Spring til indhold

Christian 6.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Christian VI)
Christian 6.
Valgsprog:
DEO ET POPULO
(For Gud og folket)
Portr�t udf�rt af Johann Salomon Wahl
Konge af Danmark og Norge (mere..)
Salving[a]6. juni 1731
Frederiksborg Slotskirke
Regerede12. oktober 1730
til 6. august 1746
Forg�ngerFrederik 4.
Efterf�lgerFrederik 5.
�gtef�lleSophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (g. 1721)
B�rnmed Dronning Sophie Magdalene:
HusOldenborgske sl�gt
FarFrederik 4.
MorLouise af Mecklenburg-G�strow
F�dt30. november 1699
K�benhavns Slot
D�d6. august 1746 (46 �r)
Hirschholm Slot[2]
Hvilested1746
Roskilde Domkirke
Ridder af Elefantordenen

1699

Christian 6. (30. november 1699–6. august 1746) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1730 til 1746. Han tilhørte den oldenborgske slægt.

Christian 6. var særdeles virksom gennem hele sin embedstid. Han indførte konfirmationen og rytterskolerne - forgængeren for folkeskolen. Han lod oprette Tugt- og Børnehuset for at bringe landets subsistensløse i nyttigt arbejde. Han førte en - efter forholdene - meget afbalanceret krisepolitik, både i social, erhvervsmæssig og i geografisk henseende. Han forestod talrige overdådige byggerier, ofte tegnet af tidens dygtigste arkitekter. Han udviklede et offentligt embedsvæsen, og under hele hans regeringstid havde riget fred.

Opvækst

[redigér | rediger kildetekst]
Christian som ung

Den senere Christian 6. blev født klokken 6 om morgenen den 30. november 1699 på Københavns Slot som søn af Kong Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow. Kong Frederik og Dronning Louise havde allerede i 1697 fået en søn (også med navnet Christian), men han var død i 1698, og som den ældste overlevende søn var Christian dermed kronprins fra fødslen. Den lille prins blev døbt senere samme dag med navnet Christian af den kongelige konfessionarius Peder Jespersen.[3] Hans farmor Enkedronning Charlotte Amalie bar som gudmor prinsen under dåben ved den kongelige d�befont, som er benyttet ved de kongelige b�rns d�b i Danmark siden 1671.[4]

Han modtog en bedre og grundigere undervisning end sin fader og bedstefar. Fra 1706 havde han Johan Georg Holstein som sin overhovmester (dvs. l�rer og opdrager) og J.W. Schr�der som sin l�rer.[kilde mangler]

�gteskab

[redig�r | rediger kildetekst]
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, ca. 1725

Kronprins Christian fik af sin fader, Frederik 4., lov til selv at finde sig en hustru. Under en rejse gennem Europa ledsaget af storkansler Ulrik Adolph Holstein fandt kronprinsen den tyske prinsesse Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, der var i tjeneste som hofdame hos den sachsisk-polske dronning Christiane Eberhardine p� slottet Pretzsch i Sachsen.

Sophie Magdalene stammede fra et lille [b], ubetydeligt, fattigt og meget b�rnerigt fyrstehof. Hun havde 13 s�skende og var et "d�rligt" parti for Danmark. Men kongen gav sin tilladelse. Af Christian 6.'s breve fremg�r, at han faldt for prinsessens intense religi�sitet, som mindede om hans egen. Den skulle p�virke hans regeringstid. Christian og Sophie Magdalene giftede sig den 7. august 1721 p� slottet Pretzsch.

Natur

[redig�r | rediger kildetekst]

Christian 6. betegnes som en "sky og kejtet, �ngstelig ved ansvar og afg�relser og inderligt utilpas ved udf�relsen af sine repr�sentative og ceremonielle forpligtelser". Ligeledes huskes kongeparret for "deres fuldst�ndige mangel p� folkelig optr�den, deres st�rke pietistiske engagement og deres udpr�gede tyskhed".[5] Med tiden stivnede livet ved hoffet i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religi�s, man dansede ikke, og kongen deltog af helbredsm�ssige og religi�se grunde sj�ldent i de kongelige jagter.

Regeringstid

[redig�r | rediger kildetekst]
Christian 6. med sin familie. Maleri af Marcus Tuscher, ca. 1744

Ved faderens d�d den 12. oktober 1730 arvede Christian den dansk-norske trone og blev rigets fjerde enev�ldige konge. Han blev salvet[a] med dronning Sophie Magdalene i Frederiksborg Slotskirke den 6. juni 1731.[6]

Christians forargelse over faderens kvindeglade og bigamistiske levned f�rte til, at han som en af sine f�rste regeringshandlinger omst�dte faderens testamente og fratog enkedronning Anna Sophie Reventlow, Frederik 4.'s anden hustru, en stor del af den formue, hun arvede. Han forviste hende til Clausholm, som hans far havde ladet hende bortf�re fra.

Pietismen

[redig�r | rediger kildetekst]

Kongen var under stor indflydelse fra sin hofpr�st Johannes Bartholom�us Bluhme.[7] Christian 6. forb�d enhver forlystelse om s�ndagen. I 1735 udstedte han en helligdagsforordning om tvungen kirkegang, hvor pligtfors�mmelser medf�rte b�der eller ophold i gabestokken, og i 1736 indf�rte han konfirmationen.[7]

Embedsstaten

[redig�r | rediger kildetekst]

Sk�nt enev�ldig virkede Christian 6. for embedsv�senets udvikling. Uddannelsen af embedsm�nd blev forbedret ved indf�relsen af en juridisk embedseksamen i 1736 ved K�benhavns Universitet.[8]

Et andet initiativ var opf�relsen af Tugt- og B�rnehuset p� Christianshavns Torv i 1739 ved Philip de Lange og med spiret over den centralt placerede kirkesal og med kongens monogram over indgangspartiet, med plads til 500 indsatte hvoraf dog kun et mindre antal var b�rn. Det fleste var "ryggesl�se mennesker og liderlige kvindfolk", der i stedet for en tilv�relse som arbejdsl�se, kriminelle, tiggere eller prostituerede blev sat til at karte og spinde uld - i god overensstemmelse med tidens merkantilistiske tankegang.[9]

Kongeligt byggeri

[redig�r | rediger kildetekst]

Christian 6. var en byggeglad konge, som lod opf�re adskillige pragtbyggerier. Disse byggerier finansieredes af �resundstolden, som dog langt fra slog til, og dette var med til at undergrave statsfinanserne. Kort efter sin tronbestigelse besluttede han at lade det gamle slot K�benhavns Slot nedrive og i stedet opf�re Christiansborg Slot, "Nordeuropas st�rste og kostbareste fyrstebolig".[10] Et stort 4-fl�jet anl�g bredte sig ud over det gamle slots areal, og der m�tte nedrammes tusindvis af b�gep�le som fundamentering i det sumpede omr�de.[11]

1734-1736 lod kongen den unge hofbygmester Lauritz de Thurah bygge det smukke barokslot Eremitageslottet i J�gersborg Dyrehave som jagtslot.[12]

I Helsing�r lod kongen i 1740 det gamle toldkammer nedrive og et nyt opf�re efter tegninger af Philip de Lange.[13]

I H�rsholm blev det gamle slot ligeledes nedrevet og et nyt opf�rt. Byggeriet varede fra 1733 til 1745. Der opstod adskillige problemer under byggeriet, s�ledes bredte fugtigheden og svamp sig lige efter, at byggeriet var f�rdigt, fordi man ikke havde anlagt k�ldre. For at l�se problemet besluttedes at grave k�ldre, hvorfor gulvene m�tte brydes op. Midt under denne proces besluttede dronningen at udvide slottet, hvilket fordyrede byggeriet adskilligt.[14]

I 1744 blev Sophienberg ved Rungsted f�rdigt. Herfra kunne kongen gl�de sig over udsigten over �resund og de mange skibe, der betalte �resundstold, hvilket gav ham ubesk�ret 15% af rigets samlede indt�gter til fri disposition.[15]

St�tte til handel og skibsfart

[redig�r | rediger kildetekst]

Christian 6. st�ttede efter bedste evne n�ringslivet, ikke mindst handelskompagnier og statslige manufakturer. Han udtalte:

"Vort sentiment er dette, at vi kun s�ger vore unders�tters lyksalighed, thi g�r det dem vel, s� g�r det ogs� Os vel, og det kan ikke g� dem vel, uden n�r commerce og manufakturer blomstre."[16]

Da han overtog regeringsansvaret, befandt riget sig i en alvorlig �konomisk krise, der holdt ved trods kongens bestr�belser for at lette situationen. Kort efter regeringsovertagelsen oph�vede han to forordninger af 1. juni 1726 og 20. august 1726, der havde haft til form�l at sikre K�benhavns priviligerede stilling med hensyn til handel med vin, br�ndevin, husholdningssalt og tobak - de fire species. Oph�velsen skete med en forordning af 30. december 1730.[17] Som begrundelse for dette skridt angives i forordningen, at han havde erfaret, at den tidligere ordning ikke havde bibragt hovedstaden den fordel, som var tilsigtet, endvidere at den havde v�ret til skade for andre k�bst�der i riget. Desuden �nskede han, at handelen med varer for alle unders�tter skulle v�re "...fri og u-behindret, og den eene frem for den anden ikke enten have noget s�rdeeles Pr�rogativ eller den eene meere graveris end den anden".[18] Friheden bet�d dog kun lidt for de danske provinsbyer, mens K�benhavn - trods den formelt st�rre konkurrence - oplevede fortsat fremgang.[19] Da kongen den 29. februar 1732 lod udsende en ny toldrulle, fik K�benhavn vedvarende oplagsfrihed, mens Helsing�r, Kristiansand og Trondheim fik oplagsfrihed i et �r, Bergen og Frederikshald i tre �r, og lidt specielt fik �lborg oplagsfrihed p� salt i et �r under hensyn til fiskeriets betydning for denne by.[20]

I 1732 oprettedes Asiatisk Kompagni til fremme af handelen p� Kina via de overs�iske koloniomr�der i Indien (Tranquebar).[21] Til trods for, at han selv var storaktion�r i kompagniet, m�tte han love ikke at blande sig i dens daglige drift og ikke at g�re brug af sin stemmeret. Asiatisk Kompagni fik eneret (monopol) p� handelen helt til 1772.[22] I 1734 fik Vestindisk-guineisk Kompagni p� lignende m�de eneret til handelen p� Guinea (Guldkysten) og de Vestindiske �er. Kongen �nskede at fremme en udvikling af plantagedriften p� Sankt Croix, og i l�bet af blot 20 �r udvikledes med rivende hast sukkerplantager med sukkerr�rsmarker, plantagebyggeri, sukkerm�ller, sukkerkogerier, veje, havne og pakhuse - samt slavehytter - og en k�benhavnsk sukkerindustri. Kompagniet blev f�rst oph�vet i 1756, alts� efter kongens d�d.[23]

I 1742 lod Christian 6. oprette Grosserersocietetet, hvis form�l var at skabe en klasse af fremtr�dende k�bm�nd og redere.[24]

Som helhed tegner der sig billedet af en aktiv indsats fra Christian 6.s side til fremme af kolonipolitikken og dens nytte for riget. Men samtidig bestr�bte han sig p� at udvikle det indenrigske n�ringsliv. Et f�rste skridt i denne retning var oprettelsen af General Landets �konomi og Kommerce Kollegium i 1735, hvis form�l var at danne sig overblik over mulighederne for at fremme manufakturers udvikling.[25] Kollegiet indledte sin virksomhed med at indsamle beretninger fra alle dele af kongeriget om n�ringslivets forhold.

Ogs� her gjorde kongen en aktiv indsats, s�ledes st�ttede han gev�rproduktionen p� Hammerm�llen ved Helleb�k, som i 1740-erne havde en stabil produktion.[26] Til geng�ld mislykkedes de omfattende bestr�belser p� at st�tte udviklingen af kl�demanufakturer i Danmark.

Kurantbanken

[redig�r | rediger kildetekst]

I 1736 oprettes den seddeludstedende Kurantbank for at fremme vareoms�tningen. Den var forl�beren for Nationalbanken.

Markedssikring

[redig�r | rediger kildetekst]

Langt alvorligere end manufakturernes problemer var imidlertid landbrugets vanskeligheder. Under Christian 6.s tid blev l�sningen at udnytte de muligheder, helstaten gav, og oprette beskyttede markeder: Norge skulle sikres som afs�tningsmarked for danske kornproducenter, hvilket skete i 1735, mens norsk jern allerede i 1730 fik en begunstiget stilling p� det danske marked.[27] Desuden nedsattes skatterne i 1731 med 11% - det l�ngste, man mente at kunne g�.[28] Ligeledes indf�rtes det princip, at godsejere fik forbud mod at nedl�gge bondeg�rde og l�gge deres jord under hovedg�rdsdriften. Og kongen gjorde godsejerne ansvarlige for, at skatterne blev betalte: hvis bonden ikke kunne betale, m�tte godsejeren selv betale det skatteskyldige bel�b. Det forhindrede effektivt ethvert magtmisbrug fra godsejernes side; det var simpelthen for dyrt![29]

At kongens politik i f�rste omgang ikke fik helt den tilsigtede virkning skyldtes andre forhold: i 1740-erne udbr�d lungetuberkulose, mund- og klovsyge, der ramte omkring 500.000 kreaturer.[30].

Stavnsb�ndet indf�res

[redig�r | rediger kildetekst]

Christian 6.s regeringstid var pr�get af �konomisk tilbagegang med misv�kst og d�rlige �konomiske tider, hvilket medvirkede til landmilitsens oph�velse i 1730. Mange b�nder benyttede den nye frihed til at flygte til byerne og slippe for det umenneskelige hoveriarbejde. Under h�rdt pres fra godsejerne, der manglede arbejdskraft, blev stavnsb�ndet indf�rt i 1733. Stavnsb�ndet forb�d m�nd mellem 14 og 36 �r at forlade det gods, de var f�dt p�. Karle, der n�gtede at overtage en anvist g�rd i f�ste, kunne sendes til fler�rig milit�r tjeneste ved et af de hvervede regimenter.[31] Ordningen var reelt ikke s� h�ndfast som bestemmelsen l�d: ofte fik karle rent faktisk lov til i bestemte perioder at s�ge andre steder hen for at tjene ekstra penge ved s�sonarbejde (mod at vende tilbage). Det bet�d dels, at l�nninger til karle steg under krisen, dels at karlene derved blev bedre rustede til at betale indf�stning og udrede istands�ttelsesomkostninger og lignende ved overtagelse af en g�rd eller et hus.

Der er n�ppe tvivl om, at kongens afbalancerede krisepolitik bidrog til at redde landbruget i Danmark gennem krise�rene.[5]

Folkeskoleloven

[redig�r | rediger kildetekst]

Frederik 4. havde ladet opf�re rytterskoler i de kongelige rytterdistrikter, som omfattede omkring en sjettedel af rigets areal. Flere private godsejere havde st�ttet initiativet ved at lade opf�re skoler og gennemf�re undervisning af b�rnene. Alligevel var undervisningen endnu ikke landsomfattende. I 1736 indf�rtes konfirmationen, hvilket blev en betingelse for, at man kunne f�ste en g�rd eller blive gift. Derved m�tte ogs� de b�rn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres for�ldre, n�dt til at g� i skole.[32] Ydermere fulgte enev�lden op med den 23. januar 1739 at udstede en forordning om skolerne p� landet, der blev l�st op fra pr�dikestolene over hele landet, og hvori Christian 6. gjorde

"alle vitterligt, at som forfarenheden viser, hvilken usigelig skade kirken og landet derved tilvokser, at ungdommen, helst af den gemene almue, hidtil ej overalt har haft lejlighed nok, s�ledes som ske burde, at opl�res i kristendoms grund, samt i l�sen, skriven og regnen, og derover til dels i s�dan ynkelig uvidenhed er opvoksen, at de hverken i det �ndelige eller legemlige v�d rettelig at s�ge og befordre deres eget bedste: S� have Vi anset det for en af de st�rste velgerninger for Vor k�re og tro undersåtter og for en uforbigængelig nødvendighed for landet" at indføre almindelig undervisningspligt.[33]

Udgifterne til skoler, lærerlønninger og bøger skulle betales af alle lokalsamfundet medlemmer fra de øverste til de nederste. Tiltaget faldt imidlertid sammen med en alvorlig økonomisk krise. Dette bevirkede en storm af protester, og den 29. april 1740 måtte kongen ophæve sin forordning med en plakat.[34] I stedet bekendtgjorde Christian 6., at

"Vi allernådigst formode, at Vores gudelige øjemærke til den opvoksende ungdoms nøjagtige undervisning i deres saligheds kundskab, kan erholdes, uden sådan alt for stor byrde og besværing for jordegodsets ejere og besiddere"

idet kongen tillige gjorde godsejerne opmærksomme på,

"at som de nyde det legemlige af deres tjenere, de igen vil sørge for deres åndelige" og at de "derved have at vente den største velsignelse af Gud".[35]

Resultatet var imidlertid, at det var vidt forskelligt fra gods til gods hvilken undervisning, der blev givet.

Norgesrejsen i 1733

[redigér | rediger kildetekst]
Kobberstik fra Christian VI.'s rejse til Norge i fra Dahlerens og Lister Fogderi i Sydnorge (1733).
Christian 6. ankommer til Moss på sin rejse i Norge i 1733.
Fra Det Kongelige Bibliotek.

I modsætning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religiøse Christian 6. sig stort set hjemme bortset fra et enkelt besøg i Norge og hertugdømmerne. Rejsen til Norge var imidlertid en stor begivenhed, som blev grundigt dokumenteret gennem historieskrivere og tegnere, som fulgte med hoffet på rejsen. Man rejste fra Østfold til Christiania, gennem Gudbrandsdalen, over Dovre til Trondheim, og derfra syd over langs kysten, først til ladestedet Lille-Fosen på Nordmøre, der efter til Bud, Ålesund og Bergen, og tilbage til Christiania. Billederne fra rejsen blev stukkede med en række kobberstik, men pragtværket blev ikke udgivet som oprindeligt planlagt. Norgesrejsen blev i første omgang beskrevet i "Jonas Kierulfs Journal" i 1745, og det påtænkte værk kom først som bibliofil udgave i 1990.

Christian 6.s Norgesrejse fæstede sig imidlertid i folkemindet, og især fra Sunnmøre findes talrige historier fra kongebesøget. Folk blev bedt om at male sorte kors på dørene og stå langs ruten og sukke højlydt for at vise, at de led under hårdt arbejde og kristeligt tungsind.[kilde mangler]

Død og tronfølge

[redigér | rediger kildetekst]
Christian 6.s sarkofag i Roskilde Domkirke.

Christian 6. døde 46 år gammel den 6. august 1746[36] på Hirschholm Slot. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn Frederik 5.

Eftermæle

[redigér | rediger kildetekst]

Christiansborg Slot og Christians Kirke i København, byen Christiansted og fortet Christiansværn på Sankt Croix i øgruppen U.S. Virgin Islands (de forhenværende Dansk-Vestindiske Øer) samt Christians Kirke og gymnasiet Christianeum i Hamborg er opkaldt efter Christian 6.

Fuld officiel titel

[redigér | rediger kildetekst]

Børn

[redigér | rediger kildetekst]
Navn Født Død Bemærkninger
Med Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Frederik 5. 31. marts 1723 14. januar 1766 Konge af Danmark og Norge 1746 – 1766
Gift 1. gang 10. november 1743 med Louise af Storbritannien
Gift 2. gang 8. juli 1752 med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
Louise 19. oktober 1726 8. august 1756 Gift 1. oktober 1749 med Hertug Ernst Frederik 3. af Sachsen-Hildburghausen

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Fodnoter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Under enevælden (1660–1848) blev de danske konger formelt ikke kronede, men blot salvede af kirken, da de som arvekonger blev anset for at have fået deres magt fra Gud, og intet menneske derfor havde ret til at sætte kronen på deres hoveder. I daglig tale blev denne ceremoni dog også i samtiden omtalt som kroning.[1]
  2. ^ Faderens markgrevskab var ikke større end Lolland-Falster

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Monrad Møller, Anders (2012). Enevældens kroninger. Syv salvinger - ceremoniellet, teksterne og musikken. København: Forlaget Falcon. s. 7-8. ISBN 978-87-88802-29-0.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. juni 2007. Hentet 14. september 2007.
  3. ^ "Kongelig fødsel og dåb - om kirkebøgerne - fra Dansk Historisk Fællesråd". historie-online.dk. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 2014-09-25.
  4. ^ Hindø, Lone; Boelskifte, Else (2007). Kongelig Dåb. Fjorten generationer ved Rosenborg-døbefonten. Forlaget Hovedland. s. 27. ISBN 978-87-7070-014-6.
  5. ^ a b Feldbæk, s. 123
  6. ^ Monrad Møller, Anders (2012). "Christian VI.s & Sophie Magdalenes salving". Enevældens kroninger. Syv salvinger - ceremoniellet, teksterne og musikken. København: Forlaget Falcon. s. 78--103. ISBN 978-87-88802-29-0.
  7. ^ a b Feldbæk, s. 183
  8. ^ Feldbæk, s. 126
  9. ^ Feldbæk, s. 130
  10. ^ Munk-Jørgensen, s. 19
  11. ^ Munk-Jørgensen, s. 20
  12. ^ Nørregård-Nielsen, s. 60
  13. ^ Feldbæk, s. 127
  14. ^ Munk-Jørgensen, s. 22
  15. ^ Feldbæk, s. 152
  16. ^ gengivet efter: Jørgen Sestoft, s. 34
  17. ^ Meier, s. 142
  18. ^ Meier, s. 143
  19. ^ Meier, s. 144f
  20. ^ Meier, s. 146
  21. ^ Feldbæk, s. 170
  22. ^ Feldbæk, s. 173
  23. ^ Feldbæk, s. 174f
  24. ^ Feldbæk, s. 166
  25. ^ Feldbæk, s. 162
  26. ^ Oxenbøll, s. 101
  27. ^ Feldbæk, s. 157
  28. ^ Feldbæk, s. 150
  29. ^ Feldbæk, s. 153
  30. ^ Feldbæk, s. 148
  31. ^ Feldbæk, s. 155
  32. ^ anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s. 19)
  33. ^ Feldbæk, s. 185
  34. ^ Feldbæk, s. 185f
  35. ^ Feldbæk, s. 186
  36. ^ Christian 6. på gravsted.dk
  37. ^ "Denmark". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Arkiveret fra originalen 10. februar 2020. Hentet 20. januar 2021.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Christian 6.
Født: 30. november 1699 Død: 6. august 1746
Titler som regent
Foregående:
Frederik 4. 		Konge af Danmark
1730 – 1746 		Efterfølgende:
Frederik 5.
Konge af Norge
1730 – 1746
Hertug af Slesvig
1730 – 1746
Hertug af Holsten
1730 – 1746
med Carl Frederik (1730–1739)
med Karl Peter Ulrik (1739–1746)
Greve af Oldenburg
1730-1746
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Christian_6.&oldid=11760373"