Den kongeløse tid

Danmark mellem 1332 og 1340

Den kongel�se tid er i Danmarks historie betegnelsen for perioden fra 1332-1340. Da Christoffer 2. d�de i 1332, stod Danmark uden konge. Der var to ejere, grev Johann som pantherre over Sj�lland, Lolland og Sk�nelandene (alts� omr�det �st for Storeb�lt), og grev Gerhard (grev Gert, Den kullede Greve) som pantherre over Jylland og Fyn (omr�det vest for Storeb�lt). Greverne havde lov til at udskrive skatter for at f� d�kket deres tilgodehavender. Skatterne blev brutalt inddrevet af pantherrernes soldater. Selv hvis b�nderne kunne betale de h�rde skatter, plyndrede soldaterne dem og lagde deres g�rde �de. Det administrative system k�rte videre: der blev holdt kongelig rettergang, og danehoffet blev indkaldt hvert �r. Det var en meget urolig tid i dansk historie. I N�rrejylland drog bander p� togt. Skibsfarten var udsat for piratangreb, og selv i byerne kunne ingen f�le sig sikker.

Sk�neland

I 1332 gjorde Sk�neland opr�r (bl.a. blev 300 holstenere dr�bt i Lund Domkirke) og s�gte med den lundensiske �rkebiskop Karl Eriksen R�de i spidsen beskyttelse hos Sveriges og Norges konge Magnus Smek. Magnus indl�ste det sk�nelandske pantebrev fra grev Johann for en sum af 34.000 mark s�lv (ca. 6 ton). Han blev hyldet som konge af Sk�neland p� Sankt Libers h�j uden for Lund. Sk�neland var nu som selvst�ndig del i personalunion med Sverige og Norge. I Jylland rejste b�nderne sig ogs� til opr�r, men det blev sl�et ned i 1334.

Hertug Valdemar af S�nderjylland sluttede sig til det parti, der arbejdede for at bringe Christoffer II's s�n, Valdemar 4. Atterdag p� tronen. Grev Gert tvang hertug Valdemar til at opgive S�nderjylland mod at f� N�rrejylland, mens Gert selv overtog S�nderjylland. Gert udskrev nye skatter for at straffe opr�rerne, og han red med omkring 4000 mand til Randers, hvor han etablerede sit hovedkvarter.

Niels Ebbesen

Da samlede den jyske v�bner Niels Ebbesen en skare p� kun 47 mand, der om aftenen den 1. april 1340 red over Randers Bro og ind i byen. Niels Ebbesen og hans m�nd undgik de holstenske soldater og n�ede frem til grev Gert. I et hug skilte Niels Ebbesen grevens hoved fra kroppen, og derved var Jylland befriet for den h�rdh�ndede hersker. Kendt er ogs� sagnet om Sven Tr�st, som havde �ndsn�rv�relse nok til at smide broplankerne i vandet, efter at Niels Ebbesen og hans folk havde passeret Randers Bro, s� grevens m�nd ikke kunne forf�lge dem. For denne bedrift blev han sl�et til ridder af Randersbro af Niels Ebbesen.

Valdemars kroning

I for�ret og sommeren tilbageerobrede jyderne store omr�der af Jylland, blot ikke Skanderborg Slot, hvor holstenerne holdt stand. Den 2. november 1340 kom de holstenske soldater fra Fyn de belejrede til unds�tning. 2200 jyder, heriblandt Niels Ebbesen, mistede livet. Da grev Gert var d�d, skyndte hans s�nner Heinrich og Claus sig ud af landet. Den 22. april 1340 blev der i Spandau ved Berlin indg�et et forlig, som indebar, at Valdemar blev kronet som konge og fik Aalborghus og landet nord for Limfjorden. Resten af N�rrejylland kunne f�s mod en betaling p� 35.000 mark s�lv. Herefter ville greverne gradvis opgive Kal�, Horsens, Kolding og Ribe.

Indvirkning på 1800-tallets Danmark

Grundtvig (1839) forsøgte at beskrive stemningen i Danmark på denne tid:

	Om Danemarks kvide der lød en sang så sørgelig: Der var ingen konning i Danevang, men borgerkrig. Dansken var fredløs i skov og på hede, herrer vi havde af himmelens vrede, for tyskerne reves om Danmark.

Foregående:	Kongerækken	Efterfølgende:
Christoffer 2.		Valdemar 4. Atterdag

Kilder/henvisninger

• Søren Sørensen (Den kongeløse tid Arkiveret 10. august 2020 hos Wayback Machine, aerenlund.dk)

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.