Hans af Danmark

Hans
Valgsprog: PRO LEGE ET GREGE (For lov og folk)
Skulptur af Kong Hans udført omkr. 1530 af Claus Berg til altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense
Konge af Danmark, de Venders og Gothers
Kroning	18. maj 1483 Vor Frue Kirke, København
Regerede	21. maj 1481 – 20. februar 1513
Forgænger	Christian 1.
Regent	Hans
Efterfølger	Christian 2.
Konge af Norge Kroning: 20. juli 1483 Regerede: 1483 – 20. februar 1513 Forgænger: Christian 1. Regent: Hans Efterfølger: Christian 2.
Konge af Sverige Kroning: 26. november 1497 Storkyrkan, Stockholm Regerede: 6. oktober 1497 – august 1501 Forgænger: Sten Sture den ældre Regent: Johan II Efterfølger: Sten Sture den ældre
Ægtefælle	Christine af Sachsen (g. 1478)
Børn	med Dronning Christine: Hans Ernst Christian 2., Konge af Danmark, Norge og Sverige Jakob Elisabeth, Kurfyrstinde af Brandenburg Frans
Hus	Huset Oldenborg
Far	Christian 1.
Mor	Dorothea af Brandenburg
Født	2. februar 1455 Aalborghus Slot
Død	20. februar 1513 (58 år) Aalborghus Slot
Hvilested	1513 Graabrødre Klosterkirke, Odense (til 1807) Sankt Knuds Kirke, Odense (fra 1807)
Religion	Romersk-katolsk

Der er flere personer med dette navn, se Hans af Danmark (flertydig).

Hans (f�dt 2. februar 1455 i Aalborg, d�d 20. februar 1513 sammesteds) var konge af Danmark fra 1481 til 1513, af Norge fra 1483 til 1513 og af Sverige fra 1497 til 1501 som Johan II. Han var s�n af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg.

Hans var gift med Christine af Sachsen, og sammen fik de fem eller seks b�rn.

Da Hans blev konge, var han den f�rste danskf�dte prins i over 100 �r til at blive konge af Danmark.

Sk�nt Hans' far havde s�rget for, at s�nnen allerede som barn var blevet udpeget til tronf�lger p� m�der, der repr�senterede de tre nordiske riger, og tillige ogs� var blevet udset til efterf�lger i hertugd�mmerne, s� var det efter Christian 1.'s d�d i 1481 kun i Danmark, at Hans forholdsvis gnidningsfrit kunne overtage tronen. I Norge lykkedes det f�rst efter en del forhandlinger og stridigheder for Hans at blive anerkendt som konge i 1483, og samme �r blev han ogs� hyldet i hertugd�mmerne, men i Sverige udviklede forhandlingerne om overdragelse af kongev�rdigheden til Hans sig til et spil om, hvor meget eller lidt magt kongen skulle have, og f�rst da svenskerne blev tr�tte af rigsforstanderen Sten Sture den �ldre i 1497 s� Hans en mulighed for at sl� til, og efter at Hans' styrker havde nedk�mpet den bev�bnede bondeh�r i Dalarne i september 1497, kunne Hans endelig blive kronet til svensk konge i november 1497, hvorved de tre riger igen var samlet under den samme krone.

Efter et nederlag for kong Hans' styrker i Ditmarsken i 1500 opstod der snart efter igen uro i Sverige, og i august 1501 m�tte Hans forlade Stockholm, og det lykkedes ham ikke i resten af sin regeringstid at f� kontrol over Sverige igen.

Liv og gerning

Opv�kst

Hans blev f�dt p� Aalborghus Slot som kongeparrets tredje s�n. Han var den f�rste danskf�dte konge i mere end 100 �r - hans forg�ngere var kommet fra det, der i dag er Tyskland, Polen eller Norge. Begge kong Hans' for�ldre kom fra Nordtyskland. Begge hans storebr�dre var d�de som sm�, mens han havde to overlevende yngre s�skende, Margrete, som giftede sig med Jakob 3., konge af Skotland og blev oldemor til Maria Stuart, og den 15 �r yngre Frederik, som ogs� blev konge af Danmark og Norge fra 1523 til 1533 som Frederik 1.

Udn�vnelsen til konge

De nordiske lande var valgkonged�mmer, men Christian 1. havde s�rget for at f� sin �ldste s�n valgt til tronarving i alle landene; i Danmark i 1456 og i Norge og Sverige p� et m�de i Skara den 19. januar 1458; desuden havde Hertugd�mmernes st�nder den 20. maj 1466 erkl�ret ham for faderens efterf�lger, s�fremt han var eneste s�n. Kom der flere s�nner, skulle sagen ordnes p� et m�de af danske rigsr�der og slesvig-holstenske landr�der. Da Christian var d�d, satte landene betingelser for at ville acceptere Hans. I august 1481 tr�dte det norske rigsr�d sammen i Bergen. M�det i januar 1482 blev holdt i Oslo, og da kom der svenske udsendinge til, s� man fik indg�et en bindende aftale om, at Norge og Sverige skulle st� sammen ved det kommende kongevalg.

Vigtigst i Norge var kravet om en egen norsk statskasse, s� landets indt�gter ikke mere forsvandt til Danmark, og om at magtpositionerne blev forbeholdt nordm�nd, fx som h�vedsm�nd p� f�stningerne. Murborge var almindelige p� kontinentet, men sj�ldne i Norge, hvor der kun fandtes fem: Akershus, Bergenhus, T�nsberghus, B�hus og Vard�hus. Videre �nskede rigsr�det Shetland og Orkn�erne tilbagef�rt til Norge, efter at Christian 1. havde tilladt sig at pants�tte dem til Skotland. Kong Hans kunne f�rst v�lges til norsk konge, n�r nordm�nd havde fuld kontrol over landet. Problemet var, at kong Hans allerede havde indsat en dansker, J�rgen Lauritzen, som kommandant p� B�hus, Norges st�rkeste f�stning (hvoraf navnet B�huslen) - og Lauritzen n�gtede at overgive den. Sommeren 1482 samlede det norske rigsr�d dermed en v�bnet skare ved Jarls�. Norges rigsforstander, Jon Sm�r, ankom fra Bergen og satte sig i spidsen for skaren. �rkebiskop Gaute drog i felten som milit�r leder sammen med biskopperne fra Bergen og Stavanger. De sejlede ud fra Oslofjorden, og i Marstrand, som den gang var Norges sydligste by, medtog de en gruppe kampklare b�nder. De belejrede s� B�hus f�stning, der l� p� en 40 m h�j klippe og ikke kunne indtages med magt. Men efter en m�neds belejring overgav kong Hans borgen til nordm�ndene, mod l�fte om, at de m�dte til forhandlinger i Halmstad 13. januar 1483.

Hertugd�mmerne

I Hertugd�mmerne var situationen den, at enkedronning Dorothea sad inde med hele omr�det som pant. Hun havde �nsket, at den yngre s�n Frederik skulle udn�vnes til herre over hele omr�det, men Hans fik gennemtrumfet en deling af magten. Hyldingen foregik ved Levensau den 29. december 1483, �ret efter overtagelsen af regeringen, og da Frederik i 1490 blev myndig, foretoges den 10. august en deling af landene, ikke efter arealet, men efter indt�gterne, hvorved kongen fik den segebergske del og hertugen den gottorpske, s�ledes kaldte efter hovedslottene. For ikke at bryde traktaten om at hertugd�mmerne skulle forblive udelt sammen, hed det sig, at Hans og Frederik skulle regere dem i f�llesskab.

Norge

Nidarosdomen, hvor b�de kong Hans og hans far var blevet kronet til konge af Norge.

Svenskerne m�dte ikke til det aftalte m�de i Halmstad i januar 1483, men der underskrev kong Hans s� Halmstad-recessen, der fastslog, at

• de nordiske lande skulle v�re selvst�ndige riger, sk�nt med en f�lles konge, og at
• deres rigsr�der skulle have en st�rk og selvst�ndig stilling.  

Norge var nu sikret sin egen statskasse og at styres efter sine egne love, og ingen udl�nding kunne blive lensherre eller r�dmand, medmindre han var gift med en norsk kvinde. Ved kongens d�d skulle Norge g� tilbage til det norske rigsr�d, ikke til kongens s�n. Og hvis kong Hans ikke holdt sine l�fter, havde norsk adel ret og pligt til at afs�tte ham. Efter denne h�ndf�stning kunne Hans krones til norsk konge. Samme �r den 18. maj blev Hans og hans dronning Christine kronet i K�benhavn af �rkebiskop Jens Brostrup. Der blev for anledningen afholdt et "dystl�b", dvs. en ridderturnering.

Efter sin kongekroning i K�benhavn rejste Hans direkte til Norge for at krones der. Han sejlede til Oslo, og sankthansaften 1483 startede han f�rden p� hesteryg over Dovre til Trondhjem. F�rste gang en norsk konge blev kronet der, var i 1449. Den gang k�mpede kong Hans' far, Christian 1., med den svenske kong Karl om den norske krone, og i l�bet af kun et �r lod begge sig krone i Nidarosdomen for at knyttes til helgenkongen St. Olav. Kong Hans kunne have gjort som andre konger f�r ham og ladt sig krone i Oslo eller Bergen, men han fulgte sin fars eksempel og valgte Trondhjem. Nogle f� m�neder efter kroningen d�de den nye h�vedsmand p� B�hus, Jon Sm�r, i et forlis. Straks br�d kong Hans sine l�fter, og udn�vnte som ny h�vedsmand p� B�hus en dansker.

Sverige

Kong Hans p� en bislagssten ved den udvendige trappe til Riddersalen p� K�benhavns Slot. Hugget i gotlandsk sandsten i 1503, tilskrevet Adam van D�ren, er p� Nationalmuseet.
Foto: Orf3us

Ogs� i Sverige fik unionsvennerne overh�nd, og et aftalt m�de i Kalmar fandt virkelig sted. Her modtog det svenske rigsr�d og ogs� Sten Sture Halmstad-h�ndf�stningen med f� tilf�jelser af hensyn til svenske forhold og forpligtede sig ved Kalmar-recessen af 7. september 1483 til at antage Hans til Sveriges konge. Den egentlige overdragelse af riget skulle finde sted det f�lgende �r i Kalmar med kong Hans til stede, og tillige skulle besiddelsen af Gotland afg�res. Kalmar-recessen klarlagde, hvilken magt Hans ville f� som konge af Sverige, og hvilken magt det svenske rigsr�d skulle sidde med. S� genstod kun selve kongevalget, men Hans udeblev, da han ville have mere magt, end recessen �bnede for. Det svenske rigsr�d ville godt have ham som konge, men uden reel magt, n�rmest som den svenske konge i dag. Hans ville derimod v�re konge af Sverige med magt over landet. Endelig ville rigsforstanderen Sten Sture selv beholde den magt, han havde siddet med i 20 �r. Resultatet var, at en del svenskere begyndte at vurdere, om en dansk konge, man sj�ldent s� noget til, ikke var at foretr�kke fremfor en egenr�dig rigsforstander, man ikke blev af med.

Ul�ste problemer

I de f�lgende �r var Hans stadig optaget af forholdet til Sverige og til sin bror. Frederik var fortsat utilfreds med sin andel. Han gjorde endog krav p� et st�rre len i Danmark og en del af Norge, idet overenskomsten i Bergen af 29. august 1450 sagde, at konges�nner uden krone skulle fors�rges p� tilb�rlig vis. Kong Hans n�lede med at g�re krav p� Sverige, ogs� da Sten Sture kom i strid med lensmanden p� Gotland Iver Axelsen Thott, fordi Thott drev s�r�vervirksomhed i �sters�en og skadede hansest�derne, der var Sten Stures forbundsf�ller. Thott opfordrede forg�ves kong Hans til et f�lles angreb p� Sverige, og da Thott ikke kunne st� sig mod Sten Sture, overgav han �en til Hans mod at f� sin g�rd Lil� i Sk�ne tilbage. I de f�lgende �r blev forholdet mellem Sten Sture og det svenske rigsr�d stedse mere sp�ndt, og da Hans sluttede forbund med zar Ivan 3. af Rusland, frygtede svenskerne et angreb fra to sider og gjorde till�b til at fuldbyrde Kalmar-recessen, men Sten Sture forstod stadig at tr�kke alle forhandlinger i langdrag. Imidlertid angreb russerne Finland, og under sit halvhjertede forsvar kom Sture i strid med sin rival Svante Nilsson og blev ved sin hjemkomst til Stockholm afsat af rigsr�det i 1497. Han havde dog endnu almuen p� sin side og belejrede sine modstandere, der var anf�rt af �rkebiskop Jakob Ulfsson, p� St�ket.

Kalmarunionen genoprettes

I Danmark var enkedronning Dorothea, der altid tilr�dede fred, d�d i 1495. I marts 1497 blev Sten Sture den �ldre afsat af det svenske rigsr�d. Til geng�ld samlede han b�nderne i Dalarne og nedbr�ndte �rkebispeg�rden i Uppsala, hvorefter bispen lyste ham i band. Det hele udviklede sig til borgerkrig, og kong Hans besluttede at udnytte situationen. 24. juni 1497 gav han Henrik Krummedige besked om at belejre �lvsborg. I juli samlede kongen 5.000 m�nd under sin personlige kommando i Blekinge. Der var b�de udskrevne b�nder og adelens st�ende styrker; men forrest gik lejesoldaterne, den frygtede "sorte garde", som han tre �r senere slap l�s p� befolkningen i Ditmarsken. Garden tog ingen fanger, den dr�bte for fode, kendt for sine n�desl�se fremst�d p� slagmarken og mod civilbefolkningen i Tyskland og Nederland. Da garden marcherede gennem Holsten p� sin vej mod Sverige, flygtede b�nderne i sikkerhed bag L�becks bymur. Samtidig skulle styrker fra Norge tr�nge ind i Sverige vestfra. I august sendte kong Hans besked til Krummedige, der stadig belejrede �lvsborg, at b�nderne i det omr�de skulle levere forsyninger til h�ren. Hvis b�nderne satte sig til modv�rge, fordi de selv beh�vede maden, havde kong Hans instruksen parat: "Straf den almue, der er ulydig, og hug dem en h�nd eller en fod af."

Dalkarlene blev sl�et i slaget ved Rotebro den 28. september. Kort efter m�dtes kongen og Sten Sture og sluttede en overenskomst, hvorefter Sture nedlagde sit rigsforstanderskab fik Finland som len. Den 26. november 1497 blev Hans kronet p� Mora ting som Sveriges konge, og den 5. december valgte rigsr�det hans s�n Christian til hans efterf�lger. Kalmarunionen var genoprettet, men kun i fire �r frem til maj 1502, da Sten Sture igen overtog magten i Sverige.

Togt mod Ditmarsken

Slaget ved Hemmingstedt 17. februar 1500, hvor kong Hans og hertug Frederik led et forsm�deligt nederlag til Ditmarskens b�nder.

I Meldorfs kirke skal Dannebrog v�re h�ngt op efter det danske nederlag; hvis det da ikke var i kirken i W�hrden.

Formelt var Ditmarsken under Christian 1. blevet en del af hertugd�mmet Holsten, men reelt fungerede det fortsat som en selvst�ndig bonderepublik. I 1499 havde kong Hans i landdagen i Rendsburg forlangt, at ditmarskerne skulle indg� i hans konged�mme og skatte 15.000 Mark �rligt, samt rejse tre f�stninger. Disse krav blev afvist af indbyggerne. 11. februar 1500 angreb de to br�dre, hertug Frederik og kong Hans, sammen med det holstenske ridderskab Ditmarsken med en h�r p� 12.000 mand, hvoraf 4.000 var lejesoldater, kendt som "den sorte garde". Om dem sagde en tidligere anf�rer, at de var "de bedste soldater, men ogs� de mest ford�rvede mennesker, jeg har set." Denne bande slap kong Hans l�s p� en fredelig bondebefolkning. Hovedstaden Meldorf m�tte hurtigt overgive sig. Landskn�gte og adelige ryttere drog derp� ud i marsken, fulgt af artilleri og vogne (hvoraf nogen var tomme, beregnede til at transportere det forventede krigsbytte). Ditmarskerne betragtede med foragt de adeliges udstyr; guldk�der og perlesmykker, som om de red til bryllup og ikke i krig. Kolonnen m� have strakt sig over 2,5 km med mere end 800 heste. Alle i Meldorf, der ellers kunne, var flygtet og tog opstilling ved en gammel skanse, p� plattysk kaldet Dusendd�welswarf (h�jtysk: Tausendteufelswall = tusinddj�vlemuren) ved Hemmingstedt. Denne skanse sp�rrede vejen for kong Hans' tropper.

Den sorte garde havde et overv�ldende talm�ssigt overtag over ditmarskerne. Men disse �bnede digerne mod Vesterhavet, s� vandet steg p� markerne og tvang kolonnen til at holde sig p� den smalle vej, mens landskabet rundt om gradvis blev oversv�mmet. Da de forreste stormede skansen, smed ditmarskerne rustninger og st�vler, og med lanser som springstokke sprang de over gr�fterne og angreb lejesoldaterne, der ikke kunne flygte, for bag dem kom bondesoldaterne marcherende og pressede p�. Vejen bag dem var blokeret af fremrykkende vogne og kanoner. Tusindvis af mennesker var fanget i et landskab, der langsomt sank og blev til pl�re, som vandet steg omkring dem. I panik vendte lejesoldaterne om og flygte gennem r�kkerne af bondesoldater, der fortsat var p� vej fremad. I dette kaos huggede ditmarskerne kong Hans' h�r ned bagfra. Omkring en tredjedel af h�ren blev hugget ned eller druknede. Ditmarskerne gik l�s p� riddernes heste; de tungt pansrede riddere blev liggende hj�lpel�se i pl�ret, n�r hestene segnede under dem. Sejren var vis for ditmarskerne, og snart l�d r�bet: "Sk�n hesten! Dr�b manden!" Kong Hans og hertug Frederik red bagerst i tr�net, og slaget kan have v�ret forbi, inden de forstod, at det var begyndt. Kong Hans n�rmede sig aldrig Ditmarsken igen. Han undslap kun med n�d og n�ppe, mens store dele af den holstenske adel d�de. Ditmarskerne begravede kong Hans' faldne fodsoldater; men ligene af hans riddere plyndrede de og efterlod p� slagmarken som f�de for ravne og hunde.

De 130, som var for syge eller gamle til at flygte fra Meldorf, var myrdet af kong Hans' lejesoldater. Frem til reformationen blev der afholdt �rlige sj�lemesser for de 130 civile dr�bt i massakren.

Angiveligt skulle den originale Dannebrogsfane fra Estlandstoget, som man havde medtaget i forventning om, at det skulle v�re sejrsbanner, ved denne lejlighed v�re blevet erobret af ditmarskerne og senere oph�ngt i kirken i W�hrden. Andre kilder opgav, at det var i Meldorf kirke, Dannebrog blev oph�ngt. Snart sivede det ud, at kongen havde lidt et frygteligt nederlag. Nogle dage efter skrev han i et brev: "Vi var draget ind i Ditmarsken med et lille antal folk og havde n�sten erobret landet, men blev sl�et tilbage i mandags, og led stor skade. Vi h�ber at komme over disse skader og g�re geng�ld." Men snart greb uroen om sig; for skadeomfanget kunne ikke holdes skjult, og Sten Sture h�rte af b�nderne i sit omr�de, at de var parate til en opstand mod den danske konge.

Nyt opr�r i Sverige

Nederlaget i Slaget ved Hemmingstedt fik et nyt svensk opr�r mod kong Hans til at bryde ud. Den mest aktive ved denne lejlighed var pr�sten Hemming Gadh, der i tyve �r havde tjent som svensk sendebud i Rom, hvor han blev gjort til pavelig kammerherre af Borgia-paven selv. Gadh havde arbejdet ih�rdigt for Sten Stures interesser, og modarbejdet kong Hans' fors�g p� at f� pavens st�tte til at overtage den svenske trone. Tilbage i Sverige fik Hemming Gadh de gamle modstandere Sten og Svante Sture forsonet. I januar 1501 kom Hans til Stockholm sammen med sin kone for at behandle problemet med de stadige russiske angreb p� gr�nsen i Finland. Et samstemmigt svensk rigsr�d leverede en fl�ngende kritik af kong Hans' styre og den m�de, hans danske fogeder opf�rte sig p� i Sverige. V�rre var det dog, at russisk delegation fra storfyrst Ivan 3. dukkede op. P� latin bad de kong Hans om at opfylde sin del af aftalen med storfyrsten, og afsl�rede i svenskernes p�h�r, at Ivan 3.s angreb p� Finland netop var efter aftale med kong Hans - for at hj�lpe ham til den svenske trone.

Svenske b�nder og adelsm�nd rejste sig nu til opr�r mod kong Hans, der stadig var i Stockholm, da ogs� Sten Sture opsagde sin troskab til ham. To dage senere, 11. august 1501, gik kongen om bord i sit skib og forlod byen. P� Stockholms Slot efterlod han dronning Christine som kommandant. Hun holdt slottet i syv m�neder. 10. oktober 1501 belejrede opr�rerne Stockholm. 17. oktober under forhandlingerne mellem opr�rerne og den danske dronning br�d der brand ud i byen, og en fjerdedel af Stockholm nedbr�ndte. I kaosset, da indbyggerne fortvivlet fors�gte at frelse liv og ejendele, benyttede opr�rerne chancen til at tage kontrol over byen. 17 af opr�rslederne anklagede i et brev dronningens folk for at have anstiftet branden. Christine anklagede opr�rerne for det samme, og de var jo ogs� de eneste, der havde haft fordel af den. I hvert fald ville dronning Christine intet tjene p� at ant�nde en by, hvor hun selv var indesp�rret.

Svenskerne reagerede p�, at kong Hans skulle have taget sin elskerinde Edele Jernsk�g - dronningens hofdame - med hjem til Danmark, da han lod sin kone tilbage. De tilb�d hende derfor frit lejde til at forlade Sverige sammen med alle pr�ster og adelige, men det afslog hun. Hun havde tusind mand hos sig p� slottet, mange nok til at pr�ve at bryde ud og generobre Stockholm, og mindst �n gang fors�gte de det, affyrede den store kanon og stormede ud af porten i vinternatten, men blev tvunget tilbage. Det bandt store styrker til Stockholm, hvor Hemming Gadh holdt 4.000 v�bnede m�nd, der delvis m�tte underholdes af Stockholms befolkning p� allerh�jst 7.000, der for en stor del ikke engang st�ttede opr�ret. Stemningen var derfor ansp�ndt mellem Stockholms indbyggere og Gadhs tropper, og flere gange sneg fiskerb�de sig ud fra slottet og tilbage med fangst, hvorefter byens befolkning blev anklaget for at have hjulpet dem. I december gik en af borgmestrene - der var altid to - over gevind, �delagde armen p� en bonde, forbandede almuen og bad dem pakke sig hjem. B�nderne gik til rigsr�det og truede med at tage borgmesteren p� ordet og forlade Stockholm, s� kunne byen forsvare sig selv mod danskerne. B�de belejrerne og de belejrede havde kanoner, men ikke kraftige nok til at bryde slotsmurene ned. S�ndag 5. december 1501 �bnede slottet ild mod en svensk stilling. Nord for Storkyrkan havde svenskerne bygget en "sk�rm", sandsynligvis en t�mmerv�g, men kanonkuglen brasede lige igennem og dr�bte to m�nd. Kanonkuglerne var massive; de eksploderede ikke, men n�r de traf nogen, blev knoglestykker fra offeret slynget i alle retninger, med kraft nok til at dr�be eller skade andre. En menneskelig splintbombe.

29. april 1502 gjorde svenske styrker et sidste udfald og tr�ngte helt frem til den inderste borgmur. Her var modstanden s� h�rd, at parterne gik over til forhandlinger. De belejrede vidste ikke, at kong Hans var p� vej, og if�lge en stockholmsk overlevering var kun 70 af de tusind i live, og kun ti af dem uskadte. Sk�rbug havde taget mange liv blandt de belejrede, der overgav sig 9. maj 1502. 12. maj lagde kong Hans' fl�de til ved det nuv�rende S�dra Djurg�rden. Efter henved syv m�neders belejring kom han tre dage for sent til at unds�tte dronningen. Da slottet alligevel var faldet, vendte han bare om og sejlede tilbage til Danmark. Krigen fortsatte i �revis, men Sverige var tabt.

Dronningen havde opgivet slottet mod frit lejde til Danmark for sig og sit f�lge. Sten Sture br�d sit l�fte og tog hende til fange, hvad der blev anset som �rel�st. Dronning Christine sad fanget i halvandet �r i h�rde k�r. Det danske rigsr�d klagede over behandlingen, Christine blev udsat for, mens svenskerne for at frigive hende forlangte at f� de slotte og f�stninger tilbage, som kong Hans stadig holdt i Sverige. Kardinal Raymund P�rault, som drev afladshandel i Norden, fik med l�beckernes bistand sat dronningen fri. I december 1503 blev hun h�jtideligt modtaget af sin �ldste s�n og den danske adel efter tre �rs frav�r. I Norge var der ogs� brudt opr�r ud, men Hans' s�n prins Christian slog opstanden ned med stor brutalitet og blev indsat som vicekonge i Norge i 1506.

Fors�gene p� at blive unionskonge igen ved stadige l�ftebrud

Kong Hans' segl.

Resten af Hans' regeringstid gik hen med krige og frugtesl�se underhandlinger med Sverige og hansest�derne. Undertiden s� det ud til, at der skulle komme fred. S�ledes havde svenskerne i juni 1505 fastsat et m�de i Kalmar, hvor rigernes mellemv�rende skulle afg�res, men da kun de danske og norske rigsr�der m�dte, nedsatte disse sig som en slags h�jesteret og d�mte efter romerretten Sten Sture og hans tilh�ngere som majest�tsforbrydere. Denne dom fik de kejser Maximilian til at bekr�fte, og han lyste Rigens Acht over både svenskerne og sine egne undersåtter, der støttede svenskerne. Dette fik dog ingen betydning, da hansestæderne ikke respekterede hans dom.

Over for Hansestæderne var kong Hans ikke så eftergivende som sin fader. I otte år lod han dem vente på stadfæstelsen af deres privilegier, og da de fik den, måtte de dele handelen med andre nationer, idet Hans sluttede handelstraktater med England, Holland, Skotland og Frankrig og tilstod dem lignende rettigheder. Denne modstand mod hansestædernes handelsvælde førte til, at der begyndte at danne sig en dansk handels- og orlogsflåde. Særlig ville Hans forbyde stæderne at handle med Sverige, men da de ikke kunne undvære denne handel fortsatte den. Under disse kampe skabtes den danske flåde. Der blev dog stadig gjort forsøg på at bringe fred i stand, og 1507 blev en sådan sluttet i Nykøbing Falster, men endnu samme år begyndte fjendtlighederne igen.

Kong Hans' egne løftebrud fortsatte. I 1506 indsatte han en dansker, Anders Mus, som biskop i Oslo mod det norske domkapitels vilje, igen et brud på den håndfæstning, han havde indgået med Norge. I 1507, da hans søn Christian var i Norge, bad denne om at blive kronet til norsk konge, selv om hans far stadig var i live. Christian 2. ønskede at blive sin fars medkonge. En sådan ordning var helt uortodoks og ville desuden fratage det norske rigsråd alle forhandlingskort, den dag kong Hans var død, og der skulle aftales en håndfæstning med hans søn. Ærkebiskop Gaute afslog derfor at foretage en sådan handling. I 1510 døde ærkebiskop Gaute, og Nidarosdomens 24 kanniker valgte Jon Krabbe, der så skulle til Rom for at få pave Julius 2.s godkendelse. Igen brød kong Hans sine løfter til Norge, og valgte en dansker, Erik Valkendorf, til norsk ærkebiskop. For en rundelig sum erklærede pave Julius 2. domkapitlets lovlige dom som ugyldig. 16. august 1510 blev Erik Valkendorf derfor indsat som Norges ærkebiskop. Jon Krabbe blev tildelt Mariakirken på Tromsøya som en art plaster på såret. I 1512 blev nok en udlænding indsat i en vigtig stilling i Norge. Det var hollænderen Herman Willums, Dyvekes morbror, der blev indsat som høvedsmand på Bergenhus fæstning.

I 1509 indgik svenske udsendinge til København en fredsaftale, der imidlertid indebar, at kong Hans skulle afpresse Sverige en stor årlig tribut. Den blev da heller aldrig betalt. Tværtimod lykkedes Sverige i at gå i forbund med Lübeck, og fik dermed en stor flåde på sin side. Da hansestæderne i 1510 udstedte en formel krigserklæring, fulgte Sverige deres eksempel. Den søkrig, som nu fulgte, blev ført med stor kraft fra dansk side under søhelte som Jens Ulfstand, Søren Norby og Otte Rud. Sensommeren 1510 hærgede flådestyrker fra Lübeck de danske øer, og 700 svenske ryttere angreb Skåne. Disse blev slået tilbage, men samtidig angreb svenskerne kong Hans' vigtigste støttepunkter i Sverige: Borgholm på Øland og Kalmar, som han nu måtte opgive.

Kong Hans svor hævn. For at kunne bekæmpe Hanseforbundet havde han skabt en dansk orlogsflåde, som nu vandt sine første sejre. Hans søn Christian rykkede i vinteren 1511 ind i Sverige fra Norge og nedkæmpede modstanden med stor brutalitet mod den svenske civilbefolkning. Efter Svante Nilssons død 2. januar 1512 sluttedes der i Malmø fred mellem Danmark og Lübeck 23. april 1512 i Malmø. Lübeck skulle betale kong Hans en erstatning på ƒ 30.000,- gylden, og afbryde handelen med Sverige, dersom de ikke kom overens med Hans, og betale en bøde. Med stort besvær klarede Svante Nilssons søn, Sten Sture den yngre, at blive valgt til svensk rigsforstander. Han blev nødt til at godtage en ny våbenhvileaftale med kong Hans ud fra de gamle vilkår: Hvis svenskerne ikke ville acceptere Hans som konge, skulle de betale en årlig tribut.

Forsøgene på at vinde jord tilbage

Knutst�rnet p� Akershus f�stning i Oslo. Kong Hans' modstander, Knut Alvsson, l� ubegravet i t�rnet 1502-14.

Sidel�bende med sine udenrigspolitiske problemer fors�gte Hans at vinde jord tilbage. Da Poul Laxmand blev dr�bt, blev hans mordere ikke anklagede. I stedet blev den d�de anklaget for h�jforr�deri, og alt hans gods tild�mt Kronen. P� samme m�de gik det den norske ridder Knut Alvsson (ca. 1455 - 18. august 1502): Morderne gik fri, mens den d�de mand blev d�mt. Som Norges st�rste jordejer var Alvssons gods af stor interesse for den danske konge. En tid var han h�vedsmand p� Akershus f�stning; det var ogs� der, han blev dr�bt, og han blev liggende ubegravet i Kanniket�rnet - senere omd�bt efter ham til Knutst�rnet - i 12 �r, til Christian 2. lod ham begrave i viet jord.

M�ntsystem

Med kong Hans kom der fart i norsk udm�ntning efter henved 100 �r uden m�ntpr�gning. I sin h�ndf�stning havde han m�ttet g� med p� at lade sl� penninger i Trondhjem efter Nidaros domkirkes privilegier, dertil i Oslo og Bergen. Dermed blev det gamle norske m�ntsystem afl�st af det lybske m�ntsystem med L�bsche Mark - mark fra L�beck.

D�d

Kong Hans' ligsten i Skt. Knuds Kirke i Odense.

I januar 1513 var kong Hans p� vej fra Ribe til Aalborg, da hans hest styrtede i vadestedet over Skjern � mellem Skjern og Tarm. Han var p� rundrejse for at sk�tte sine pligter som �verste dommer p� rettertingene. Hans �ldste s�n og dronning Christine var med i f�lget, sk�nt kongeparret de sidste �r havde levet adskilt, med dronningen bosat med sin egen husholdning i Odense. Kongen blev gennemv�d ved faldet, men fortsatte imidlertid til Aalborg, hvor han blev stadig svagere, og d�de p� Aalborghus Slot, hvor han var f�dt 58 �r tidligere. Han blev efterfulgt p� tronen af sin s�n Christian 2. Han blev begravet i Graabr�dre Klosterkirke i Odense. Da gr�br�drekirken skulle nedrives, blev de kongelige lig og mindesm�rker i 1805 flyttet til Sankt Knuds Kirke i Odense.

Personlighed

Mens kong Hans i den f�rste del af sin regeringstid viste t�lmodighed, diplomatiske evner og beherskelse i sin unionspolitik, var hans unionskrige udpr�get kyniske og brutale. Fra 1501 var han en hidsig, p�g�ende og rethaverisk hersker uden tiltro til forhandlinger. Han havde brugt hele sin regeringstid p� at pr�ve at underl�gge sig Sverige. I 16 �r f�rte han forhandlinger, f�r han greb til v�ben. Derefter fulgte n�sten liges� mange �r med krig, og ved sin d�d var han lige langt fra målet som ved start.

Eftermæle

Kong Hans har lagt navn til Kong Hans' Vingård i Vingårdstræde i København. I 1976 åbnede en gourmetrestaurant i bygningens kælder under navnet Kong Hans Kælder. I 1983 blev det den første danske restaurant, som modtog en stjerne i den eftertragtede franske Michelinguide. Ved vadestedet mellem Skjern og Tarm blev Kong Hans' Bro opført i forbindelse med Skjern Å's tilbageføring i 2003. Broen er Danmarks længste hængebro af træ. De kraftige pyloner er bygget af ”flådeege” plantet i 1807. De var tiltænkt bygning af krigsskibe, men da træerne nåede mastehøjde, var behovet for træ-krigsskibe meget begrænset.

Familie

Ægteskab og børn

Dronning Christine.

Hans blev trolovet i 1477 og gift den 6. september 1478 på Københavns Slot med Christine af Sachsen (1461-1521), datter af kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bayern-München. Christine fik han fem børn med, hvoraf tre døde i en ung alder; kun Christian 2. og datteren Elisabeth overlevede længere end forældrene.

Han holdt Edele Jernskæg som sin elskerinde. Omkring 1498 blev hun hofdame for dronning Christine. Edele blev gift med Torben Bille til Abrahamstrup (Jægerspris) i 1501 eller 1502, og døde i 1512.

En familietradition, der ikke kan efterprøves, og som første gang nedfældedes på skrift i en præsteindberetning fra 1766, vil lade vide, at kong Hans også havde et forhold til en datter af herredsfogeden i Skærup, hvem han fik et barn med: Hans Hansen, der døde i 1578.

Navn	Født	Død	Bemærkninger
Hans	1479	1480
Ernst	1480	1480
Christian 2.	1. juli 1481	25. januar 1559	Konge af Danmark, Norge og Sverige, gift med Elisabeth af Habsburg
Jacob	1484	1566	Omdiskuteret. Muligvis identisk med Jacob den Danske
Elisabeth	24. juni 1485	10. juni 1555	gift 1502 med kurfyrst Joachim 1. af Brandenburg
Frans	15. juli 1497	1. april 1511	død af pest

Aner

Kong Hans anetavle

Konrad 1. af Oldenburg     Christian 5. af Oldenburg             Ingeborg af Itzehoe     Didrik den Lykkelige af Oldenburg             Didrik 5. af Hohnstein-Heringen     Agnes af Hohnstein             Sophie af Braunschweig     Christian 1. af Danmark             Henrik 2. af Holsten     Gerhard 6. af Holsten             Ingeborg af Mecklenburg     Hedevig af Holsten             Magnus 2. af Braunschweig-L�neburg     Elisabeth af Braunschweig             Katharina af Anhalt-Bernburg   Hans af Danmark           Frederik 5. af N�rnberg     Frederik 1. af Brandenburg             Elisabeth af Meissen     Johan af Brandenburg-Kulmbach             Frederik af Bayern     Elisabeth af Bayern-M�nchen             Maddalena Visconti     Dorothea af Brandenburg             Wenceslas 1. af Sachsen-Wittenberg     Rudolf 3. af Sachsen-Wittenberg             Cecilia di Carrara     Barbara af Sachsen-Wittenberg             Robert 1. af Liegnitz     Barbara af Liegnitz             Hedwig af Sagan

Se også

• Danmarks historie (1397-1536)

Litteratur

• Barfod, Jørgen H. (1994). "Den danske orlogsflåde før 1560". Historisk Tidsskrift. København: Den danske historiske Forening. bind 16 (række 3): 261-270. (Webside ikke længere tilgængelig)
• Christiansen, C.S.: "Hans" i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind X (1920); s. 830-832
• Dahlerup, Troels (1989). De fire stænder. 1400-1500. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Vol. bind 6. København: Gyldendal & Politikens Forlag. ISBN 87-89068-08-4.
• Gillingstam, Hans: Hans i Svenskt biografiskt lexikon (1969–1971)
• Hans i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 6, 1892), forfattet af Heise, Arnold
• Scocozza, Benito (1997). Politikens bog om danske monarker. København: Politikens Forlag. s. 99-101. ISBN 87-567-5772-7.
• Wittendorf, Alex (1989). På Guds og Herskabs nåde. 1500-1600. Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Vol. bind 7. København: Gyldendal & Politikens Forlag. ISBN 87-89068-09-2.

Eksterne henvisninger

Søsterprojekter med yderligere information: Billeder og medier fra Wikimedia Commons

• Kongerækken på Kongehusets hjemmeside
• Kongerækken på Nationalmuseets hjemmeside
• Hans af Danmark på gravsted.dk

Hans Huset Oldenborg Født: 2. februar 1455 Død: 20. februar 1513
Foregående: Christian 1.	Konge af Danmark 1481 – 1513	Efterfølgende: Christian 2.
Foregående: Christian 1. før interregnum	Konge af Norge 1483 – 1513
Foregående: Sten Sture den ældre (som rigsforstander)	Konge af Sverige (som Johan 2.) 1497 – 1501	Efterfølgende: Sten Sture den ældre (som rigsforstander)
Foregående: Christian 1.	Hertug af Slesvig 1482 – 1513 med Frederik 1. (1482–1513)	Efterfølgende: Christian 2.
	Hertug af Holsten 1482 – 1513 med Frederik 1. (1482–1513)