 45 % af befolkningen levede under fattigdomsgr�nsen i 1985.[94] I 2012 anslog IMF, at andelen af befolkningen, der lever under fattigdomsgr�nsen, var p� 14,4 %.[95] Landet gennemgik fra 1999 et mindre dyk, men fra 2003 begyndte �konomien igen at bedre sig. I 2009 oplevede Chile et fald i BNP som f�lge af finanskrisen, men i �rene 2010-12 har v�ksten oversteget 5 % hvert �r.[96]
Arbejdsl�shedstallet l� i januar 2014 p� 6,12 %, hvilket var h�jere, end det havde v�ret i de seks foreg�ende m�neder, men generelt har arbejdsl�sheden v�ret svagt faldende over de sidste par �r.[97] Der er mangel p� arbejdskraft inden for brancher som landbrug, minedrift og fabrikation.[98]
Et privatiseret nationalt pensionssystem (AFP) har sat gang i indenlandske investeringer og bidraget til en samlet opsparing, der estimeres til at v�re p� cirka 21 procent af BNP.[99][100] Med den obligatoriske pensionsopsparing betaler de fleste offentlige ansatte 10 % af deres l�n til privat administrerede fonde.[101] Imidlertid blev det i 2009 offentliggjort, at den globale �konomiske krise havde medf�rt, at $21 millioner var mistet fra pensionsopsparingerne.[102]
Chile har indg�et frihandelsaftaler med en r�kke lande, heriblandt en aftale med EU, der tr�dte i kraft fra februar 2003,[103] og en aftale med USA, der tr�dte i kraft fra januar 2004.[104] EU har opgjort, at fra indg�elsen af aftalen i 2003 til 2011 er den bilaterale handel mellem Chile og EU steget til mere end det dobbelte (7,7 milliarder euro i 2003 til 18,6 milliarder euro i 2011).[103] Efter en lignende aftale med Kina indg�et i 2005 er Chiles samlede handel med Kina steget med 22 % p� syv �r, og Kina var i 2012 Chiles st�rste eksportmarked foran USA (22 % mod 11 % af den samlede eksport).[105][106] Chile har st�rst import fra de store lande i Sydamerika, Brasilien og Argentina, der st�r for henholdsvis 17 og 8,2 % af importen.[106]
Standard & Poor's har givet Chile ratingen AA-.[107] Efter at have v�ret s� lav som 3,9 % af BNP i 2006 er landets offentlige g�ld steget siden, s� den i 2011 l� p� 9,2 % af BNP.[108]14 % af statens indt�gter kom i 2012 direkte fra kobberproduktionen.[109] Udlandsg�lden var p� 17 % af BNP ved udgangen af 2012.[110] Chile havde et underskud p� betalingsbalancen i 2012 p� 3,5 % af BNP.[95]
Minedrift
[redig�r | rediger kildetekst]
Den �konomisk vigtigste branche i Chile er minedrift, i s�rdeleshed udvinding af kobber. Udvinding af kobber udg�r 16 % af Chiles BNP og 54 % af dets eksport (42 milliarder US$ af den samlede eksportv�rdi p� 78 milliarder US$).[111] Escondida er den st�rste kobbermine i verden og st�r for mere end 5 % af den samlede produktion i verden.[112] Samlet set udvinder Chile en tredjedel af verdens kobber.[112] Den statslige minevirksomhed, Codelco, konkurrerer med de private p� udvindingen.[112]
Ud over kobber udvindes der ogs� guld og s�lv, mens udvinding af jern, kul og bly stort set er skrinlagt. Endvidere udvindes der fortsat chilesalpeter i landet.
Landbrug og lignende erhverv
[redig�r | rediger kildetekst]
Landbrug i Chile omfatter et bredt spektrum af aktiviteter som f�lge af landets varierende geografiske og geologiske forhold, klima og kulturforhold. Historisk set er landbrug en hj�rnestenene i Chiles �konomi, men nu st�r landbruget sammen med besl�gtede omr�der som skovdrift og fiskeri kun for 3,6 % af BNP.[1] De vigtigste produkter inden for disse omr�der er vindruer, �bler, p�rer, l�g, hvede, majs, havre, fersken, hvidl�g, asparges, b�nner, oksek�d, fjerkr� og uld samt fisk og t�mmer.[1]
Som f�lge af sin relative isolerede beliggenhed og stramme toldregler er Chile ikke ramt af sygdomme som mund- og klovsyge, vinlus eller frugtfluer. Sammenholdt med placeringen p� den sydlige halvkugle med deraf f�lgende andre h�sttidspunkter, end der findes p� de store markeder p� den nordlige halvkugle, udg�r nogle af Chiles konkurrencem�ssige fordele. Omvendt betyder blandt andet de mange bjergomr�der i landet, at kun 1,8 % af det totale areal kan dyrkes.[113]
Af arbejdsstyrken i landet var 10 % i 2011 besk�ftiget inden for landbrug.[114] Det meste af landbrugsomr�det i landet ligger i de centrale regioner, hvor der er store dalomr�der, og hvor klimaet er tempereret eller subtropisk, hvilket giver godt udbytte ved dyrkning af jorden. L�ngere mod syd er der prim�rt tale om gr�sningsarealer, og her finder man f�re- og kv�gavl.
Turisme
[redig�r | rediger kildetekst]
Turismen i Chile er vokset betydeligt inden for de seneste �rtier. Indt�gterne fra turismen (bes�gende fra udlandet) er i perioden 1995-2011 steget fra 1,2 til 2,7 milliarder US$.[115] Antal udenlandske bes�gende i Chile var i 2012 3,5 millioner, hvilket var en stigning p� 13 % fra �ret forinden.[116] Andelen af turismen i forhold til den totale eksport var samme �r 2,88 %.[115] Langt de fleste turister i landet kommer fra nabolandene og �vrige sydamerikanske lande. S�ledes kom 72 % af alle bes�gende i 2012 fra Argentina, Bolivia, Peru og Brasilien. Turister fra Nordamerika og Europa har i nogle �r p� grund af den globale �konomiske krise v�ret lidt faldende.[117] En lidt �ldre opg�relse viste, at bes�gende fra USA, Europa og Brasilien tilsammen udgjorde 36 % af de bes�gende i 2005.[118] Endvidere kunne det konstateres, at bes�g fra Asien, specielt Kina og Sydkorea, var stigende p� samme tidspunkt.[118]
En opg�relse fra 2004 viser, at de mest popul�re m�l for turisterne er hovedstaden Santiago, Valpara�so-Vi�a del Mar, Arica-Putre-omr�det (landets nordligste del), Puerto Montt-Puerto Varas (ved flere nationalparker), Atacama-omr�det (mod nord) og Torres del Paine (Patagonien).[119] Endvidere kommer turisterne fortrinsvis for naturrelaterede oplevelser. S�ledes viser en opg�relse over europ�iske turisters foretrukne besk�ftigelser p� bes�g i Chile, at strandene, historiske mindesm�rker, nationalparker og generelle naturoplevelser st�r h�jest p� listen.[119] N�vnes kan ogs� P�ske�en med de s�rpr�gede stenstatuer, men med sin fjerne placering midt ude i Stillehavet bes�ges den kun af meget m�lrettede turister.
Som turister i deres eget land er chilenerne f�rst og fremmest aktive om sommeren (december-marts), og de bes�ger is�r kystbyer som Arica, Iquique, Antofagasta, La Serena og Coquimbo mod nord samt Puc�n ved Villarrica-s�en mod syd. Desuden er Valpara�so og Vi�a del Mar med deres korte afstand til hovedstaden popul�re bes�gsm�l.
Uddannelse
[redig�r | rediger kildetekst]
Uddannelsessystemet i Chile best�r af fire trin: Forskole (b�rnehave) for b�rn til 5 �rsalderen, basisskole med otte klassetrin (6-13 �r), ungdomsuddannelser p� fire trin (14-17 �r) samt videreg�ende uddannelse.[120]
Siden 2007 har der v�ret gratis adgang til f�rskoletilbud i landet, men det er ikke obligatorisk at bruge.[121] Undervisning p� basis- og ungdomsniveau er obligatorisk, og p� basisniveauet g�r cirka 93 % af b�rnene i offentlige skoler, mens de resterende 7 % g�r i private skoler.
Der er to typer ungdomsuddannelser: Gymnasier eller erhvervsuddannelser. Gymnasierne har to �r, hvor alle har samme fag, mens de to sidste �r deler eleverne i henholdsvis en naturfaglig og humanistisk gren.
P� det videreg�ende niveau har man universiteter (b�de offentlige og private), professionsinstitutter (IP) samt tekniske institutioner (TCF). Landets st�rste og �ldste universitet er Universitetet i Chile i Santiago grundlagt i 1842; det har cirka 38.000 studerende.[122]
I 2009 var der cirka 191.000 analfabeter i landet if�lge UNESCO. Procentm�ssigt svarer det til 1,4 % af befolkningen.[123]
Infrastruktur
[redig�r | rediger kildetekst]Flytrafik
[redig�r | rediger kildetekst]
Chile har samlet 372 landingsbaner, heraf 62 med h�rd bel�gning. Den st�rste lufthavn i landet er Comodoro Arturo Merino Ben�tez International Airport (SCL) i Santiago, som har fast rutefart til en r�kke internationale foruden til omkring tyve indenlandske destinationer. De vigtigste udenlandske forbindelser (m�lt p� antal rejsende) er Buenos Aires (to lufthavne), S�o Paulo og Lima, mens Miami er den vigtigste forbindelse i Nordamerika og Madrid den vigtigste i Europa. De tre vigtigste indenlandske destinationer er Antofagasta, Calama og Iquique. I 2012 rejste over 14 millioner personer via SCL.[124] Lufthavnen er hub for LAN Airlines og flere mindre, lokale luftfartselskaber.
Jernbaner
[redig�r | rediger kildetekst]I Chile findes der et jernbanenet p� 6.782 km, der stort set udelukkende betjenes af det statsejede Empresa de los Ferrocarriles del Estado (EFE). Tidligere d�kkede jernbanenettet hele landet fra Arica i nord til Puerto Montt langt mod syd, men udviklingen af andre transportformer, f�rst og fremmest fly- og bustransport, har medf�rt nedgang i togtransporten. Rejse med tog er typisk langsommere end de konkurrerende former, og efterh�nden er komforten i busser sammenlignelig med den i togene. Godstransport har ligeledes �ndres sig fra jernbanen til lastbiler p� de forbedrede veje.
Samtidig med udviklingen i de �vrige transportformer har jernbanerne v�ret fors�mt fra regeringens side i en �rr�kke, men siden �rtusindskiftet har der fra officiel side v�ret opm�rksomhed p� jernbanerne, og flere str�kninger er blevet eller p� vej til at blive renoveret, lige som det k�rende materiel er blevet fornyet.[125][126][127]
Der findes metrosystemer i hovedstaden Santiago og den store havneby Valpara�so.
Vejnet
[redig�r | rediger kildetekst]Chile har 77.764 km landeveje, hvoraf 18.119 km har fast bel�gning (2.387 km er motorveje).[128] Den panamerikanske landevej har sin sydligste del i Chile og g�r ad Ruta 5, den l�ngste landevej i landet med sine 3.364 km fra gr�nsen mod Peru i nord via Santiago til Puerto Montt i syd. Ruta 5 er koblet til Ruta 7 fra Puerto Montt til Villa O'Higgins p� en str�kning af 1.240 km. Den sydligste landevej p� fastlandet er Ruta 9, der ender p� Brunswick-halv�en.
Busser er blevet meget popul�re til persontransport med mange konkurrerende selskaber og moderne, veludstyrede busser. Turen med bus fra Arica ved den peruvianske gr�nse til Santiago tager 28 timer,[129] mens turen fra Santiago til Punta Arenas tager omkring 40 timer. Der er 184 motork�ret�jer per 1000 indbyggere i landet.[130]
Demografi
[redig�r | rediger kildetekst]Chile har en befolkning p� ca. 16,3 millioner mennesker.[3] Siden 1990 har befolkningsstigningen v�ret dalende som f�lge af en faldende f�dselsrate.[131] En fremskrivning af tendenserne i befolknings�ndringerne sp�r, at befolkningstallet i 2050 vil v�re p� 20,2 millioner.[132] Omkring 85 % af landets befolkning lever i byomr�der med 40 % i Stor-Santiago. De st�rste byomr�der i landet var i 2012 Stor-Santiago med n�sten 6,7 millioner indbyggere samt Stor-Valpara�so og Stor-Concepci�n med begge lidt under en million indbyggere.[65]
Etniske grupper
[redig�r | rediger kildetekst]Chile er et multietnisk samfund som huser folk med mange forskellige etniske baggrunde. Der findes en r�kke unders�gelser af den etniske sammens�tning i landet, og de viser forbavsende store forskelle i resultaterne.
St�rstedelen af den chilenske befolkning er af europ�isk afstamning. En nylig genetisk unders�gelse viser, at 52 % af chilenerne er af europ�isk afstamning, 44 % er stammer fra oprindelige folk, heriblandt mestizer, mens 4 % er af afrikansk afstamning.[133]
Ved folket�llingen i 2012 angav over 1,5 millioner chilenere, at de var af mapuche-afstamning i en eller anden grad.[3] Det tilsvarende tal ved folket�llingen i 2002 var kun lidt over 600.000, mens tallet i 1992 var p� n�sten 1,3 millioner.[134] Disse store variationer forklares blandt andet ved forskelle i synligheden af mapucherne og deres forhold p� de tidspunkter, hvor folket�llingerne blev foretaget: Er der fokus p� dette folk i medier og lignende, bliver flere personer opm�rksomme p� deres afstamning.[134] Den n�stst�rste af de oprindelige etniske folkeslag er aymaraer, som lidt mere end 100.000 angav at tilh�re, samt diaguitaer med lidt mere end 40.000.[3]
Chile er et af de 22 lande, der har underskrevet og ratificeret ILO-konventionen fra 1989 vedr�rende oprindelige folk og stammefolk i selvst�ndige stater.[135][136] Konventionen har siden v�ret anvendt i forskellige tilf�lde til fordel for oprindelige folk i landet, fx retten til vand for aymara-folk.[137]
Immigration til Chile har ikke v�ret s� omfattende som til andre lande, fx Argentina, Canada og USA. Det skyldes blandt andet landets afsides beliggenhed bag Andesbjergene samt afstanden til Europa.[138] Der var aldrig massive indvandringsb�lger til landet som man oplever det i nogle af de n�vnte lande. S�ledes modtog Chile blot 0,5 % af de europ�ere, der udvandrede til Latinamerika i perioden 1851-1924, hvor 46 % endte i Argentina, mens 33 % endte i Brasilien.[138]
Den st�rste europ�iske, etniske gruppe i Chiles befolkning stammer fra Spanien og den baskiske region i det sydlige Frankrig. Chilenerne af baskisk afstamning er ansl�et til at udg�re minimum 10 %.[139]
Der kom mindre grupper af ikke-spanske europ�iske indvandrere til Chile i det 18., det 19. og i begyndelsen af det 20. �rhundrede. I 1848 fandt efter den mislykkede martsrevolution en st�rre tysk indvandring sted, der skabte grundlaget for et tysk-chilensk samfund, der sponsoreret af den chilenske regering bosatte sig i den sydlige region. Tyskerne (som bl.a. omfattede �strigere samt tysktalende schweizere, schlesiere og elsassere) bosatte sig is�r i Valdivia, Chilo� og Los �ngeles.
Britiske (engelske og skotske) samt irske efterkommere omfatter 700.000 mennesker.[140] Der sk�nnes at v�re omkring 100.000 gr�ske immigranter i landet, en stor del bosat i og omkring Antofagasta.[141] Der findes ogs� st�rre grupper af chilenere med fransk, italiensk, schweizisk og kroatisk baggrund. En stor gruppe p� 4-500.000 af pal�stinensisk afstamning bor i det centrale Chile.[142][143]
Chile st�ttede officielt indvandring til landet i det 19. �rhundrede, men efter f�rste verdenskrig lukkede landet i stor udstr�kning for indvandring for at undg� store skarer af fattige flygtninge. Anden verdenskrig gav yderligere st�tte til denne politik, s� det var generelt kun folk med egne midler, der fik lov til at komme ind i landet. Der blev dermed sat en d�mper p� indvandringen gennem en stor del af det 20. �rhundrede, men med den �konomiske v�kst har Chile oplevet en ny b�lge af immigration siden begyndelsen af 1990'erne.[144] Ved folket�llingerne i 1992 og 2002 var der henholdsvis 114.531 og 184.464 chilenere, der var f�dt i udlandet. Langt den st�rste del af denne stigning kom fra lande i Latinamerika, i s�rdeleshed nabolandene Peru og Argentina.[144]
Sprog
[redig�r | rediger kildetekst]Chile er overordnet set et spansktalende land. Den variant af spansk, der tales i landet, er dog noget forskellig fra det, der tales i s�vel Spanien som i de omkringliggende, spansktalende lande i Sydamerika.
Blandt de store forskelle er, at man i Chile ofte udelader den afsluttende stavelse eller et afsluttende "s" i ordene, og desuden udtales nogle konsonanter med en bl�dere lyd. Der er ikke stor forskel p� sproget mellem syd og nord, men der er nogle mindre, men tydelige, forskelle p� sproget afh�ngig af socialklasse eller af, om man bor i byen eller p� landet. Denne relativt homogene sprogbrug forklares ved, at landet i stor udstr�kning er befolket med udgangspunkt i det centrale omr�de omkring Santiago og Valpara�so, hvorfra folk i mindre omfang har trukket sig mod henholdsvis nord og syd.
Flere af de oprindelige folks sprog tales ogs� i et eller andet omfang. Mapundungun er mapuchernes sprog og tales af omkring en kvart million;[145] quechua tales af omkring 8.000 i gr�nseomr�det mod Bolivia;[145] nogle f� tusinde i det nordlige af landet behersker aymara,[145] og et par tusinde taler rapanui, det oprindelige sprog p� P�ske�en.[145] Der findes yderligere nogle f� sprog, s�rligt l�ngst mod syd i landet. Der undervises i mapundungun i omr�der i det sydlige Chile med st�rre befolkninger af mapucher, og sprogets status beskrives som levende.[145] De �vrige n�vnte sprog er truede eller decideret d�ende.[145]
Tysk tales af omkring 20.000 mennesker i Chile.[146]
Religion
[redig�r | rediger kildetekst]If�lge den chilenske grundlov er der religionsfrihed i Chile, og i det store hele underst�tter myndighederne dette i praksis.[148]
Med den spanske invasion i Sydamerika fulgte ogs� katolske mission�rer, og Chile er fortsat et land, hvor hovedparten af befolkningen bekender sig til den romerskkatolske kirke. En unders�gelse fra 2013 viste, at 61 % af den voksne befolkning opfatter sig som katolske, mens 17 % opfattede sig som protestantiske, 4 % som h�rende til en anden religion, mens 19 % ikke opfatter sig som religi�se.[147] Den protestantiske gruppe d�kker over grupperinger som pinsebev�gelsen (langt den st�rste andel af protestanterne), lutheranisme, calvinisme, presbyterianisme, den anglikanske kirke, den wesleyanske kirke og flere andre mindre kirkesamfund.
Blandt de �vrige religioner findes andre kristne grupperinger som den ortodokse kirke, mormonkirken, syvendedagsadventister og Jehovas Vidner. Derudover findes sm� grupper af j�der, muslimer og buddhister.
I perioden 1833-1925 var den katolske kirke statsreligion i Chile, idet staten dog efter 1865 ogs� anerkendte andre religioner. Med grundlovs�ndringen i 1825 blev kirken og staten formelt adskilt. I nutiden underst�tter staten indirekte kristne trosretninger ved at definere officielle fridage i forbindelse med nogle af de kristne h�jtider som jul og langfredag.
Chiles skytshelgen er Jakob den �ldre.[149]
Sundhed
[redig�r | rediger kildetekst]Chiles sundhedssystem styres af sundhedsministeriet. I 1989 blev der i landet oprettet en tvungen, national sundhedsfond (FONASA), som alle l�nmodtagere betaler 7 % af l�nnen til.[150] Der findes desuden private sygeforsikringer. Mere end 12 millioner indbyggere kan f� st�tte til helbredsm�ssige behandlinger gennem FONASA.
Langt de fleste st�rre hospitaler findes i omr�det omkring Santiago og Valpara�so.
Kultur
[redigér | rediger kildetekst]På grund af landets geografi er der markante forskelle på de kulturelle udtryksformer i forskellige dele af landet.
I nord er det karakteristisk, at der finder en række kulturelle begivenheder sted, der kombinerer arven fra de oprindelige andesfolkeslag med den tilsvarende efter de spanske conquistadorer og udtrykker dem i forskellige festivaler og religiøse traditioner, heriblandt diabladas (djævledans) og Fiesta de la Tirana.
I det centrale af landet dominerer traditioner med udgangspunkt i landbrugslivet, heriblandt fra huasoernes (chilenske cowboys) liv, især i området mellem Coquimbo og Biobío. Da dette område af landet huser størstedelen af landets befolkning, er der en tendens til, at kulturen herfra generelt fungerer som landets kulturelle identitet. Blandt de tidspunkter, hvor den chilenske kultur står tydeligst, er i perioden omkring uafhængighedsdagen i midten af september.
I det sydlige Chile har mapuchernes kultur en stor betydning, især i Araucanía, mens indflydelse fra tysk indvandring kan ses omkring byer som Valdivia,[151] Osorno og Llanquihue.
Musik og dans
[redigér | rediger kildetekst]
Musik i Chile omfatter et bredt spektrum, herunder folkemusik, popmusik og klassisk musik. Den folkeligt baserede musik udviser stor variation i landets forskellige områder med musik og dans fra de oprindelige folk, særligt i nord og syd samt på Påskeøen. Aymaraerne og atacamaerne har både individuelle og gruppebaserede danse knyttet til deres religiøse overbevisning. På Påskeøen finder man reminiscenser fra frugtbarheds- og indvielsesritualer i musik og dans.[152]
Chiles nationale dans er cuecaen, der har såvel europæiske indslag som elementer fra oprindelige folk.[153] Dansen er en pardans i 6/8- eller 3/4-takt, og den ledsages af musik spillet på guitar, som kan suppleres af blandt andet harmonika, guitarrón (et guitarlignende instrument med 24-25 strenge) og rytmeinstrumenter. Desuden ledsages den ofte af sang, enten solo eller som duet.[154] Tonadaen er en sangform, der også især kendes fra Andes-området, heriblandt Chile, og den går ligeledes især i 6/8-takt med guitarakkompagnement og synges fortrinsvis af kvinder.[155]
Mellem 1950 og 1970 blev den chilenske folkemusik til en vis grad genfødt, og grupper som Los de Ramón,[156] Cuatro Huasos og Los Huasos Quincheros opnåede popularitet sammen med komponister som Raúl de Ramón og Violeta Parra. Ligeledes var det i den periode, Margot Loyola begyndte at indsamle materiale om den folkelige musik, og hun har i mange år været en uofficiel ambassadør for den chilenske kultur.[157] Mod slutningen af 1960'erne og først i 1970'erne stødte man også på den politiske variant af folkemusikken personificeret i Parra samt Victor Jara; de to var med til at grundlægge Nueva Canción – Den ny sang. Andre navne inden for Nueva Canción var grupperne Inti-Illimani og Quilapayún.
Flere chilenske klassiske komponister har også ladet sig inspirere af folkelig musik. Blandt disse var Humberto Allende, der for eksempel inddrog mapuche-musik i nogle af sine værker, Juan Orrego-Salas, der ud over instrumentalværker (heriblandt musik til Quilapayún) også skrev musik til digte af Pablo Neruda. Blandt de yngre komponister har Fernando García arbejdet med elektronisk musik. Ud over Orrego-Salas har også for eksempel Sergio Ortega haft tæt kontakt til Nueva Canción, og han som aktiv Salvador Allende-støtte skrev han den kendte sang "El pueblo unido jamás será vencido", som blev en verdenskendt slagsang for venstrefløjen og som signalerede modstand mod Pinochet-styret.
Chilensk rockmusik blev første gang spillet i slutningen af 1950'erne, og den fik pæn succes op gennem 1960'erne med blandt andet gruppen Los Jaivas og fik også en vis indflydelse på Nueva Canción. Rockmusikken led et knæk med militærkuppet i 1973, og rockmusik var officielt forbudt under Pinochets styre frem til 1990. Siden er denne musikform blomstret op igen, og ofte ser man i tråd med rock en español, der kendes fra Chile såvel som fra andre latinamerikanske lande, at de chilenske rockgrupper inkorporerer elementer af folkelig musik i rocken, for eksempel hos Los Tres.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]
Chile er på det litterære område navnlig kendt for sin poesi og sine digtere. To af disse, Gabriela Mistral (i 1945) og Pablo Neruda (i 1971), har modtaget Nobelprisen i litteratur, og navnlig Neruda er verdenskendt. Andre kendte poeter fra Chile er Carlos Pezoa Véliz, Vicente Huidobro, Gonzalo Rojas og Nicanor Parra.
Blandt prosaskribenterne er den nok mest kendte i resten af verden Isabel Allende, hvis romaner, heriblandt Åndernes hus, er oversat til adskillige sprog, solgt i over 50 millioner eksemplarer, og flere af dem er filmatiseret.[158] Som Allende er José Donoso repræsentant for den magiske realisme, der opstod i Sydamerika og for alvor slog igennem i 1960'erne og 1970'erne. Uden for denne bevægelse stod Roberto Bolaño, der egentlig var lyriker, men først og fremmest fik succes fra 1990'erne og frem med sin prosa i romaner og noveller, der blev meget populære; især De vilde detektiver bragte ham verdensberømmelse.[159]
Billedkunst
[redigér | rediger kildetekst]Før europæernes ankomst til Chile udtrykte de oprindelige folk sig kunstnerisk på forskellige måder, men spaniernes ankomst satte en brat stopper for dette, idet erobrerne undertrykte disse udtryk under indsatsen for at kristne de oprindelige folk. Mængden af præcolumbiansk kunst er derfor begrænset, men der er dog fundet forskellige hulemalerier, især i det allernordligste af landet.[160] Endvidere er der fundet dekorerede lervarer, og kunsten fra den tid har haft funktioner som rituelle/religiøse, men også praktiske og æstetiske. De nordlige kulturer har især anvendt geometriske figurer, men helleristninger forekommer også i stort omfang.[161] Mod syd har mapuchernes kunst i større omfang haft religiøse formål, blandt andet med bemalede potter til begravelser.
Spanierne bragte ved erobringen med sig de kunstneriske udtryk, som de kendte fra Europa, og trods religiøs modvilje blev europæernes kunst snart inspireret af de oprindelige folks – og omvendt. Således har mapuchernes kunstfærdige metalarbejder, som man fortsat kender, tydeligvis inspiration fra erobrernes sølvmønter.[162] Europæernes kunst var i de første mange århundreder tæt knyttet til den katolske religion, hvor især jesuiterne prægede malestilen.
Jos� Gil de Castro stod i begyndelsen af det 19. �rhundrede bag en r�kke portr�tter af helte fra Chile og nabolandene. Gil de Castro var en af de f�rste i en bev�gelse, der senere er sammenfattet som "rejsende kunstnere", dvs. kunstnere der kom til udefra (Gil de Castro var fra Peru og havde afrikanske r�dder).[163] En anden vigtig kunstner i den unge stat var engelske Charles Wood, der is�r skildrede motiver fra og p� havet.
I 1849 �bnede et nationalt kunstakademi i Santiago,[164] og det blev udgangspunktet for de f�rste nationale kunstnere i Chile. Nogle af de vigtigste malere i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. �rhundrede var Alfredo Valenzuela Puelma, Pedro Lira, Alberto Valenzuela Llanos og Juan Francisco Gonz�lez. Den f�rste egentlige kunstgruppe i landet var "Generaci�n del 13", dannet i 1913, og gruppen er karakteriseret for deres sociale kritik og interesse for proletariatet og oprindelige folk som mapucherne.
Af kunstnere fra det 20. �rhundrede kan n�vnes Roberto Matta, pioner inden for den abstrakte kunst i landet, Carlos Sotomayor, en af de mest markante kubister fra Sydamerika, Camilo Mori, grundl�gger af "Grupo Montparnasse", en gruppe chilenske malere med inspiration fra Paris i begyndelsen af �rhundredet, og Claudio Bravo, en markant hyperrealist.
Der har ogs� v�re betydningsfulde billedhuggere i Chile. Rebeca Matte var den f�rste kvinde p� dette omr�de og har efterladt sig vigtige v�rker som Icarus and Daedalus, som nu i lighed med flere andre af hendes v�rker er at finde i landets nationale kunstmuseum.
Scenekunst
[redig�r | rediger kildetekst]
Mange teatre i Chile stammer fra det 19. �rhundrede,[165] heriblandt Teatro Municipal, der blev indviet i 1857 og er det mest betydende i landet. Teatro Municipal huser flere nationale institutioner som Santiago Filharmoniske Orkester og Santiago Ballet og Kor. Her spilles de klassiske former for sceniske v�rker: Drama, opera og ballet.[166]
Teateret var i slutningen af det 19. �rhundrede prim�rt for overklassen, men i det 20. �rhundrede blev middelklassen mere betydningsfuld samtidig med, at der blev flere forbindelser med omverdenen, og det kom teateret i landet til gode.[165] Landets nationale dramakompagni blev stiftet i 1913, men virkede p� amat�rplan, mens det f�rste egentlige professionelle teaterkompagni, Baguena-Buhrle, blev dannet nogle �r senere.[165][167] Dette kompagni spillede b�de chilenske og udenlandske stykker og bragte teatret rundt i landet.
I de f�lgende �r blomstrede teaterlivet i landet med mange kompagnier, der is�r opf�rte farcer, og ofte som kun havde begr�nset scenografi, s� publikum m�tte t�nke sig til omgivelser og remedier. Desuden blev der spillet s� mange stykker, hvor skuespillerne havde s� mange roller, at det var umuligt for dem at huske teksterne pr�cist, hvilket f�rte til en stil med mange improvisationer og et udtryk, der kan ligne nutidens sitcoms med fokus p� at f� latteren frem blandt publikum.[167]
I 1941 dannede en gruppe studerende ved Santiagos Universitet den f�rste eksperimenterende teatergruppe, hvilket efterh�nden bragte nyt liv til landets scene.[165] Scenekunsten udviklede sig i de f�lgende �r, blandt andet i politisk retning. Blandt de betydende skikkelser p� teaterscenen i midten af �rhundredet var kommunisten Victor Jara, der b�de skrev for scenen og ledede et teaterkompagni, inden han vendte sig mod musikken. Milit�rkuppet i 1973 satte en brat stopper for teaterkunsten sammen med andre kunstarter, som det fascistiske styre opfattede som samfundsnedbrydende.[168] Efter diktaturperiodens kulturelle m�rke er teaterscenen i Chile igen blomstret op, og der findes omkring tyve teaterkompagnier, der spiller over hele landet. Det er dog Santiago, der er centrum for landets scenekunst med flere faste teatre samt den �rligt tilbagevendende festival Festival Internacional Santiago a Mil.[165]
Film
[redig�r | rediger kildetekst]F�rste gang, der blev vist film i Chile, var f� m�neder efter br�drene Lumi�re havde vakt sensation med filmfremvisning i Paris. Den nye kunstart blev b�de en sensation og en inspiration i Santiago, og blot f� �r efter, i 1902, havde den f�rste chilenskproducerede film premiere i Valpara�so. Det var Ej�rcito general de bombas (Brandmandskorpset), som var en tre minutter lang optagelse af en brandmandsparade.[169]
Da filmindustrien for alvor kom i gang i 1910'erne, kom mange af instrukt�rerne og hovedrolleindehaverne fra udlandet, s�rligt fra Argentina. To instrukt�rer af tidens instrukt�rer, den italienskf�dte Salvador Giambastiani og Pedro Sienna, regnes for at v�re chilensk films grundl�ggere.[169] Giambastiani og hans hustru grundlagde landets f�rste filmstudie i Santiago, og her skabte en r�kke andre instrukt�rer, blandt andet Sienna, en r�kke film. Blandt de mest markante stumfilm var El H�sar de la Muerte (1925) af og med Pedro Sienna.[169]
Jorge D�lano drog tidligt til udlandet for at l�re om film med lyd, og hjemvendt producerede han nogle af de f�rste film med lyd i landet. Blandt de store instrukt�rer i 1940'erne var Eugenio de Luigoro og Jos� Bohr, der skabte en af chilensk films st�rste stjerner, Ana Gonzalez. Efter nogle �r med en blomstrende filmproduktion blev Chile oversv�mmet af udenlandske film i begyndelsen af 1950'erne, og den lokale produktion gik meget tilbage.[169]
I 1961 oprettedes Afdeling for eksperimentalfilm p� Chiles universitet. Her blev skabt en r�kke sp�ndende film, som revitaliserede chilensk filmproduktion. Den banebrydende del blev kendt som "Nuovo Cine Chileno" ("Ny Chilensk Film"). Blandt de nye navne var �lvaro J. Covacevich, der med dokumentarfilmen Morir un poco om livet for de mest fattige opn�ede et stort publikum.[169] Det politiske element var fremtr�dende i perioden op til milit�rkuppet, og Helvio Sotos kontroversielle Caliche Sangriento var, trods regeringsmodstand, en publikumssucces.[169] Et tredje navn fra den tid er Ra�l Ruiz, der blandt andet skabte Tres Tristes Tigres (Tre triste tigre). Endelig kan n�vnes Alejandro Jodorowski, der instruerede den avantgardistiske western El Topo.
Som for andre kunstarter blev milit�rkuppet i 1973 en katastrofe for chilensk film, idet langt de fleste af filmskaberne var modstandere af diktaturet og flygtede til udlandet. Herfra skabte flere af dem film, der protesterede mod undertrykkelsen i f�drelandet. Eksempler p� dette er Miguel Litt�ns Det forj�ttede land og Patricio Guzm�ns dokumentartrilogi La batalla de Chile (Slaget om Chile).
Siden milit�rregimets fald blomstrede filmproduktionen i Chile kun langsomt op,[170] men siden �rtusindskiftet er der sket noget, og en del af de nyere film g�r op med diktaturperioden. Det g�lder for eksempel Guzm�ns Le cas Pinochet[171] og den oscarnominerede No af Pablo Larra�n.[172] Andre filmskabere s�ger uden om den tunge fortid, men behandler fortsat nationale temaer som Alicia Scherson i Play om forholdet mellem en mapuche-pige og en velst�ende arkitekt.[170]
Arkitektur
[redig�r | rediger kildetekst]
Naturforholdene har stor indflydelse p� byggeri i Chile. S�rligt jordsk�lv, der forekommer relativt hyppigt i landet, har medf�rt et behov for at skabe bygninger, der kan modst� store rystelser.[173]
Nogle af de f�rste markante bygninger i landet, heriblandt den f�rste katedral i Santiago, er g�et tabt p� grund af jordsk�lv. Siden er man gradvist blevet bedre til at bygge holdbart. Nogle af de �ldste st�rre bygningsv�rker i landet er kirkerne Iglesia de San Agust�n og Catedral Metropolitana i Santiago fra henholdsvis 1625 og 1748-1800; begge har et markant pr�g af nyklassicisme i udtrykket. Italienskf�dte Joaqu�n Toesca var i den periode en markant arkitekt, der blandt andet stod bag Catedral Metropolitana. I omr�det omkring hovedstaden dominerer arkitekturstr�mninger fra Europa, s�rligt Spanien, men kommer man et stykke v�k fra det centrale omr�de i landet, finder man ogs� bygninger, der har markant anderledes pr�g.
P� Chilo� finder man for eksempel en r�kke bygninger, blandt andet flere jesuiterkirker,[174] i tr�sp�n, som blandt andet ogs� er kendt i Nord- og �steuropa.[175] I byer som Castro og Cronchi finder man ogs� tr�huse p� p�le i vandkanten.[173] Andre steder i det sydlige af landet, hvor der bor mange efterkommere af tyske indvandrere, er det tyske pr�g tydeligt p� arkitekturen. Endelig kan man stadig finde rukaer, som er mapuchernes traditionelle boliger.[173]
Mod nord findes i den lille by Toconao en bem�rkelsesv�rdig kirke bygget af bl�de, hvide sten hentet i et lokalt stenbrud. Klokket�rnet er s�rlig velholdt og er erkl�ret et nationalt monument. Et stykke oppe i bjergene finder man eksempler p� pr�columbiansk arkitektur i form af g�rde ved Inkastien.[173]
I nyeste tid er der fokus p� den kulturelle arv i arkitekturen, hvilket ses hos nogle af de markante nutidige arkitekter som Alejandro Aravena og Borja Huidobro.[173]
Kommunikation
[redig�r | rediger kildetekst]Den f�rste avis i Chile var La Aurora, der f�rste gang udkom i 1812 i tiden lige f�r landets uafh�ngighed. I 1827 begyndte El Mercurio at udkomme, og den er den �ldste avis, der fortsat udgives i landet. Den er af konservativ observans og regnes blandt de mest seri�se aviser i landet. Den anden store avis i landet er La Tercera, der er mere sensationspr�get. La Naci�n er statsejet og h�lder mod liberal observans.[176]
De f�rste tv-udsendelser i landet blev sendt i 1959. Generelt er der et liberalt tv-marked i landet og mange stationer, b�de regionalt og nationalt. Den nationale tv-station i landet er Televisi�n Nacional de Chile (TVN), der stammer fra 1969. Stationen ejes af staten, men fungerer i princippet uafh�ngigt af regeringen og er reklamefinansieret.[1]
I 2012 var der 3,2 millioner fastnettelefoner og 24 millioner mobiltelefoner i landet.[1] Der var samme �r 2,152 millioner internet-hosts i landet, og i 2009 var der lidt mere end 7 millioner internetbrugere i landet.[1]
Mad og drikke
[redig�r | rediger kildetekst]
Som p� mange andre omr�der varierer traditionerne for mad og drikke ogs� i de forskellige omr�der af landet. Inspirationen i det chilenske k�kken b�rer basalt set pr�g af det spanske k�kken, madtraditioner fra de oprindelige folk samt de tilg�ngelige lokale ingredienser. Overordnet set er oksek�d, fisk og skaldyr, frugt og gr�ntsager nogle af de vigtigste f�devarer. Senere er der kommet inspiration fra andre dele af verden til chilensk mad.
De oprindelige folk i omr�det brugte is�r produkter som kartofler, majs, b�nner samt fisk og skaldyr. Da europ�erne kom til landet, bragte de med sig dyr som svin, f�r, kv�g og h�ns samt planter som hvede og vin.
Blandt de popul�re retter i landet er asado (grillet k�d), cazuela (en k�d- og gr�nsagsret i suppe), empanadas (br�d med fyld af k�d eller fisk), humitas (gr�ntsager indpakket i majsd�kblade og kogt), pastel de choclo (fyldte majst�rter), curanto (en ret speciel for Chilo� med mange ingredienser lavet i jordhuller med gl�dende sten) og sopaipillas (friturestegte g�rbr�d).[177]
Af drikkevarer er vin udbredt, selv st�rstedelen af den nationale produktion g�r til eksport. Piscoen, en farvel�s eller gulbrun brandy, regnes som nationaldrik, is�r som pisco sour, hvor spiritussen suppleres med lime. Desuden brygges der en del �l i landet, prim�rt lager�l.[178]
Sport
[redig�r | rediger kildetekst]
Den mest popul�re sportsgren i Chile er fodbold. Chile har deltaget i otte VM-slutrunder, heriblandt VM i 1962, som landet var v�rt for,[179] og hvor landsholdet fik det hidtil bedste resultat med en tredjeplads.[180] Andre gode resultater opn�et af holdet er fire finalepladser i Copa Am�rica og bronzemedaljer ved OL i 2000.[181] Den bedste r�kke i landets turneringssystem er Primera Divisi�n, som i 2013 af IFFHS (Det Internationale Forbund for Fodboldhistorie og -Statistik) blev rangeret som 19.-bedste i verden (ligaen havde v�ret 10.-bedste �ret forinden).[182]
Blandt landets bedste klubber er Colo-Colo (30 mesterskaber), CF Universidad de Chile (16 mesterskaber) og Club Deportivo Universidad Cat�lica (10 mesterskaber), der ogs� har haft succes i de sydamerikanske cup-turneringer; seneste chilenske triumf blev opn�et af Universidad de Chile, der sejrede i Copa Sudamericana i 2011. Blandt de internationalt kendte spillere fra landet er El�as Figueroa (aktiv 1964-1982 i blandt andet brasilianske Internacional), Iv�n Zamorano (aktiv 1983-2003 i blandt andet Real Madrid og Inter) og Marcelo Salas (aktiv 1993-2008 i blandt andet Juventus).
En anden popul�r sportsgren i landet er tennis. Landsholdet i denne sport har to gange (2003 og 2004) vundet World Team Cup og spillet finale i Davis Cup i 1976. Marcelo R�os blev den f�rste latinamerikanske spiller, der l� nummer �t p� verdensranglisten for herrer, en plads han holdt i seks uger, og flere spillere, deriblandt R�os, har v�ret i finalen i en Grand Slam-turnering. Tilbage i 1937 vandt Anita Lizana i U.S. Championship og blev dermed den f�rste latinamerikanske kvinde, der vandt en Grand Slam samt l� nummer �t p� verdensranglisten.
Basketball er ligeledes en popul�r sport, og herrelandsholdet har to gange vundet bronze ved VM-turnering (1950 og 1959), mens kvindelandsholdets bedste resultat er s�lvmedaljer p� hjemmebane i 1953.
Chile har deltaget i de fleste olympiske lege, men traditionelt haft det sv�rt i konkurrencerne der. Til og med 2012 er det blot blevet til to guld-, syv s�lv- og fire bronzemedaljer. De to guldmedaljer blev vundet ved OL 2004, begge i tennis, hvor Nicol�s Mass� vandt i singler�kken samt i doubler�kken sammen med Fernando Gonz�lez, der i �vrigt vandt bronze i single. Ud over tennis har chilenske sportsfolk hjemf�rt medaljer i atletik, ridning, boksning, skydning og fodbold (bronze i 2000).
Blandt mere lokale sportsgrene er rodeo ganske popul�rt og anses for at v�re nationalsporten. Den st�rste �rlige turnering er "El Chileno", der har v�ret afholdt siden 1948.[183] Chueca er en sport i stil med hockey, som stammer fra mapucherne.
Blandt de sportsgrene, der ofte dyrkes mere uformelt, er skil�b og andre vintersportsgrene, der har gode forhold flere steder i Andesbjergene, surfing, der dyrkes flere steder ved kysten, samt l�b, herunder maratonl�b og ultramaraton, der vokser i popularitet i lighed med andre steder i verden. Endelig kan det n�vnes, at Dakar Rally siden 2009 har afholdt dele af l�bet i Chile og Argentina.
Referencer
[redig�r | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f g h i "Chile". Word Factbook. CIA. Arkiveret fra originalen 4. maj 2020. Hentet 2014-02-28.
- ^ "Chile: Proyecciones y Estimaciones de Poblaci�n. Total Pa�s. 1950-2050" (PDF) (spansk). Instituto Nacional de Estad�sticas. s. 36. Hentet 2014-02-14.
- ^ a b c d e "Censo 2012" (PDF) (spansk). Instituto Nacional de Estad�sticas. Hentet 2014-04-02.
- ^ a b c d "Report for Selected Countries and Subjects". IMF. april 2013. Hentet 2014-02-14.
- ^ "Key Findings: Chile" (PDF). OECD. 2011-04-12. Hentet 2014-02-14.
- ^ "Distribution of family income - GINI Index". The World Factbook. CIA. Arkiveret fra originalen 4. juni 2011. Hentet 2014-02-14.
- ^ "Summary - Human Development Report 2013" (PDF). UNDP. s. 22. Hentet 2014-02-14.
- ^ "Chile." Arkiveret 4. maj 2020 hos Wayback Machine The World Factbook. Central Intelligence Agency. Hentet 17. februar 2014.
- ^ a b BBC News. "Country profile: Chile." bbc.com/news, 16. december 2009. Hentet 22. december 2019.
- ^ E. Porter, Michael og Scott Stern. "Social Process Index 2015." Arkiveret 23. juli 2015 hos Wayback Machine Deloitte, 2015.
- ^ The OECD and Colombia: A mutually beneficial relationship, oecd.org, hentet 24. november 2020
- ^ "La Incógnita Sobre el Origen de la Palabra Chile" (spansk). Arkiveret fra originalen 2009-04-15. Hentet 2014-02-15.
- ^ a b Encina, F.A. og Castedo, L. (1961). Resumen de la Historia de Chile (4. udgave). Santiago. s. 44. Arkiveret fra originalen 5. februar 2009. Hentet 14. april 2014.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ a b c Hudson: Introduction
- ^ Encyclopædia Britannica (11. udgave). 1911.
derived, it is said, from the Quichua chiri, cold, or tchili, snow
- ^ Pearson, N.J. (2004). Chile. Groller Multimedia Encyclopedia. Scholastic Library Publishing.
Chile's name comes from an Indian word, Tchili, meaning "the deepest point of the Earth."
- ^ a b c The Wild Frontier. Insight Guide Chile. Langenscheidt Publishing Group. 2004. s. 27. ISBN 978-981-234-890-6. Hentet 2014-02-17.
- ^ a b Hudson: Conquest and Colonization, 1535-1810
- ^ a b c Hudson: War of Independence, 1810-18
- ^ a b c Hudson: War of the Pacific, 1879-83
- ^ a b c Hudson: Parlamentary Republic, 1891-1925
- ^ a b c Hudson: Arturo Alessandri's Reformist Presidency, 1920-25
- ^ Hudson: The 1925 Constitution
- ^ a b c Hudson: Carlos Ibáñez's First Presidency, 1927-31
- ^ Hudson: Jorge Alessandri's Rightist Term, 1958-64
- ^ a b Hudson: Eduardo Frei's Christian Democracy, 1964-70
- ^ a b c d e f Hudson: Salvador Allende's Leftist Regime, 1970-73
- ^ "Report on CIA Chilean Task Force Activities, 15 September to 3 November 1970". Chile and the United States: Declassified Documents relating to the Military Coup, 1970–1976. George Washington University. Hentet 2014-02-20.
- ^ "Chile court confirms Salvador Allende committed suicide". BBC. 2012-09-12. Hentet 2014-06-27.
- ^ "Kissinger and Chile: The Declassified Record". The National Security Archive. George Washington University. Hentet 2014-02-20.
- ^ Qureshi, Lubna Z. (2009). Nixon, Kissinger and Allende: U.S. Involvement in the 1973 Coup in Chile. Lexington Books. s. 86-97. ISBN 978-0-7391-2655-4.
- ^ a b Informe de la comisión nacional de verdad y reconciliación (Informe Rettig). Vol. 2. Chiles regering. s. 1311. Arkiveret fra originalen 23. december 2009. Hentet 2014-02-20.
- ^ "Anti-torturr�d og Inge Genefke lyk�nsker Chile med pensionsordning til Pinochet-styrets torturofre". www.u-landsnyt.dk. 2004-11-30. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-02-20.
- ^ "Chile adds thousands to list of dictatorship-era victims". CNN. 2011-08-20. Hentet 2014-02-20.
- ^ "Pinochets arv". Information. 2013-09-10. Hentet 2014-02-20.
- ^ Huneeus, Carlos (2009). Roberts, A. & Ash, T.G. (red.). Political Mass Mobilization against Authoritarian Rule: Pinochet's Chile, 1983-88. Civil Resistance & Power Politics. Oxford University Press. s. 197-212. ISBN 978-0-19-161917-5. Hentet 2014-02-20.
{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link) - ^ Johannessen, Steen Ulrik (2010-10-15). "Minearbejdere i Chile st�r foran nyt liv". Kristeligt Dagblad. Hentet 2014-02-20.
- ^ Hudson: The 1980 Constitution
- ^ a b "Chile scraps Pinochet-era system". BBC. 2005-08-16. Hentet 2014-02-21.
- ^ "Rep�blica de Chile Senado" (spansk). Chiles Senat. Hentet 2014-02-21.
- ^ "Republic of Chile - Election for Senado (Senate)". electionguide.org. Hentet 2014-02-21.
- ^ "Republic of Chile - Election for Camara de Diputadas (Chamber of Deputies)". electionguide.org. Hentet 2014-02-21.
- ^ "Republic of Chile - Election for President (President)". electionguide.org. Hentet 2014-02-21.
- ^ "Republic of Chile - Election for President (President)". electionguide.org. Hentet 2014-02-21.
- ^ "Chile completes plan". Chiles regering. 2005-06-18. Arkiveret fra originalen 2008-04-23. Hentet 2014-02-21.
- ^ "Member States of the United Nations". FN. Hentet 2014-02-23.
- ^ "Member States". FN. Hentet 2014-02-23.
- ^ "The San Francisco Conference: Chile Signs United Nations Charter". FN. Arkiveret fra originalen 7. januar 2014. Hentet 2014-02-23.
- ^ Hudson: Military Rule, 1973-90
- ^ Hudson: The Crisis of 1982 and the Erosion of Military Rule
- ^ "Chad, Chile, Lithuania, Nigeria and Saudi Arabia elected to serve on UN Security Council". FN. 2013-10-17. Hentet 2014-02-24.
- ^ "Election (13 May 2010) Human Rights Council". FN. Hentet 2014-02-24.
- ^ Arga�ar�s, Fernando Garc�a (2012). "Memory, history and identity in Bolivia's foreign policy toward Chile under Morales" (PDF). Symposium: Conflict, memory and reconciliation: Bridging past, present, and the future. s. 6-7. Hentet 2014-02-24.
- ^ "Leopard 2 Main Battle Tank, Germany". army-technology.com. Hentet 2014-02-25.
- ^ "The Chilean Army". armada.cl. 2013. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-02-24.
- ^ "The Navy's most valuable asset: its people". armada.cl. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-02-24.
- ^ "Jorge Rojas �vila" (engelsk og spansk). fach.cl. Arkiveret fra originalen 6. marts 2012. Hentet 2014-02-25.
- ^ "Refurbished Dutch F-16s bound for Chilean air force". UPI. 2010-09-28. Hentet 2014-02-25.
- ^ "Cabineros de Chile". Cabineros de Chile. Arkiveret fra originalen 19. juli 2012. Hentet 2014-02-25.
- ^ "Bribery Report Helps Spark Dutch Inquiry". CorpWatch. 2009-08-20. Arkiveret fra originalen 16. april 2014. Hentet 15. april 2014.
- ^ "FF-15 "Almirante Blanco Encalada"" (spansk). armada.cl. Hentet 2011-04-19.
- ^ "FFG-14 "Almirante Latorre"" (spansk). armada.cl. Arkiveret fra originalen 23. september 2010. Hentet 2011-04-19.
- ^ "Chile purchases 18 second hand F16 fighter planes from Holland". mercopress.com. 2009-04-29.
- ^ "Organigrama" (spansk). Chiles regering. Arkiveret fra originalen 2007-12-14. Hentet 2014-02-26.
- ^ a b Valenzuela, A.F. (2013-03-20). "Analisis y conclusiones resultados preliminares censo 2012" (PDF). Camera Chilena de la Construccion. Arkiveret fra originalen (PDF) 18. juli 2013. Hentet 2014-04-02.
- ^ "Chile - Introduction". geographia.com. Hentet 2014-02-28.
- ^ Blanco, Alejandro Vergara (1998). Derecho de aguas. Editorial Jur�dica de Chile. ISBN 978-956-10-1241-7.
- ^ "The Antarctic Treaty". National Science Foundation. Hentet 2014-02-28.
- ^ www.denstoredanske.dk: Andesbjergene
- ^ "Andes ultra-prominent peaks". Peaklist.
- ^ David H. K. Amiran, Andrew Wilkins Wilson, Coastal Deserts; Their Natural and Human Environments (University of Arizona Press, 1973), side 111. International Geographical Union, Unesco, Peru. Ministerio de Agricultura.
- ^ Verdens t�rreste sted ramt af snevejr - TV 2
- ^ Kom t�ttere p� stjernerne i Atacama-�rkenen - Rejseliv | www.b.dk
- ^ Robertson, A.G. "Research being undertaken in the Atacama desert of Chile on the Tamarugo tree, Prosopis Tamarugo Phil*". Browse in Africa. Arkiveret fra originalen 27. september 2007. Hentet 25. april 2015.
- ^ "Geography of Chile - Dolsenz". Arkiveret fra originalen 15. september 2015. Hentet 20. april 2015.
- ^ a b "S�den Chiles -Gro�e Insel Chiloe". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 26. april 2015.
- ^ Agricultural land is divided into by five regions in Chile (Webside ikke l�ngere tilg�ngelig)
- ^ "Historic Earthquakes". U.S. Geological Survey. Arkiveret fra originalen 26. marts 2014. Hentet 2014-03-08.
- ^ "Magnitude 8.8 - OFFSHORE MAULE, CHILE". U.S. Geological Survey. 2010-02-27. Hentet 2014-03-08.
- ^ Moreira-Mu�oz, Andres (2011). Plant Geography of Chile. Springer. s. 46. ISBN 978-904-8187-48-5.
- ^ "Chile - Plant and animal life". Encyclop�dia Britannica. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 2014-03-08.
- ^ "Mammals and Other Wildlife during Focus On Nature Tours in Chile". Focus On Nature. 2013. Hentet 2014-02-09.
- ^ a b c "Avibase - Bird Checklists of the World: Chile". Avibase. 2011-10-21. Hentet 2014-03-09.
- ^ CentralBankNews.infos hjemmeside. Hentet 9. juni 2014.
- ^ "Chile country profile". BBC. 2012-08-14. Hentet 2014-02-14.
- ^ "Human development indicators" (PDF). UNDP / The R�binson Rojas Archive. 2005. Hentet 2014-03-10.
- ^ "How we Classify Countries". Verdensbanken. Hentet 2014-03-10.
- ^ "Country and Lending Groups". Verdensbanken. Hentet 2014-03-10.
- ^ "GNI per capita, Atlas method (current US$)". Verdensbanken. Arkiveret fra originalen (XLS) 21. september 2013. Hentet 2014-03-10.
- ^ Income Distribution and Poverty. Tabel p� OECD's hjemmeside. Hentet 9. juni 2014.
- ^ "Chile". heritage.org. Hentet 2014-03-10.
- ^ "Chile's accession to the OECD". OECD. 2010-05-07. Hentet 2014-02-14.
- ^ "Report for Selected Countries and Subjects". IMF. Hentet 2014-03-10.
- ^ Hudson: Income Distribution and Social Programs
- ^ a b Article IV consultation, s. 29
- ^ "Chile GDP - real growth rate". indexmundi.com / CIA World Factbook. Hentet 2014-03-10.
- ^ "Chile unemployment rate". tradingeconomics.com. Hentet 2014-03-10.
- ^ Article IV consultation, s. 6
- ^ "The Chilean Pension System" (PDF). Superintendencia de Administradoras de Fondos de Pensiones. maj 2003. Arkiveret fra originalen (PDF) 2008-10-04. Hentet 2014-03-11.
- ^ "Gross savings (% of GDP) in Chile". tradingeconomics.com. Hentet 2014-03-11.
- ^ Hudson: Economic Results of the Pensions Privatization
- ^ Bonnefoy, Pascale (2009-02-07). "An uncertain future". Global Post. Hentet 2014-03-11.
- ^ a b "Countries and regions - Chile". EU. Hentet 2014-03-11.
- ^ "United States - Chile Free Trade Agreement". Office of the United States Trade Representative. juni 2003. Hentet 2014-03-11.
- ^ Mall�n, Patricia Rey (2013-11-06). "Trade Between Chile And China Grew 22 Percent In 7 Years As China Became Chile's Biggest Trading Partner". International Business Times. Hentet 2014-03-11.
- ^ a b "Learn more about trade in Chile". MIT. Arkiveret fra originalen 25. marts 2014. Hentet 2014-03-11.
- ^ Esposito, Anthony (2012-12-26). "UPDATE 2-S&P raises Chile's credit rating to AA-minus". Reuters. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-03-11.
- ^ "Chile - Public debt - Historical Data Graphs per Year". indexmundi.com. Hentet 2014-03-11.
- ^ Article IV consultation, s. 16
- ^ Article IV consultation, s. 30
- ^ Article IV consultation, s. 32
- ^ a b c "Mining in Chile - Copper solution". The Economist. 2013-04-27. Hentet 2014-03-10.
- ^ "Arable land (% of land area)". The World Bank. Hentet 2014-03-12.
- ^ "Employment in agriculture (% of total employment)". The World Bank. Hentet 2014-03-12.
- ^ a b "Chile - International tourism". IndexMundi.com. Hentet 2014-03-12.
- ^ "Record tourist arrivals in Chile during 2012: 3.5million. Target for this year: 4m". mercopress.com. 2013-01-16. Hentet 2014-03-13.
- ^ "Travel and tourism in Chile". euromonitor.com. september 2013. Arkiveret fra originalen 3. april 2014. Hentet 2014-03-13.
- ^ a b Blanco et al., s. 11-12
- ^ a b Blanco et al., s. 8-9
- ^ "Map of Education System, Chile" (PDF). OECD. 1997. Hentet 2014-03-31.
- ^ "Reforma constitucional que establece la obligatoriedad de la educacion parvularia en su segundo nivel de transicion" (spansk). leychile.cl. 2007-02-16. Hentet 2014-03-31.
- ^ "General information". Universidad de Chile. Hentet 2014-03-31.
- ^ "Country Profiles: Chile". UNESCO. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-03-31.
- ^ "Statistics Passengers". SCL - Aeropuerto de Santiago. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-04-02.
- ^ "EFE awards southern rail rehabilitation contract to Icil Icafal". BN Americas. 2010-01-15. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-04-02.
- ^ "EFE launches tender for studies on Arica-La Paz rail line rehabilitation". BN Americas. 2010-01-13. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-04-02.
- ^ "Railway Rehabilitation Project" (PDF). jica.go.jp. oktober 2002. Hentet 2014-04-02.
- ^ "Roadways - Country Comparison to the World". The World Factbook. CIA. Arkiveret fra originalen 26. december 2018. Hentet 2014-04-02.
- ^ "How to get from Arica to Santiago". gettoandfrom.com. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-04-02.
- ^ "Motor vehicles (per 1,000 people)". The World Bank. Arkiveret fra originalen 9. februar 2014. Hentet 2014-04-02.
- ^ "Anuario de estad�sticas vitales 2003" (PDF) (spansk). Instituto Nacional de Estad�sticas. 2005-04-28. s. 59. Hentet 2014-04-02.
- ^ "CHILE: Proyecciones y Estimaciones de Poblaci�n. Total Pa�s 1950-2050" (PDF) (spansk). Instituto Nacional de Estad�sticas. s. 39. Hentet 2014-04-02.
- ^ "Estudio gen�tico en chilenos muestra desconocida herencia africana". El D�namo. 2013-08-19. Arkiveret fra originalen 6. juli 2014. Hentet 2014-04-02.
- ^ a b "Chile y Censo 2012: Pueblo Mapuche m�s vivo que nunca Destacado". Kaos en la Red. 2013-04-05. Hentet 2014-04-02.
- ^ "Bekendtg�relse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedr�rende oprindelige folk og stammefolk i selvst�ndige stater". retsinformation.dk. Hentet 2014-04-02.
- ^ Carrasco, E. & Moreno, J.A. (2013-03-13). "Indigenous Consultation and Participation under Chilean Environmental Impact" (PDF). iaia.org. Arkiveret fra originalen (PDF) 15. april 2014. Hentet 2014-04-02.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ Seelau, Ryan (2010-09-03). "Aymara Acquire Water Rights". indigenousnews.org. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-04-02.
- ^ a b Elorza, W.A. (1995). "...De los Vascos, O�ati y los Elorza" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. august 2013. Hentet 2014-04-02.
- ^ "Presentaci�n del libro Santiago de Chile". osasun.ejgv.euskadi.net. 2008-11-19. Hentet 2014-04-02.
- ^ "Historia de Chile, Brit�nicos y Anglosajones en Chile durante el siglo XIX" (spansk). biografiadechile.cl. Hentet 2014-04-03.
- ^ "8.8 Earthquake in Chile Shakes Community of 100,000 Greeks". world.greekreporter.com. 2010-02-27. Hentet 2014-04-03.
- ^ "Entrevistas: Littin: �Quiero que esta pel�cula sea una contribuci�n a la paz�" (spansk). La Ventana. 2002-10-02. Hentet 2014-04-03.
- ^ "El negocio de la integraci�n" (spansk). nuestro.cl. marts 2005. Arkiveret fra originalen 27. januar 2012. Hentet 2014-04-03.
- ^ a b Do�a, Cristi�n & Levinson, Amanda (2004-02-01). "Chile: Moving Towards a Migration Policy". Migration Policy Institute. Hentet 2014-04-03.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - ^ a b c d e f "Chile - Status". ethnologue.com. Hentet 2014-04-05.
- ^ Z�llner, Oliver (2005). "Generating Samples of Diasporic Minority Populations - A Chilean Example" (PDF). Targeting International Audiences: Current and Future Approaches to International Broadcasting Research (CIBAR Proceedings, Vol. 3). CIBAR. s. 138-149. ISBN 978-3-932872-12-9. Hentet 2014-04-05.
- ^ a b "Religi�n" (PDF). Pontificia Universidad Cat�lica de Chile. Arkiveret fra originalen (PDF) 27. februar 2014. Hentet 2014-04-05.
- ^ "International Religious Freedom Report for 2012 - Chile". U.S. Department of State. Hentet 2014-04-05.
- ^ "Patron Saints: 'C'". catholic.org. Hentet 2014-04-05.
- ^ "�FONASA o ISAPRE?". Arkiveret fra originalen 28. april 2015. Hentet 2. maj 2015.
- ^ "Valdivia Chile". allsouthernchile.com. Arkiveret fra originalen 3. februar 2014. Hentet 2014-04-07.
- ^ "El folclor de Chile y sus tres grandes ra�ces" (spansk). memoriachilena.cl. Hentet 2014-04-07.
- ^ "La cueca" (spansk). memoriachilena.cl. Hentet 2014-04-07.
- ^ "The Cueca: Song, story and dance". thisischile.cl. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-04-07.
- ^ "Tonada". guitarrachilena.cl. Arkiveret fra originalen 6. januar 2015. Hentet 2014-04-07.
- ^ "Los de Ram�n" (spansk). musicapopular.cl. Arkiveret fra originalen 2007-10-13. Hentet 2014-04-07.
- ^ "Margot Loyola" (spansk). folklore.cl. Arkiveret fra originalen 17. juli 2013. Hentet 2014-04-07.
- ^ "Isabel Allende Named to Council of Cervantes Institute". Latin American Herald Tribune. Arkiveret fra originalen 30. april 2011. Hentet 2014-04-08.
- ^ Z�llner, Kristoffer (2011-01-13). "F�nomenet Roberto Bola�o". Berlingske Tidende. Hentet 2014-04-08.
- ^ "Arte rupestre" [Klippekunst] (spansk). www.precolombino.cl. Hentet 2014-04-08.
- ^ Hostnig, Rainer (2008). "Pinturas rupestres de posible afiliaci�n Inca en el departamento del Cusco" (spansk). rupestreweb.info. Hentet 2014-04-08.
- ^ "Mapuche". southamerica.cl. Hentet 2014-04-08.
- ^ "Artistas Viajeros del Siglo XIX" (spansk). Museo Nacional Bellas Artes. Hentet 2014-04-08.
- ^ "Academia de Pintura" (spansk). Museo Nacional Bellas Artes. Hentet 2014-04-08.
- ^ a b c d e "Chile Theatre". whatlatinamerica.com. Hentet 2014-04-09.
- ^ "El Teatro" (spansk). municipal.cl. Arkiveret fra originalen 4. juni 2013. Hentet 2014-04-09.
- ^ a b Pi�a, Juan Andr�s (2010-09-11). "El nacimiento del teatro chileno" (spansk). latercera.com. Arkiveret fra originalen 15. august 2015. Hentet 2014-04-09.
- ^ Billington, Michael (2004-09-07). "On with the show". The Guardian. Hentet 2014-04-09.
- ^ a b c d e f "History of cinema in CHILE". filmbirth.com. Arkiveret fra originalen 17. januar 2013. Hentet 2014-04-09.
- ^ a b Matheou, Demetrios (2014-02-23). "Chile uses its past to look forwards". Herald Scotland. Hentet 2014-04-09.
- ^ Hill, Lee (november 2012). "The Pinochet Case". Senses of Cinema. Hentet 2014-04-09.
- ^ Rohter, Larry (2013-02-08). "Oscar-nominated 'No' Stirring Debate in Chile". New York Times. Hentet 2014-04-09.
- ^ a b c d e "Architecture". ThisisChile.cl. 2009-07-30. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-04-14.
- ^ "Churches of Chiloé". UNESCO. Hentet 2014-04-14.
- ^ "Beklædning med træspån" (PDF). Kulturstyrelsen. maj 2012. Hentet 2014-04-14.
- ^ "The media". roughguides.com. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-04-14.
- ^ Kijac, Maria Baez (2003). The South American Table. Harvard Common Press. ISBN 978-1-55832-249-3.
- ^ "Food & Drink in Chile". frommers.com. Hentet 2014-04-14.
- ^ "FIFA World Cup 1962 – Historical Football Kits". Historicalkits.co.uk. Hentet 2. maj 2015.
- ^ "1962 FIFA World Cup Chile". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 2. maj 2015.
- ^ Sydney 2000
- ^ "The strongest national league of the world". IFFHS. 2014-01-29. Arkiveret fra originalen 20. juni 2017. Hentet 2014-04-14.
- ^ "Chilean rodeo gets support for national sport championships". thisischile.cl. 2011-04-04. Arkiveret fra originalen 15. april 2014. Hentet 2014-04-14.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Blanco, H.; Ruiz-Dana, A.; Marín, A.; Alonso, V.; Paz Silva, C. og Lucidi, S. (august 2007). "International Trade and Sustainable Tourism in Chile" (PDF). International Institute for Sustainable Development. Hentet 2014-03-13.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - Hudson, R.A. (1994-08-31). Hudson, R.A. (red.). A Country Study: Chile. Library of Congress. Hentet 2014-02-15.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Officielt websted Arkiveret 25. juli 2011 hos Wayback Machine – på spansk og engelsk
- "Chile 2013 Article IV consultation" (PDF). IMF. juli 2013. Hentet 2014-03-10.
- The World Factbook om Chile
 | ||
| Territorier m.v. |
| |
