Holsten

For alternative betydninger, se Holsten (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Holsten)

Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland

Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).

Det historiske landskab Holsten grænser mod syd til Elbens nedre løb, mellem Hamborg, der historisk regnes til Holstein-Stormarn, og Brunsbüttel. Herfra og mod nord grænser det langs Holstengraben og Holstenau til Ditmarsken, der indtil 1559 var en selvstændig bonderepublik. Grænsen til landsdelen Slesvig gik langs nutidens Kielerkanalen og de på nogle strækninger sammenfaldende floder Ejderen og Levensau. Byerne Rendsburg og Kiel ligger langs denne linje, og regnes med deres historiske bykerner til Holsten. Fra Kiel til Lübeck når Holsten til Østersøen, men historisk har øen Fehmarn, der ligger ca. to kilometer fra det holstenske fastland hørt til Slesvig. Hertugdømmet Lauenburg regnes ikke til landskabet Holsten, hvis sydødstgrænse, udgøres af den nuværende kreisgrænse mellem Stormarn og Lauenburg, i en uregelmæssig linje fra Lübeck til floden Billes udmunding i Elben tæt ved det centrale Hamborg.

Tidlig historie

Folkegrupper i området i tiden 800-1100

Efter folkevandringstiden i den tidlige middelalder var Holsten grænseområde mellem Nordalbingien (del af stammehertugdømmet Sachsen) på kysten af Nordsøen, den slaviske folkegruppe wagriernes områder i Vagrien som var en undergruppe under obotrittere på kysten af Østersøen og mod Danerne i Jylland.

Da Karl den Store erobrede hele stammehertugdømmet Sachsen omkring år 800, garanterede han i en traktat fra 811 med Hemming af Danmark, området nord for Ejderen til danerne, og Holsten delt i grevskabrene Stormarn, Holsten og Ditmarsken.

Grevskab

Hovedartikel: Grevskabet Holsten.

Grevskabet Holstein med nabostater, ca 1250

I 1100-tallet blev hele Holsten samlet som et grevskab (tysk: Grafschaft Holstein) under grev Adolf 2. af Holsten, men i slutningen af samme århundrede blev det sat under pres af danskerne og grev Adolf 3. af Holsten måtte i 1203 overgive landet til Valdemar Sejr. Men efter Valdemar Sejrs nederlag i Slaget ved Bornh�ved i 1227 kom Holsten igen under grevernes besiddelse, bortset fra Ditmarsken, som blev en del af Bremen.

Greverne af Holsten fik efterh�nden en stor indflydelse i Danmark, s�rlig i Slesvig, hvor de st�ttede hertugerne n�r de var i konflikt med den danske konge.

Hertugd�mme

Hovedartikel: Hertugd�mmet Holsten.

Den historiske gr�nse mellem Slesvig og Holsten tegnet ind p� et kort med nutidens inddeling

Da den sidste mandlige arving til grevskabet d�de i 1459, blev der igangsat fors�g p� at f� de to landomr�der til at st� sammen overfor den danske trone. Derfor blev Christian 1., 5. marts 1460, af adelsm�ndene i Slesvig og Holsten, valgt til hertug af Slesvig og greve af Holsten. S�dan kom disse omr�der i personalunion med Danmark. Foruds�tningen var imidlertid at Christian m�tte anerkende de holstenske storm�nds rettigheder, og at de to omr�der altid skulle h�re sammen, samt indkalde dem til r�d �n gang om �ret.

Holsten blev i 1474 oph�jet til et hertugd�mme (tysk: Herzogtum Holstein) af kejser Frederik 3. (Tysk-romerske rige) ved at g�re Christian 1. til hertug af Holsten, som blev en del af det tysk-romerske rige som et rigsumiddelbart omr�de. Holsten beholdt denne status helt frem til opl�sningen af Det tysk-romerske rige i 1806. Regeringsmagten blev givet ved lenshyldning direkte til kejseren. Valget af hertug eller greve skete p� landstingene som blev holdt ved Bornh�ved. Folkeforsamlingene p� landstingene udviklede si til st�nderforsamlinger, kaldt landdage.

Under oldenborgerne

Da Christian 1. d�de, blev regeringsmagten nok en gang delt mellem s�nnerne Hans og Frederik. Det f�rte til delingen i 1490, som fik konsekvenser for S�nderjylland. F�llesregeringen oph�rte i Slesvig efter 1713, da den gottorpske del af Slesvig tilfadt kongen, Frederik 4..

I sin rolle som hertug af Holsten var den dansk-norske konge vasal under det tyske rige. Da dette blev opl�st i 1806 blev Holstein/Holsten en del af det danske monarki, men fra 1815 samtidig en del af det tyske forbund. I 1848 udbr�d der �bent opr�r, som blev sl�et ned i tre�rskrigen. Fors�g p� at indf�re en f�llesforfatning for kongeriget Danmark og hertugd�mmet Slesvig blev stoppet af modstand fra de tyskdominerede st�nderforsamlinger i Holsten og Slesvig (tysk Schleswig), som �nskede en sammenslutning af Slesvig og Holsten til en stat. Disse blev st�ttet af �strig og Preussen, som erobrede hertugd�mmerne i 1864. Slesvig og Holsten blev i 1867 forenet til provinsen Slesvig-Holsten og indlemmet i kongeriget Preussen. Nordslesvig blev i 1920 igen dansk efter folkeafstemningen om Slesvig. Det �vrige Slesvig-Holsten blev fra 1946 en tysk delstat.

Litteratur

• Gregersen, H. V.: Slesvig og Holsten f�r 1830, Politikens Forlag, 1981
• Lange, Ulrik: Geschichte Schleswig-Holsteins: Von den Anf�ngen bis zur Gegenwart, Wachholtz, 2004
• Frandsen, Steen Bo: Holsten i helstaten. Hertugd�mmet inden for og uden for det danske monarki i f�rste halvdel af 1800-tallet, Museum Tusculanums Forlag, 2008

Eksterne kilder og henvisninger

• Holstein (Geschichte) i Meyers Konversationslexikon